Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilMaj 2019pilPresseinvitation: Indvielse af Kærgård Strandsti - flora, fauna og en af Danmarkshistoriens værste forureninger

Presseinvitation: Indvielse af Kærgård Strandsti - flora, fauna og en af Danmarkshistoriens værste forureninger

For første gang bliver det muligt at passere den afspærrede del af stranden ud for Kærgård Klitplantage, når Region Syddanmark, Varde Kommune, Naturstyrelsen og ProVarde 29. maj indvier den 2,8 km lange Kærgård Strandsti.

I 56 år har der været badeforbud på en 1,4 km lang strækning ud for Kærgård Klitplantage som følge af en af Danmarkshistoriens værste forureningssager.

Hidtil har det heller ikke været muligt at passere den forurenede del af stranden, men det bliver det nu.

Region Syddanmark, Varde Kommune, Naturstyrelsen og Erhvervsudvikling ProVarde har i samarbejde etableret en vandrerute, der går udenom det forurenede strandområde, så man i sikker afstand passerer gruberne, hvor Grindstedværket dumpede 286.000 kubikmeter forurenet spildevand fra 1956 til 1973.

Midt på den 2,8 km lange rute i de unikke og fredede klitter i Kærgård Klitplantage er der opført et informationshus, hvor man kan blive klogere på historien bag forureningen og arbejdet med at gøre Kærgård Klitplantage fri for forurening.

Indvielsen af Kærgård Strandsti sker 29. maj, og pressen inviteres til at deltage i arrangementet.

Arrangementet finder sted:

Onsdag 29. maj med start på P-pladsen, Kærgårdvej 8A, 6840 Oksbøl kl. 10.30 og afslutning samme sted kl. 12.30.

Vi kører med Naturbussen fra P-pladsen til det nye informationshus ved grube 3 og 4, hvor både stien og informationshuset officielt indvies af henholdsvis Preben Friis-Hauge (V), formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune og Jørn Lehmann Petersen (S), formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark. Herefter vil projektleder Jørgen Fjeldsø Christensen give en status på det igangværende forsøg med at rense grundvandet under grube 3.

Tilmelding er nødvendig og kan ske til:
Medierådgiver Thomas Laursen, Region Syddanmark, mail: tla@rsyd.dk, mobil 29 20 18 40.

Læs mere om forureningen i Kærgård Klitplantage: https://rsyd.dk/wm210777




Siden er sidst opdateret 22-05-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |