Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Forenklingsudvalg vil afskaffe vækstfora

Et ekspertudvalg har fremlagt forslag til et nyt erhvervsfremmesystem. Formand for Syddansk Vækstforum, Stephanie Lose (V), bakker op om forenkling, men advarer imod centralisering.

Forenklingsudvalget, som blev nedsat af regeringen for godt et år siden, fremlagde efter påske et forslag til et nyt erhvervsfremmesystem. Forslaget indeholder blandt andet en nedlæggelse af de regionale vækstfora.

Formand for Syddansk Vækstforum, Stephanie Lose (V), deler ambitionen om at forenkle og effektivisere, men hun er imod den massive centralisering, som forslaget reelt vil medføre.

- Jeg er helt enig i, at det skal være mere enkelt at få hjælp, og at hele systemet skal være mere effektivt. Men jeg er voldsomt bekymret for, at vi ikke får vækst i hele Danmark, hvis alt skal styres fra centralt hold, sådan som udvalget foreslår, siger Stephanie Lose.

Regionale styrker

Især undrer hun sig over, at ekspertudvalget anbefaler, at en national bestyrelse skal beslutte, hvilke decentrale erhvervsfremmeindsatser der skal gennemføres.

- Selvom Danmark er et lille land, har vi store regionale forskelle. For eksempel er de stærke på maritime løsninger i Nordjylland, i Hovedstaden blomstrer life science-virksomhederne, midtjyske virksomheder leverer højtforædlede fødevarer, Syddanmark er stærk på robotteknologi, og på Sjælland bliver affald til guld med nye bioøkonomiske løsninger. Den forskellighed skal vi understøtte, og det sker ikke i tilstrækkelig grad med udvalgets forslag, siger Stephanie Lose.

Læs rapporten her: http://em.dk/nyheder/2018/04-06-forenkling-af-erhvervsfremmesystemet

Har du spørgsmål:

Kontakt chefkonsulent Jeppe Kristensen, Jeppe.Kristensen@rsyd.dk, tlf. 51 64 10 13


Siden er sidst opdateret 16-05-2018
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring