Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Erhvervsindsats giver 1.600 ekstra job i Syddanmark

De 45 erhvervsudviklingsprojekter, som Syddansk Vækstforum i perioden 2010 til 2012 indstillede til EU-midler, har øget beskæftigelsen i deltagervirksomhederne markant. Det viser ny rapport om effekterne af de såkaldte strukturfondsprojekter.

Der er skabt mindst 1.600 flere arbejdspladser i de virksomheder, der har deltaget i syddanske strukturfondsprojekter med projektstart i 2010-2012, hvis man sammenligner med virksomheder inden for samme forretningsområde.

Det viser en ny rapport udarbejdet af Region Syddanmark, Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik, som måler effekterne af projekterne.

I alt har 1.800 virksomheder deltaget i ét eller flere af de EU-støttede erhvervsudviklingsprojekter, som Syddansk Vækstforum står for indstillingerne af. Ved at sammenligne deltagervirksomhederne med en kontrolgruppe kan man langt mere præcist isolere effekterne af projektdeltagelsen. Samtidig er effekten i større virksomheder med over 100 ansatte udeladt, da det her er vanskeligere at tilskrive effekter i form af beskæftigelses- og omsætningsfremgang alene til projektdeltagelsen.

Deltagervirksomhederne kommer fra mange forskellige typer af brancher, men især virksomheder inden for industri og bygge/anlæg udgør en forholdsmæssig stor del. Fx fylder industrivirksomhederne blot fem pct. af alle virksomheder på landsplan, men hele 27 pct. af de deltagende virksomheder.

89 pct. af deltagervirksomhederne har base i Region Syddanmark, og samtlige 22 syddanske kommuner har flere virksomheder repræsenteret i projekterne.

Rapporten "Effektmåling og monitorering 2016 - Strukturfondsindsatsen i Region Syddanmark" kan hentes her.


Siden er sidst opdateret 05-04-2017
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring