Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilArkiv for pressemeddelelserpilPressemeddelelser 2015pilFebruar 2015pilRegion Syddanmarks udredningsret ved psykisk sygdom fejrer 1 års fødselsdag med flotte resultater

Region Syddanmarks udredningsret ved psykisk sygdom fejrer 1 års fødselsdag med flotte resultater

Region Syddanmarks udredningsret for psykiatriske patienter har et års fødselsdag. Seneste fakta viser, at psykiatrisygehuset udreder henholdsvis 99 pct. og 97 pct. af børn og unge samt voksne inden for det fastsatte mål på 30 dage.

Langt de fleste patienter, der henvises til Psykiatrien i Region Syddanmark, udredes inden for 30 dage. Dermed overholder syddansk psykiatri den udredningsgaranti, som regionsrådet besluttede at indføre pr. 1. januar 2014. Den hurtige udredning har blandt andet haft betydning for Anja Villadsen. Hendes datter Maria havde gennem en længere periode været tiltagende dårlig og trukket sig mere og mere væk fra omverdenen. Via den praktiserende læge blev hun derfor henvist til psykiatrisk udredning.

- At vi i dag er godt i gang med en god og målrettet behandling, skyldes den hurtige og klare udredning. Det har været afgørende for, at vores datter nu er på vej i bedring, siger Anja Villadsen og tilføjer:

- Derudover har vi oplevet, at samarbejdet med blandt andet kommunen og Marias læge har fungeret fuldstændig upåklageligt. Vi har for eksempel fået hurtig hjælp til en uddannelsesplan.

Næsten 100 pct.

Regionsrådets mål er, at 90 procent af patienterne skal udredes inden for 30 dage. Seneste opgørelse viser, at psykiatrisygehuset udreder 99 pct. af de henviste børn og unge til tiden. På voksenområdet er tallet 97 pct.

Regionsrådsformand i Region Syddanmark Carl Holst (V) glæder sig over, at det med en stor indsats fra medarbejderne i psykiatrisygehuset er lykkedes at komme i mål:

- I Region Syddanmark arbejder vi hårdt på at sidestille patienter med psykisk sygdom med fysisk syge patienter. Senest er der fra nationalt hold afsat økonomiske midler til området, og fra regionsrådets side har vi tilført psykiatrisygehuset midler til både medarbejdere og forskning. Hurtig udredning, så ingen skal vente længe i uvished, er en vigtig del af indsatsen.

- Den hurtige udredning gør en stor forskel for patienter og pårørende. Det glæder vi os over. Og så er naturligvis stolte over, at det er lykkedes for medarbejderne at udrede næsten alle patienter inden for 30 dage, siger sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov, Psykiatrien i Region Syddanmark.

Hurtig reaktion

Blandt andet patienter, hvor der er mistanke om, at de lider af depression, angst eller spiseforstyrrelse, har fået glæde af den hurtige udredning.

En af dem er Anja Villadsens datter. Kun to dage efter deres besøg hos lægen lå der et indkaldelsesbrev fra Børne- og Ungdomspsykiatri Odense i postkassen, og fem dage senere sad Anja Villadsen sammen med sin datter til den første udredningssamtale på afdelingen:

- Det gik heldigvis hurtigt. Bare tanken om, hvordan det havde været, hvis vi havde været nødt til at gå og vente hele sommeren, er ikke til at holde ud. Vi var jo dybt bekymrede og sov ikke om natten, men tænkte hele tiden på Maria, som var så dårlig, siger Anja Villadsen.

Allerede i forbindelse med den første samtale fik datteren en foreløbig diagnose, som lød på skizofreni. Diagnosen blev efterfølgende bekræftet, og tre uger efter første samtale var Maria i gang med medicinsk behandling. Hun er nu i markant bedring.

Yderligere information

Regionsrådsformand Carl Holst (V), Region Syddanmark, telefon 4032 5210
Sygeplejefaglig direktør Ole Ryttov, Psykiatrisygehuset, Region Syddanmark, telefon 2917 7035
Anja Villadsen, pårørende til ung patient, telefon 6167 5954

 




Siden er sidst opdateret 09-02-2015
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring