Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

25 mio. kr. åbner døre for robotter i Syddanmark

Problemstillingen er ikke ny, og allerede i 2013 gav Syddansk Vækstforum en kontant indsprøjtning på 10 mio. kr. for at få små og mellemstore virksomheder i Syddanmark til at udnytte det store potentiale, der ligger i at automatisere processer og indføre robotter i produktionen.

En evaluering af indsatsen har vist, at det nytter, og flere virksomheder har efterfølgende investeret i automatisering.

En rapport viser, at industrien i Danmark de seneste 30-35 år har tabt tæt på 200.000 job bl.a. på grund af udflytning af produktion. Det er knap halvdelen af det samlede antal job i industrien og rammer særligt hårdt i Region Syddanmark, hvor mere end 25 procent af den samlede danske arbejdsstyrke i industrien er placeret.

At den syddanske indsats er vigtig blev også understreget af den anbefaling, som Produktionspanelet med repræsentanter fra erhvervsliv og fagbevægelse kom med for nylig. Her lød det bl.a., at der er brug for en indsats i forhold til at løfte små og mellemstore virksomheders investeringer i viden og produktionsteknologi. Også ingeniørforeningen IDA vurderer, at der fortsat er stort behov for at øge kendskabet til og viden om automatiseringspotentialer – især blandt de mindre produktionsvirksomheder.

Plan for udmøntning af indsatsen:

• Offentliggørelse af call primo august 2015
• Afholdelse af informationsmøde medio august 2015
• Frist for ansøgninger ultimo september 2015
• Behandling i Vækstforum den 1. december 2015

Rammer og krav for indsatsen samt præcise datoer for ansøgningsprocessen udsendes i forbindelse med offentliggørelse af call.

Kontaktperson:

Udviklingskonsulent
Björn Snorri Gudmundsson Bøg
Tlf: 7663 1069
E-mail: bsgb@rsyd.dk


Siden er sidst opdateret 03-07-2015
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring