Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilOktober 2018pilSyddanske erhvervsklynger bliver landsdækkende

Syddanske erhvervsklynger bliver landsdækkende

Syddansk Vækstforums langsigtede strategi om at styrke og samle de erhvervsklynger, der har stort globalt vækstpotentiale, er lykkedes. Vækstforum investerer nu godt 18 mio. kr. i at konsolidere og forenkle klyngeindsatsen inden for sundhedsteknologi, energiteknologi, fødevareområdet, designområdet og robotområdet. Det er alle erhvervsområder, som har deres primære styrke i Vestdanmark. De vestdanske erhvervsklynger bliver alle nationale innovationsnetværk i perioden 2019-2020.

Regionerne har i længere tid arbejdet for at forenkle erhvervsfremmesystemet på tværs af regionsgrænser. De vestdanske regioner – Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark – er herudover gået sammen om at styrke innovationsnetværkene inden for energiteknologi, sundhedsteknologi, fødevarer, design og robotter.

Syddansk Vækstforum har derfor besluttet at investere godt 18 mio. kr. dels til medfinansiering af klyngerne som nationale innovationsnetværk, dels til yderligere innovationsaktiviteter – en investering der skal styrke klyngerne i at arbejde landsdækkende og skabe yderligere vækst og udvikling i virksomhederne.

Regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum, Stephanie Lose (V), siger:

- I regionerne har vi i flere år arbejdet hen imod en forenkling af erhvervsfremmesystemet – også lang tid før regeringen nedsatte forenklingsudvalget. I de vestdanske regioner har vi længe haft et samarbejde om erhvervsfremmeindsatsen, som betød, at virksomhederne ikke var begrænset af regionsgrænser. Nu er tiden kommet til, at klyngestrukturen skal forenkles og samordnes endnu mere, og derfor er jeg glad for, at Syddansk Vækstforum har valgt at støtte den indsats.

Fakta

Disse innovationsnetværk modtager medfinansiering fra Syddansk Vækstforum:

  • Smart Energy
  • Energy Innovation Cluster
  • Danish Healthtech
  • Lifestyle & Design Cluster
  • RoboCluster
  • Danish Food Innovation

Derudover modtager disse klynger bevillinger til yderligere aktiviteter fra Syddansk Vækstforum:

  • CLEAN
  • Offshoreenergy.dk
  • D2i – Design to innovate
  • Welfare Tech

Du kan læse mere om de forskellige ansøgninger her (pkt. 4-13).

Yderligere oplysninger:
Regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum Stephanie Lose, Region Syddanmark, tlf. 25 33 09 82

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer




Siden er sidst opdateret 11-10-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |