Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Flygtninge i job

Syddansk Vækstforum medfinansierer to initiativer, som skal få flygtninge i job.

Vækstforum har besluttet at sætte ind med en ekstra indsats for at få flygtninge i arbejde. Derfor medfinansierer Vækstforum to initiativer: ’Social inklusion af udsatte flygtninge’ og ’Start-up’, som skal hjælpe nytilkomne flygtninge ud på arbejdsmarkedet i Syddanmark. Målgruppen er blandt andet flygtninge fra Syrien, Irak, Afghanistan og Eritrea.

Den særlige indsats for at skaffe flygtningene i job skal supplere den indsats og de forpligtelser, som blandt andet kommunerne har over for flygtninge. Derudover skal indsatsen så vidt muligt dække hele regionen. Den kan dog også målrettes forskellige egne i regionen.

Indsatsen skal involvere erhvervslivet mest muligt og hjælpe private virksomheder med at løfte udfordringen med mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Det er Spinderihallerne i Vejle, som står for ’Start-up’, og Integrationsnet i Kolding, som står for ’Social inklusion af udsatte flygtninge’. Vækstforum har afsat 9,4 mio. kroner til indsatsen. 

Du finder punkterne her på Syddansk Vækstforums dagsorden.


Siden er sidst opdateret 22-06-2016
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring