Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden
Region SyddanmarkpilRegional UdviklingpilSyddansk Vækstforum - Historisk arkivpilNyhedsbrevpilVækstforums nyhedsbrev 2015pilNy publikation med 15 Syddanske succeshistorier om offentlig-privat samarbejde

Ny publikation med 15 Syddanske succeshistorier om offentlig-privat samarbejde

Den offentlige sektor løfter mange opgaver men skal konstant ’køre længere på literen’. Derfor er det vigtigt at indgå i samarbejder med private virksomheder og borger for at forbedre allerede eksisterende processer eller designe helt nye.

Vækstforums pulje til kommercialisering af offentlig-privat innovation har ydet støtte til mindre, kortværende projekter, hvor private virksomheder har kunnet teste og videreudvikle deres produkt løbende inden introduktion til markedet. 

Hjælper nye produkter over ’Dødens dal’

Undersøgelser viser, at mange danske virksomheder og iværksættere snubler, når de skal lancere den innovative løsning på markedet. Dette gab imellem prototype og markedet kaldes ofte ’dødens dal’. Et af faldgrupperne er bl.a., at produktet ikke er testet af slutbrugerne inden lancering. OPI-samarbejderne hjælper den private partner til at teste prototyperne løbende med deres offentlige samarbejdspartnere og borgerne.

 Vækstforum og regionsrådet afsætter yderligere midler

Kravet til projekterne er, at de skal foregå indenfor forretningsområderne sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi eller oplevelseserhverv. I den aktuelle publikation kan man f.eks. læse om, hvordan et smedefirma opfandt verdens hurtigste blodcentrifuge eller hvordan et firma specialiseret i børn og unge fik en god idé til, hvordan ældre og handicappede også kan bidrage af interaktiv legepladser.

 På grund af de gode erfaringer fra OPI-samarbejderne har Vækstforum og Regionsrådet besluttet at oprette en lign. pulje fra 2015-2017. Den nye pulje indeholder midler på i alt 28 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og EU’s socialfondsmidler.   

Fakta:

                    30 projekter har modtaget støtte fra den foregående pulje.

                    24 projekter indenfor sundheds- og velfærdsinnovation.

                    6 projekter indenfor energieffektive teknologier.

                    Puljen er målrettet små og mellemstore virksomheder.

 

Læs publikationen her

 


Siden er sidst opdateret 02-07-2015
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring