Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilApril 2018pilRegion Syddanmark vil mødes med Styrelsen for Patientsikkerhed om Grindstedforurening

Region Syddanmark vil mødes med Styrelsen for Patientsikkerhed om Grindstedforurening

Region Syddanmark har sammen med Billund Kommune anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om et møde vedrørende Grindstedforureningerne. Anmodningen kommer på baggrund af Grindstedborgeres helbredsbekymringer efter oplysninger fra nye undersøgelser foretaget af DTU – bekymringer, som bl.a. kom til udtryk ved et borgermøde. Mødet er første skridt frem mod at få en samlet vurdering af den sundhedsmæssige påvirkning fra forureningerne. Anmodningen er dog ikke udtryk for ændrede risikovurderinger fra regionens side.

Region Syddanmark har sammen med Billund Kommune taget initiativ til en fornyet og samlet vurdering af den mulige påvirkning af omgivelserne fra tidligere tiders spild, udledninger og deponeringer, som relaterer sig til det tidligere Grindstedværket.

Den seneste tids øgede fokus på Grindstedforureningerne har vist, at der er en del bekymring og ubesvarede spørgsmål blandt nogle borgere i Grindsted. Dette gælder især spørgsmål vedrørende eventuelle sundhedsmæssige aspekter af forureningerne.

Formand for Udvalget for miljø og råstoffer Jørn Lehmann Petersen (S) siger:

- Der er gennem årene efter behov indhentet udtalelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til de sundhedsmæssige problemstillinger med relation til Grindstedforureningerne. Den bekymring, som nogle borgere i Grindsted har givet udtryk for, tager vi imidlertid alvorligt, og derfor har vi taget initiativ til at få en fornyet og samlet vurdering af de sundhedsmæssige aspekter ved forureningerne fra Grindstedværket, siger han.

Henvendelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed er dog ikke udtryk for ændrede risikovurderinger fra regionens side. Det er fortsat regionens faglige vurdering, at det er sikkert at opholde sig i private boliger, samt at der ikke er risiko for at komme i kontakt med forurening på boliggrunde og andre arealer med følsom anvendelse. Det er også fortsat regionens faglige vurdering, at forureningerne ikke kan påvirke det grundvand, som Grindsted Vandværk A.m.b.a. indvinder til drikkevand.

Yderligere oplysninger
Formand Jørn Lehmann Petersen (S), Miljøudvalget, Region Syddanmark, tlf. 40 40 58 33
 




Siden er sidst opdateret 05-04-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |