Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

7. Digitalisering

Digitalisering har en stadig stigende betydning i forhold til digitalisering af arbejdsgange og ydelser. Det handler bl.a. om telemedicin, kunstig intelligens, digital beslutningsstøtte og automation. Digitaliseringen stiller nye og større krav til medarbejdernes kompetencer, og aftaleparterne er derfor enige om at afsætte midler til kompetenceudvikling, jf. afsnit 6.2.2.

7.1 Hensigtsmæssig brug af nyt EPJ-system

I 2021 tages Region Syddanmarks nye, elektroniske patientjournal i brug. Aftaleparterne anerkender det store arbejde hermed, og at projektet skrider planmæssigt frem. I forbindelse med indførelsen ønskes fokus på hensigtsmæssig brug af EPJSyd med henblik på at forebygge dobbeltarbejde og fejl. 

7.2 Informationssikkerhed

Arbejdet med en cybersikkerhedsstrategi er igangsat. Med regionens digitaliseringsstrategi er afsat 10 mio. kr. til cybersikkerhed.

Cybersikkerhedsstrategien forventes at indeholde ca. 25 konkrete forslag til styrket sikkerhed, herunder indkøb af nye systemer, øget netværkssikkerhed, ensretning af processer og forbedret brugerstyring.
Da ændringer i det aktuelle trusselsbillede, nye tekniske muligheder eller ændringer i lovgivning må forventes at kræve yderligere initiativer, afsættes en engangspulje på yderligere 20 mio. kr. til cyber-sikkkerhed samt 4,0 mio. kr. til årlige driftsudgifter.
 


Siden er sidst opdateret 23-10-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |