Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilApril 2018pilPresseinvitation: Regionale politikere bringer lægevagtkampagne til Sønderborg

Presseinvitation: Regionale politikere bringer lægevagtkampagne til Sønderborg

Brug lægevagten med omtanke. Det er budskabet, når politikere fra Region Syddanmarks regionsråd besøger en række storcentre i regionen. Udover at dele plastre og chokolade ud med budskabet påtrykt, vil politikerne også i dialog om, hvornår man bør bruge lægevagten.

Hvornår ringer man til lægevagten?

Det spørgsmål er det helt store omdrejningspunkt, når syddanske politikere besøger Borgen Shopping i Sønderborg den 5. april klokken 15-17.

Regionens lægevagt oplever nemlig at få mange henvendelser, som egentlig kunne vente, til egen læge har åbent igen. Derfor vil de regionale politikere skabe mere bevidsthed om, hvornår man bør ringe til lægevagten, og hvornår man bør vente, til egen læge åbner igen.

Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen, Bo Libergren (V), siger:

- Hvis man har akut brug for lægevagtens hjælp, så skal man ikke sidde i telefonkø bag personer, der skal have fornyet p-pille-recept eller har en ørevoksprop. Derfor vil vi gerne have, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man ringer til lægevagten med ting, der kan vente, til egen læge har åbent igen.

Politikernes besøg i storcentrene er kun en del af kampagnen, der også indebærer informationsmateriale ved praktiserende læger og i lægevagtskonsultationer.

De syddanske politikere deler plastre og chokolader ud den 5. april klokken 15-17 i Rosengårdscentret i Odense, Kolding Storcenter og Borgen i Sønderborg.

Pressen er velkommen

Pressen er velkommen til at deltage i arrangementerne.
Kontakt kommunikationsmedarbejder Jacob Agerholm på 29 20 18 80.

Fakta:

Lægevagtkampagnen blev første gang lanceret i sommeren 2017. Den indebar blandt andet informationsmateriale, en indsats på sociale medier og en ændring af lægevagtens telefonbesked.

Første omgang af kampagnen var medvirkende til et fald i antallet af recepter.
 

År: Telefonrecepter:
2015 (Tal fra januar og februar) 12562
2016 (Tal fra januar og februar) 13292
2017 (Tal fra januar og februar) 10894
2018 (Tal fra januar og februar) 9471

 

Faldet i recepter fra 2017-2018 er på 13 procent.

Tallene for antallet af opkald uden efterfølgende konsultation viser et mere beskedent fald:
 

År: Antal opkald uden efterfølgende konsultation:
4. kvt. 2015 86.415
4. kvt. 2016 83.991
4. kvt. 2017 83.068

 

Lægevagten vil gerne hjælpe, når du er blevet pludselig syg, din sygdom er forværret, eller du er kommet til skade.

Vurdér altid, om din henvendelse kan vente til egen læge har åbent.

Du kan ringe til lægevagten på 7011 0707.
 
Yderligere information:

 

Udvalgsformand Bo Libergren (V), Udvalget for det nære sundhedsvæsen, Region Syddanmark, mobil 29 20 18 00




Siden er sidst opdateret 03-04-2018.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |