Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Flere praktikpladser til EUX-studerende

7,3 mio. kr. til nyt initiativ der skal skaffe 460 praktikpladser og øge antallet af EUX-studerende i hele Region Syddanmark.

EUX er en ny uddannelse, som giver mulighed for at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. De EUX-studerende kan derfor tilbyde de syddanske virksomheder både håndværksmæssige og mere teoretiske kompetencer, og det er der brug for.

Virksomhederne har dog kun begrænset kendskab til de EUX-studerende, og derfor har der manglet praktikpladser. Der er også behov for, at flere unge får øjnene op for den nye uddannelse. 

Det vil et nyt initiativ nu gøre noget ved. Bag initiativet, der hedder ”EUX - en del af svaret”, står samtlige syddanske erhvervsskoler, og det bakkes op af Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, DI Sydvestjylland og Håndværksrådet. Det er målet, at der på kort sigt skabes 460 praktikpladser til EUX-studerende, mens der på lang sigt vil blive skabt endnu flere praktikpladser og en øget søgning til EUX-uddannelsen.

Syddansk Vækstforum medfinansierer initiativet med 7,3 mio. kroner fra EU’s strukturfondsmidler.

Du finder punktet her på Syddansk Vækstforums dagsorden.


Siden er sidst opdateret 22-06-2016
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring