Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Hvem kan spotte de næste syddanske erhvervsgiganter?

Syddansk Vækstforum sætter nu seks mio. kr. af til at øge antallet af syddanske virksomheder, der har potentiale til at vokse sig rigtig store.

I regionernes fælles eliteprogram Scale-up Denmark får virksomheder med et ekstraordinært vækstpotentiale adgang til stærke, faglige miljøer og intensiv træning. I Syddanmark er det pt. virksomheder inden for sundheds- og velfærdsteknologi, offshore samt energieffektive teknologier, der får chancen for at deltage i de syddanske elitetræningscentre, der er under opbygning.

For at styrke deltagelsen af syddanske virksomheder i Scale-up Denmark og sikre, at Syddanmark erhvervsmæssigt får mest muligt ud af indsatsen, har Syddansk Vækstforum afsat i alt seks mio. kr. til et initiativ, der skal øge optagelsen af syddanske iværksættere og unge virksomheder med potentiale til at kunne indgå i Scale-up Denmark. Initiativet hedder Pre Scale-up.

Pre Scale-up-indsatsen skal supplere eksisterende tilbud til iværksættere, som allerede findes i erhvervsservicesystemet, og bygge videre på samarbejdet mellem eksisterende aktører.

Den ene af de seks mio. kr. kommer fra EU's socialfond, de resterende fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. Giver regionsrådet grønt lys for de regionale midler på sit møde 24. oktober 2016, vil Syddansk Vækstforum herefter annoncere efter operatører, som kan byde ind på at løse opgaven i Pre Scale-up-initiativet.

Ansøgerne skal som udgangspunkt være en offentlig organisation eller en offentliglignende aktør, fx en vidensinstitution, væksthus, klyngeorganisation eller anden erhvervsfremmeorganisation.

Du finder punktet her på Syddansk Vækstforums dagsorden.

 


Siden er sidst opdateret 10-10-2016
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring