Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Co-Create skal styrke væksten på Sydfyn

115 etablerede virksomheder og iværksættere inden for de maritime erhverv og it-erhvervene på Sydfyn får nu mulighed for at benytte seks helt konkrete tilbud, som kan sætte skub i væksten.

Det er fx tilbud om kompetenceudvikling, netværk og rådgivning om og udarbejdelse af vækstplaner. Virksomhederne får også adgang til ny national og international viden, fordi Fyns Maritime Klynge er partner i indsatsen.  

I løbet af de næste fem år skulle der gerne være skabt en yderligere omsætning på 123 mio. kr., en mereksport på 55 mio. kr. og over 100 nye fuldtidsjob i de sydfynske maritime og it-virksomheder, der benytter tilbuddene.

Det er målet for den indsats, fire sydfynske kommuner og Syddansk Vækstforum nu sætter i gang. En indsats med et samlet budget på knap 18 mio. kr., som medfinansieres fra EU’s social- og regionalfonde og regionale erhvervsudviklingsmidler med i alt godt 13 mio. kr.

Du finder punktet her på Syddansk Vækstforums dagsorden.


Siden er sidst opdateret 06-04-2017
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring