Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Udbud af elitetræningscenter for robotteknologi

Syddansk Vækstforum investerer 10. mio. kr. i elitetræningscenter for virksomheder inden for robotteknologi. Centeret bliver en del af det landsdækkende Scale-up Denmark.

 

I regionernes fælles eliteprogram Scale-up Denmark får virksomheder med et ekstraordinært vækstpotentiale adgang til stærke faglige miljøer og intensiv træning.

 

Scale-up-forløbet skal sætte turbo på de lovende virksomheders udvikling, så de med rekordfart kan blive succesforetagender, der kan skabe masser af arbejdspladser og tiltrække danske og udenlandske investorer.

 

I Syddanmark er det virksomheder inden for sundheds- og velfærdsteknologi, offshore samt energieffektive teknologier, der har chancen for at deltage i de syddanske elitetræningscentre.

 

Med Vækstforums nye investering er der mulighed for at sætte yderligere skub i udviklingen af fremtidens højvækstvirksomheder, blandt andet med et elitetræningscenter, der fokuserer på virksomheder inden for robotteknologi.

 

Etablering af et elitetræningscenter for oplevelseserhverv sendes desuden i et nyt udbud, fordi der ikke kom bud ind i første omgang.

 

De ti mio. kr., der er afsat, kommer fra henholdsvis EU's regionalfond, som støtter med 6,5 mio. kr., mens de resterende midler er regionale erhvervsudviklingsmidler.

 

I starten af det nye år vil der blive gennemført et EU-udbud med henblik på at finde de operatører, som kan drive elitetræningscentrene.

 

Du finder punktet her på Syddansk Vækstforums dagsorden.


Siden er sidst opdateret 14-12-2016
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring