Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilNovember 2018pilNye samarbejder afprøves i Tønder

Nye samarbejder afprøves i Tønder

19-11-2018 | Af Janni Møller Frandsen

Normalt klipper man den røde snor, når man indvier nye ting. Men fredag 16. november blev den røde snor ikke klippet, men bundet. Det gjorde den på Sygehus Sønderjylland Tønder for at symbolisere, hvordan Region Syddanmark og Tønder Kommune binder an på nye samarbejder.

Normalt klipper man den røde snor, når man indvier nye ting. Men fredag 16 november blev den røde snor ikke klippet, men bundet. Det gjorde den på Sygehus Sønderjylland Tønder for at symbolisere, hvordan Region Syddanmark og Tønder Kommune binder an på nye samarbejder.

De nye samarbejder, bliver sat i gang under initiativet Samdrift Tønder. Samdrift Tønder handler om at udvikle det nære sundhedsvæsen. Derfor er en ny kommunal sygeplejeklinik er flyttet ind på sygehusmatriklen på Carstensvej i Tønder. Her indgår både regionale og kommunale sygeplejersker i et fællesskab, som skal danne grobund for et tættere samarbejde om opgaverne på de områder, hvor det giver mening at arbejde tættere sammen.

Det betyder også, at de ansatte på de to klinikker får mulighed for at spørge hinanden til råds, hvis man har brug for faglig sparring. Det kan for eksempel være i forbindelse med sårpleje, som er et område, hvor de kommunale sygeplejersker har særlig stor erfaring eller vidensdeling om den medicinske behandling af diabetespatienter, som varetages af regionale sygeplejersker.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) glæder sig over de nye samarbejder:

- I dag er en god dag. Vi markerer nemlig ikke bare et samarbejde. Vi indleder også helt ny type samarbejde på tværs af regionen og kommunen. Det er ikke set før på den her måde. Derfor glæder vi os meget til at udvikle samarbejdet og se, hvor det bærer os hen.

Markeringen blev skudt i gang i dag klokken 13. Det skete med taler af både borgmester Henrik Frandsen og regionsrådsformand Stephanie Lose.

Fokus på sammenhæng

Borgmester i Tønder Kommune Henrik Frandsen, siger:

- Det helt særlige ved Samdrift Tønder er, at vi her har et konkret eksempel på, hvordan vi får bundet det kommunale og regionale ansvar sammen i en ny samarbejdskonstruktion, som kan løfte kvaliteten for borgerne. Der er rigtig meget godt at sige om samdrift. Og jeg er sikker på, at vi fremover vil se endnu flere initiativer, hvor sektorer begynder at samarbejde.

Efter talerne havde de besøgende mulighed for at se både sygeplejeklinikken og skadeklinikken.

 

 

 

Du kan læse meget mere om Samdrift Tønder på hjemmesiden: http://www.samdrifttoender.dk/wm509094


Siden er sidst opdateret 21-11-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |