Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilMarts 2019pilLægedækning: Grønt lys til satellitklinik i Løjt Kirkeby

Lægedækning: Grønt lys til satellitklinik i Løjt Kirkeby

Lægehuset Zachariassen vil etablere en satellitpraksis i Løjt Kirkeby, hvor der er en læge til stede 3 ud af 5 hverdage.

Fra 1. maj kan borgerne i Løjt Kirkeby og omegn igen komme til læge i deres nærområde. Lægehuset Zachariassen har fået grønt lys fra regionen til at åbne en satellitpraksis der.

Det er lægerne Christina Terkelsen og Jørn Zachariassen, der kommer til at praktisere i klinikken. Klinikken, der får adresse på Nørbyvej 9 i Løjt Kirkeby, vil være åben på alle hverdage, og de to læger vil være til stede mandag til onsdag fra 9-15.

Jørn Zachariassen siger:

- Jeg er glad for at kunne give borgerne i området mulighed for at få en fast læge. En satellitklinik er en ny og spændende måde at drive klinik på. Til stor glæde for borgerne.

Formanden for regionens udvalg for det nære sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), siger:

- Det er første gang, der oprettes en satellitklinik i Syddanmark, og jeg er glad for, at Lægehuset Zachariassen vil være med til at styrke lægedækningen i Aabenraa-området. Jeg synes, at det er et godt eksempel på, hvordan man kan gå andre veje for at styrke lægedækningen og borgernes valgmuligheder i områder, hvor begge er presset.

Fakta

Satellitklinikken åbner officielt 1. maj 2019.  Klinikken vil være åben alle dage fra 9-15 undtagen fredag, hvor klinikken er åben fra 9-12. Der vil være en læge i klinikken mandag til onsdag fra kl 9-15.

Borgere, der ønsker at benytte satellitklinikken, skal skifte læge på borger.dk, hvorefter de vil modtage et nyt sundhedskort.  Man skal tilmelde sig Lægehuset Zachariassen i Sønderborg, hvorefter lægehuset vil informere patienterne, når klinikken i Løjt er klar til at tage imod patienter.

Kontakt
Læge Jørn Zachariassen, Lægehuset Zachariassen, mobil: 2425 8880
Udvalgsformand Bo Libergren (V), Udvalget for det nære sundhedsvæsen, Region Syddanmark, telefon: 2920 1800

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer. 

 




Siden er sidst opdateret 27-03-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |