Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

OPI-midler til sundheds- og velfærdsinnovation

Syddansk Vækstforum har valgt at bevilge midler fra puljen til offentlig-privat innovation til to indsatser, der henholdsvis skal nedbringe risikoen for tidlig fødsel og tilbyde patienter støtte i online kommunikationsgrupper.

Vækstforums Formandskab har besluttet at bevilge i alt 1,2 mio. kr. til to initiativer inden for sundheds- og velfærdsinnovation.

Det ene initiativ, Ernæring af gravide kvinder, skal teste, om et ernæringsprodukt kan mindske risikoen for svangerskabsforgiftning og samtidig nedsætte antallet af tidlige fødsler.

Bag initiativet står Skarø Is, som i samarbejde med Odense Universitetshospital og SDU vil give produktet til 25-50 gravide og derigennem måle, om produktet kan forebygge komplikationer i forbindelse med graviditet, herunder svangerskabsforgiftning, samt forlænge graviditeten til tættest muligt terminen. Hvis testprojektet bliver en succes, er det Skarø Is’ erfaring, at resultaterne kan igangsætte salg af produktet til private. Initiativet er blevet støttet med 750.000 kr. fra OPI-puljen.

Det andet initiativ har navnet SBB – Støttende Borger-Bobler. Initiativet skal teste, afprøve og undersøge behovet for et socialt medie, hvor somatiske og psykiatriske patienter efter henvisning kan deltage i støttende kommunikationsgrupper sammen med sundhedspersonale i et trygt digitalt og sikkert online-forum.

Bag initiativet står Bobleberg ved Shark Inc ApS, Vejle Kommune, Sydvestjysk Sygehus og SDU.

SBB – Støttende Borger-Bobler er blevet bevilget 472.000 kr. fra OPI-puljen.


Siden er sidst opdateret 06-11-2018
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring