Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Forbedret grundvandsmodel (jan. 2016)

Med udgangspunkt i tidligere opstillede grundvandsmodeller (Grundvandsmodel for Grindsted By, marts 2010 og Klimamodel Billund) og nye data vedr. geologi og grundvandsstand er der opstillet en 3D dynamisk grundvandsmodel. Modellen er opstillet som to koblede modeller – en på regional skala med en opløsning på 100 m, og en på lokal skala, som dækker de fire forureningskilder med tilknytning til Grindstedværket, med en opløsning på 10 m. Formålet med modellen var at kunne foretage partikel-baneberegninger på forureningen, og at kunne benytte modellen som supplerende beslutningsværktøj.

Modelarbejdet er beskrevet i fire notater:

Opsætning og kalibrering
Opsætning og kalibrering beskriver den tekniske opsætning og kalibrering af modellen. Modellen viser god performance mod både stationære og dynamiske observationer af trykniveauer (grundvandsstand). Dynamikken er muligvis en anelse underestimeret.

Scenarieberegninger
Scenarieberegninger beskriver forureningsspredningen fra de fire forureningskilder med tilknytning til Grindstedværket i form af partikelbaneberegninger med detailmodellen. Her er en stor mængde ’forureningspartikler’ tænkt placeret tæt på jordoverfladen eller tæt på bunden af grundvandsmagasinet ved forureningskilderne. Placeringen tæt på bunden af grundvandsmagasinet skal beskrive en situation, hvor tung fri fase forurening som f.eks. chlorerede opløsningsmidler er sunket ned i magasinet. Beregningerne peger på, at forureningen fra de tre forureningskilder nord for Grindsted Å rammer åen på en strækning fra afløbsgrøften til den østlige del af Engsøen, medens forureningen fra den gamle losseplads ikke når frem til åen indenfor detailmodellens afgrænsning.

Supplerende modelberegninger ved banegravsdepotet
Der er fundet forurening både opstrøms og nedstrøms for banegravsdepotet, og derfor er der udført ’baglæns’ partikelbaneberegninger med henblik på at afklare, om Grindstedværkets rensningsanlæg nordøst for fabriksgrunden kan være en mulig forureningskilde.

Supplerende modelberegninger ved DGU.nr. 114.1998
Der er fundet forurening i en boring ca. 1 km nordvest for den gamle losseplads. Boringen ligger udenfor de beregnede partikelbaner fra lossepladsen (se Scenarieberegninger), og derfor er der udført ’baglæns’ partikelbaneberegninger med henblik på at fastlægge forureningskilden.

 

Siden er sidst opdateret 28-08-2020
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring