Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden
Region SyddanmarkpilRegional UdviklingpilSyddansk Vækstforum - Historisk arkivpilNyhedsbrevpilVækstforums nyhedsbrev 2018pil10 mio. kr. til efteruddannelse inden for teknologi, digitalisering og naturvidenskab

10 mio. kr. til efteruddannelse inden for teknologi, digitalisering og naturvidenskab

Virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft. Efteruddannelse af egne medarbejdere kan være en hurtig løsning, men meget få benytter sig af mulighederne. Derfor efterlyser Vækstforum nye løsninger til øget efteruddannelse.

Det danske arbejdsmarked står over for store omvæltninger som følge af den teknologiske og digitale omstilling. Og der er brug for, at de små og mellemstore virksomheder i Syddanmark får klædt deres medarbejdere bedre på med de såkaldte STEM-kompetencer. Det er kompetencer inden for teknologi, digitalisering og naturvidenskab.

Der er også brug for, at medarbejdere løbende efteruddanner sig, så virksomheder og medarbejdere er på forkant i forhold til at kunne udnytte de nye teknologier til at skabe vækst.

Selvom vi i Danmark har et veludbygget voksen-, efter- og videreuddannelsessystem, er der mange virksomheder og voksne, som ikke deltager i efteruddannelse. Det skyldes blandt andet, at virksomheder og medarbejdere ikke er motiverede for efteruddannelse, og at kurserne ikke i tilstrækkelig grad matcher virksomhedernes behov.

Det skal der gøres noget ved. Derfor annoncerer Syddansk Vækstforum efter ansøgere, som har nye løsninger på, hvordan man kan skabe øget efteruddannelse inden for teknologi, digitalisering og naturvidenskab.  

10 mio. kr. til initiativet

Vækstforum efterlyser løsninger, der skal bestå af to dele.

Den første del skal fokusere på at udvikle nye målrettede og fleksible efteruddannelsestilbud, som matcher virksomhedernes behov, og som gør det mere attraktivt for virksomheder og medarbejdere at deltage i efteruddannelse.

Den anden del skal handle om at gennemføre efteruddannelse, som bidrager til at realisere virksomhedernes vækststrategier.

Det er afgørende, at de nye løsninger bidrager til at overkomme barriererne i forhold til øget efteruddannelse. Og så skal løsningerne forankres i det formelle voksen,- efter- og videreuddannelsessystem, så virksomheder og medarbejdere kan få gavn af og benytte de nye efteruddannelsestilbud - også efter, at projekterne er gennemført.

Fristen for indsendelse af ansøgninger er 27. september 2018. 

Læs mere om initiativet her

Har du spørgsmål:

For yderligere information om indsatsens kriterier og krav samt ansøgningsproces kontakt: Udviklingskonsulent Lene Henriksen, tlf.:  7663 1986, 2126 2471, e-mail: lene.henriksen@rsyd.dk


Siden er sidst opdateret 05-07-2018
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring