Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilFebruar 2019pilRegion Syddanmark tager kampen op med 25 forureninger
Grindsted forurening Grindsted å

Region Syddanmark tager kampen op med 25 forureninger

22-02-2019 | Af Thomas Laursen

Miljøudvalget vil i det kommende år prioritere 25 forureninger, som udgør en akut kontaktrisiko eller truer grundvand, indeklima eller overfladevand. Blandt andet skal der i år renses op i Otterup, Vejle og Agerbæk.

Listen over forurenede og muligt forurenede lokaliteter i Region Syddanmark er vokset år for år til næsten 11.000 ved udgangen af 2018. 

Det samme gør listen over prioriterede forureningsundersøgelser og oprensninger. Yderligere 25 forureninger er sat på dagsordenen for 2019, fordi de vurderes at kunne skade værdifuldt grundvand eller true menneskers sundhed eller overfladevand.

- Normalt prioriterer vi forureningerne efter en rækkefølge, hvor trusler mod drikkevandsindvinding står øverst på listen fulgt af indeklimaproblemer, forklarer Jørn Lehmann Petersen (S), formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark og fortsætter:

- Men derudover har vi denne særlige liste over akutte sager, som trumfer de normale principper. Listen består af sager, hvor der er tungtvejende grunde til at gå hurtigere videre med videregående undersøgelse eller oprensning.

Tre nye oprensninger

I Agerbæk har en undersøgelse fx afsløret større mængder kobber, nikkel, cadmium og zink på en grund, hvor der tidligere lå en virksomhed med speciale i genbrug og autohandel.

- Den har vi prioriteret som et sted, hvor der er behov for en hurtig og effektiv oprensning, så vi fjerner risikoen for kontakt med de tungmetaller, der ligger i jorden, siger Jørn Lehmann Petersen.

Også en tidligere renserigrund i Vejle samt en bilkirkegård i Otterup er med på listen over nye steder, hvor regionen vil foretage en oprensning af forurening i løbet af året.

Flere videregående undersøgelser

Især forurening fra gamle lossepladser optager en del pladser blandt de 25 prioriterede sager. Himmark Strand på Nordals er en af de store nye forureninger på listen.

- Vi har arbejdet en del år med Himmark Strand i regionen i et samarbejde med Danfoss og Sønderborg Kommune, så den er langt fra ny. Prøver udtaget i 2018 viser, at der er behov for yderligere undersøgelser, og derfor har vi valgt at opprioritere den, siger Jørn Lehmann Petersen.

I alt 15 kortlagte forureninger vil blive prioriteret til videregående undersøgelse ud fra den akutte liste, mens 10 forureninger er udvalgt fra den normale prioriteringsrækkefølge.

FAKTA:
Se hele listen over de prioriterede forureningsundersøgelser og oprensninger her
 


Siden er sidst opdateret 22-02-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |