Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

8,75 mio. kr. til Syddansk EU-kontor

Vækstforum vil fortsætte samarbejdet med Det syddanske EU-kontor i Bruxelles og sætter 8,75 mio. kr. af til medfinansiering af kontoret i 2016 og 2017.

Kontrakt udløber ved årsskiftet

Det Syddanske EU-kontor er Syddanmarks indgang til EU. Resultatkontrakten for 2014-15 mellem Region Syddanmark/Syddansk Vækstforum og det syddanske EU-kontor udløber ved årsskiftet.

EU-kontorets indsats evalueret

I den anledning har COWI evalueret det syddanske EU-kontor. EU-kontoret har overordnet set opfyldt de mål, der var opstillet i kontrakten, og både projektets tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse evalueres positivt.

Vækstforum har besluttet at fortsætte samarbejdet med Det syddanske EU-kontor og foreslår, at regionsrådet sætter 8,75 mio. kr. af til at medfinansiere kontorets arbejde i 2016 og 2017.

EU-kontorets fokus for 2016 og 2017

Med en ny kontrakt skal EU-kontoret de næste to år sætte fokus på:

  • Internationalt samarbejde og projektudvikling
  • Internationalisering af syddanske virksomheder
  • Internationalisering af kommunerne i Syddanmark
  • Europæisk synlighed og interessevaretagelse
  • Synlighed og kommunikation i Syddanmark
  • Særskilte mål for Syddansk Universitet

 

Hjælp til virksomheder og kommuner

Målet er blandt andet, at EU-kontoret hjælper syddanske virksomheder, institutioner og offentlige myndigheder med at få minimum 40 mio. kr. i EU-støtte til projekter, der kan skabe vækst og udvikling i regionen. Desuden er det et mål, at EU-kontoret skal hjælpe mindst otte kommuner med at udarbejde eller opdatere deres strategi for en EU-indsats.

Resultatkontrakten bliver indgået som en fælles kontrakt med Region Syddanmark/Syddansk Vækstforum, Kommunekontaktrådet Syddanmark og Syddansk Universitet.

Her finder du punktet på Syddansk Vækstforums dagsorden Det Syddanske EU-kontors resultater og ny kontrakt

Her finder du info om det Syddanske EU-kontor


Siden er sidst opdateret 16-12-2015
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring