Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Tidligere Renseanlæg Vest/Gartnergården, Svinget 12, Grindsted (feb. 2018)

Tidligere Renseanlæg Vest/Gartnergården, Svinget 12, Grindsted
 

Ved en tidligere undersøgelse (Undersøgelse af afdampning fra forureningsfanen fra Grindstedværket, 2011) blev der i området vest for det tidligere Renseanlæg Vest fundet høje indhold af chlorerede opløsningsmidler i poreluft og grundvand. Den observerede sammensætning af forureningen med høje koncentrationer af moderstoffer i forhold til nedbrydningsprodukter svarede ikke til det generelle billede i forureningsfanen, hvilket kunne indikere en lokal forureningskilde. Endvidere havde andre undersøgelser udført af regionen og af DTU Miljø (Grindsted gamle losseplads – en sammenfatning af DTU’s forskningsresultater) vist, at en væsentlig del af forureningsfanen fra Grindstedværket rammer Grindsted Å umiddelbart syd for det tidligere renseanlæg.

På den baggrund blev en undersøgelse af forureningssituationen på det tidligere renseanlæg gennemført.

 

  • Ved undersøgelse af de potentielle forureningskilder fra renseanlæggets drift blev der kun fundet en mindre benzin-/olieforurening ved to tidligere tanke og en olieudskiller.
  • Forud for renseanlæggets etablering i midten af 1960-erne blev en erosionskløft og en engvandingskanal fyldt op. En undersøgelse af opfyldningsmaterialet viste ingen tegn på, at der har været anvendt fyld med indhold af miljøfremmede stoffer.
  • Ved analyse af grundvandet under renseanlæg-grunden blev der fundet høje forureningsindhold (i form af chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf samt en række af de såkaldte ’Grindsted-stoffer’) ned til den maksimale boringsdybde på 25 meter.
  • I den sydlige del af renseanlæg-grunden findes et omfangsdræn omkring en eksisterende pumpestation og et overløbsbygværk. Ved analyse af drænvandet, som i dag udledes direkte til Grindsted Å, blev der ligeledes fundet høje forureningsindhold, bl.a. i form af vinylchlorid.

Risikovurdering:
 

  • Der er ikke følsom arealanvendelse på renseanlæg-grunden.
  • Grunden ligger udenfor områder med værdifuldt grundvand.
  • Udledningen af drænvand medfører, at det generelle miljøkvalitetskrav for vinylchlorid overskrides i Grindsted Å.

En beregning viser, at afdampning af vinylchlorid kan medføre en overskridelse af afdampningskriteriet for arealer med følsom arealanvendelse.


Siden er sidst opdateret 28-08-2020
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring