Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Er Rudkøbing på Langeland noget for dig?

  • Vi har en glad klinik i dejlige lejede lokaler og med den skønneste beliggenhed i Rudkøbing
  • Vi har 3 kapaciteter, hvoraf de 2 er på vej på pension, og der åbnes derfor mulighed for at to eller flere (evt. delepraksis), kan arbejde sammen
  • Vi griner i pauserne og vi sætter en ære i at holde os faglig opdateret
  • Du kan få mulighed for, at indrette dig som du vil, både på den korte og lange bane, og tilrettelægge dit arbejdsliv som du gerne vil have det.

Om praksis

Vi er en 3 mands kompagniskabspraksis i et dejligt lægehus i lejede lokaler. Vi er 3 læger Hans (42), Hanne (58) og Jan (65). Vi har uddannelseslæger og faste vikarer og der er ansat 3 sygeplejersker, 1,5 laborant, 2 sekretærer og regnskabsassistance. Sygeplejerskerne varetager også indkøb, planlægning af kalender og andet administrativt arbejde. Dygtigt og kompetent personale.
Vi har ca. 4500 patienter tilknyttet praksis.
Patienterne er søde og loyale. Patienterne kan være svære at drive over Langelandsbroen til sygehus, så der er mulighed for at følge tingene helt til dørs og have et arbejde der giver nogle gode faglige udfordringer.

Der er en velordnet eftermiddagsring og ferieordning med øvrige praksis i området.

Klinikken er akkrediteret og deltager i etableret klyngeordning.

Jan ønsker at drosle ned, men bor lokalt og fortsætter gerne som vikar på nedsat tid et par år endnu, hvis der er et ønske om det. Der er ansøgt om og beviliget deletilladelse på hans andel.
Er I to der ønsker at arbejde sammen, vil der være mulighed for at overtage både Hanne og Jans andel nu, som led i et generationsskifte.

Der er gennemført generationsskifte i området, så du vil være omgivet af unge kolleger.

Huset har en god økonomi. Pris til forhandling.

Kontakt praksis

Kan ovenstående friste dig, er du velkommen til at besøge os. Praktiserende læge Jan kan kontaktes pr. telefon: 21785027 eller på mail: janvaedele@dadlnet.dk.

Se eventuelt mere på vores hjemmeside: http://www.ruddoc.dk

Lægehuset Rudkøbing
Engdraget 7
5900 Rudkøbing


Siden er sidst opdateret 23-09-2020
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring