Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Bliv ansat som praktiserende læge i Esbjerg

Lægeklinikken Saad Whaeb i Havnegade 35, 6700 Esbjerg søger en eller flere speciallæger i almen medicin. 
Efter aftale, kan du arbejde hel- eller deltid, alt efter dine ønsker og behov.

Om klinikken

Vi er en solopraksis med 1 læge og 2 uddannelseslæger. Vi bor i det centrale Esbjerg, i et etagebyggeri overfor Musikhuset, i en smuk patriciervilla bygget i 1887 af Oscar Bruun, som har været byens første læge.

Klinikbygningen er i dag nyrenoveret, moderniseret og med meget store, lyse kontorfaciliteter, konferencerum, køkkenalrum, depot, laboratorie, kælder samt en smuk have og egen parkering. Vi har god plads i huset, hvor der tidligere har været 5 læger. Så vi har mulighed for, at udvide antallet af læger til de oprindelige 5 læger. Patientgrundlaget er ca. 4000 patienter og der er ikke lukket for tilgang, da vi ønsker at ansætte flere læger.
 

Esbjerg læge

Siden 2017 har klinikken været igennem en omstrukturering af arbejdsform og personalesammensætning. Udover lægerne har vi 1 sygeplejerske, 1 bioanalytiker og 1 sekretær, som roterer imellem at have laboratoriefunktion, konsultationer og visitation via telefonen. Alle konsultationer er efter aftale, og de akutte patienter får akut tid samme dag.

Klinikken bruger lægesystemet XMO.
Vi vægter et højt og godt arbejdsklima, trivsel og faglighed.
 

Esbjerg læge 1

Kontakt praksis

Hvis ovenstående har vakt din interesse, håber vi du vil komme forbi og se klinikken, uddybe ovenstående informationer samt møde klinikkens venlige personale.
Kontakt venligst praktiserende læge Saad Whaeb på telefon: 28143949 eller via mail: saadwhaeb@gmail.com

Lægeklinikken Saad Whaeb
Havnegade 35
6700 Esbjerg
Telefon: 75127650
Hjemmeside: http://www.lægeklinikkensaadwhaeb.dk/

 

By og omegn

Esbjergs vartegn, den ni meter høje skulptur Mennesket ved Havet, skuer ud over både Vadehavet og Vesterhavet. Esbjerg er stedet, hvor mennesker, hav og stor kunst og kultur mødes. Derfor er oplevelser i Esbjerg et vidt begreb – meget vidt.

Esbjerg er med i den danske elite inden for både fodbold, håndbold og ishockey. Elitesportens succes smitter af på breddeidrætten og det øvrige foreningsliv, som giver masser af muligheder for en aktiv fritid for både børn og voksne.

Esbjerg og mange af de øvrige byer i området har et aktivt og blomstrende by- og butiksliv. I Esbjerg finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 specialbutikker samt caféer og restauranter for enhver smag, og i udkanten af byen er der både shoppingcentre og varehuse til de større indkøb.

Find flere informationer om Esbjerg Kommune


Siden er sidst opdateret 13-09-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring