Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Verdenspremiere på uge med sundheds- og velfærdsinnovation

Regionale, kommunale og nationale aktører går sammen om at samle store konferencer og internationale events inden for sundheds- og velfærdsinnovation i Odense i en enkelt uge, kaldet WHINN.

Region Syddanmark er Danmarks kraftcenter inden for sundheds- og velfærdsinnovation. En styrke, som også det brede udland har fået øje på.

I midten af oktober tager kommunale, regionale og nationale aktører skridtet videre i forhold til at cementere regionens position som kraftcenter med en uge i sundheds- og velfærdsteknologiens tegn.

Week of Health and INNovation 2015 – eller slet og ret WHINN – er navnet på en uge fra 19. -23. oktober, som er paraply for en lang række events, konferencer og matchmaking, der i forvejen er programsat. Fordelen ved WHINN er, at alle arrangementer samles i én uge og giver de mere end 2.000 forventede deltagere mulighed for at få forskellige velfærdsteknologiske oplevelser med hjem i bagagen.

Blandt de syv st¸rste programsatte konferencer er blandt andet konferencerne, European Telemedicine Conference, som Odense Universitetshospital er vært for, og Hospital + Innovation, som det nationale markedsføringskonsortium Healthcare DENMARK har ansvaret for. Til sammen forventes op mod 1.000 deltagere til de to konferencer.

Sundhedsminister og EU-repræsentant

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er sammen med Péteris Zilgalvis, Head of Unit, Health and Wellbeing i EU-kommissionen, indbudt til at skyde WHINN i gang.

- Der er ingen tvivl om, at vi i Region Syddanmark er lykkedes med at etablere en sundheds- og velfærdsteknologisk klynge, som vækker genklang også i udlandet. Vi er blevet et kraftcenter, som udlandet har øje på og lader sig inspirere af. Kernen i den succes handler netop om klyngesamarbejdet. For sammen står vi stærkere, siger formand for Innovationsudvalget, Karsten Uno Petersen (S) og fortsætter:

- WHINN skulle gerne bidrage til at cementere den position yderligere og dermed tiltrække flere virksomheder til regionen, så vi kan skabe flere arbejdspladser.

WHINN er det første initiativ af sin art nogensinde, og lever ugen op til forventningerne, er planen at gentage succesen årligt.

Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum bidrager med 450.000 kr. til WHINN, mens Odense Kommune har øremærket en mio. kr. til initiativet. Herudover har en lang række samarbejdspartnere bidraget med arbejdstimer.

Læs mere om WHINN her: www.whinn.dk

Kontaktinformation:

Karsten Uno Petersen (S), Formand for Innovationsudvalget i Region Syddanmark, tlf.: 2163 1193
 




Siden er sidst opdateret 28-08-2015
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring