Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Syddanmark skal tiltrække flere kongresser

Syddanmark skal blive endnu mere attraktiv for de store internationale kongresser. Derfor har Vækstforum bevilget fire mio. kr. til Inspiring Denmark.

Der er mange gode grunde til at gøre en ekstra indsats for at trække store internationale kongresser til Syddanmark. Når kongresserne lander i det syddanske, kan det nemlig gavne både virksomheder, organisationer og Syddanmark som helhed.

Derfor besluttede Syddansk Vækstforum på sit seneste møde at bevilge fire mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til Inspiring Denmark til udviklingsarbejde i 2019 og 2020.

Udover det faglige udbytte, deltagerne i kongressen får med sig, har kongresser også en samfundsmæssig og økonomisk effekt.

Således trækker internationale kongresser viden og talent til Danmark og sætter institutioner, regionen og Danmark på verdenskortet.

Det kan ske ved, at nye talenter fra både ind- og udland bliver opmærksomme på den virksomhed eller organisation, som er vært, og det kan have en positiv effekt, når det handler om at tiltrække nye medarbejdere eller samarbejdspartnere.

Internationale kongresser skaber samtidig god omsætning til gavn for både vækst og beskæftigelse.

Aktiviteterne i denne ansøgning skal især understøtte destinationens evne til at tiltrække kongresser ved at styrke samarbejdet med de vigtigste kommunale kongresdestinationer i regionen og potentielle værtsorganisationer inden for regionens forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner.

Har du spørgsmål:

Kontakt udviklingskonsulent Mikael Tind, mgt@rsyd.dk, tlf. 5172 0223


Siden er sidst opdateret 05-07-2018
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring