Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilOktober 2019pilNy strategi for Fremtidens Syddanmark er klar til høring

Ny strategi for Fremtidens Syddanmark er klar til høring

Offentlig høring: Region Syddanmark går nu videre med planerne for, hvordan fremtiden for 1,2 mio. syddanskere kan udvikle sig.

Lige nu arbejdes der på højtryk i Region Syddanmark med at lægge skinnerne for, hvordan Syddanmark skal udvikle sig over de næste fire år.

Det sker i form af en regional udviklingsstrategi, som handler om FN’s verdensmål og om fremtidens udfordringer og muligheder i Syddanmark. Strategien bliver nu sendt i offentlig høring.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark, siger:

- Det er en strategi, der handler om at løse opgaver i samarbejde med andre og om at sætte Syddanmark på dagsordenen. Samarbejde er nødvendigt, når vi bl.a. skal sørge for, at syddanskerne har mulighed for at uddanne sig i hele regionen, og når vi skal skrue op for klimaindsatsenet og ned for CO2-udslippet.

Samarbejde nødvendigt for at nå i mål

Netop samarbejde er allerede et vigtigt omdrejningspunkt for udviklingsstrategien. Kommuner, uddannelses-, forsknings- og kulturinstitutioner med flere har været inddraget i tilblivelsen af strategien, og der har været holdt dialogmøder rundt om i regionen for at høre, hvilke ønsker der er til fremtidens Syddanmark.

I Syddanmark er det FN’s verdensmål, der sætter den overordnede ramme for udviklingsstrategien. Det har regionsrådet besluttet.

Formand Søren Rasmussen (DF), Udvalget for regional udvikling, siger:

- Det, vi vil, er at udvikle en attraktiv og bæredygtig region med kompetente borgere, trivsel og engagement. Vi skal også sørge for, at syddanskerne kan komme fra A til B, for rent drikkevand, robotter i sundhedssystemet og levende kultur. Så det er vigtigt, at vi nu kan komme videre i arbejdet med strategien.

Inviterer til høringskonference

Strategien sendes nu i høring frem til 17. januar 2020, og i den forbindelse inviterer Region Syddanmark til høringskonference onsdag den 27. november i Spinderihallerne i Vejle.

Når høringsperioden er afsluttet, vil den nye udviklingsstrategi være klar til vedtagelse i april 2020.

Fakta om regional udvikling:
Region Syddanmark arbejder med regional udvikling inden for grøn omstilling, klima og ressourcer, rent vand og jord, kompetencer til fremtiden, sunde levevilkår, rammerne for en attraktiv og oplevelsesrig region samt mobilitet. På tværs af disse områder arbejdes desuden med fire tværgående indsatser: Udvikling i hele regionen, digitalisering, viden og analyser samt grænseoverskridende og internationale samarbejder. Arbejdet sker med udgangspunkt i den regionale udviklingsstrategi.

Yderligere oplysninger
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark, tlf. 25 33 09 82.
Formand Søren Rasmussen (DF), Udvalget for regional udvikling, Region Syddanmark, tlf. 29 64 31 97.

Læs mere på Region Syddanmarks hjemmeside og www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk

 




Siden er sidst opdateret 11-10-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |