Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Rugkobbel Lægecenter - Vejen til egen praksis

Er der 3 nye læger, der kunne tænke sig at slå sig ned i vores velrenomerede og velkørende lægeklinik?

Vi er 3 læger, der har haft et rigtig godt arbejdsliv som praktiserende læger i vores fælles klinik. Nu vil vi gerne sælge og håber, at der er 3 yngre læger, der sammen vil overtage.

Vores placering i Aabenraa er særdeles attraktiv. Klinikken kan overtages som den er i løbet af 2019. Der er mulighed for i samarbejde med naboselskaber at bygge nye lokaler, da der allerede er ved at blive lagt i støbeskeen til dette.

Om klinikken som den drives nu

Rugkobbel Lægecenter drives som en kompagniskabspraksis med 3 læger. Der er tilladelse til delepraksis. 

I praksis har vi tilknyttet uddannelseslæger, og det sætter vi stor pris på, da det giver ny inspiration og er et frisk pust i dagligdagen.

En veldrevet praksis med muligheder

Klinikken er beliggende i umiddelbar forbindelse med et butikscenter med handikapvenlig adgang og gode parkeringsforhold. Der er busstop ved centret. 

Klinikken disponerer over ca. 500 kvadratmeter med 6 behandlingsrum. Klinikken har ca. 3600 patienter, som udover lægerne serviceres af 3 sekretærer/bioanalytikere.

Vi har et velfungerende arbejdsmiljø og bestræber os på at have en 4-dages arbejdsuge. Derudover holder vi 5-6 ugers ferie efter aftale. Der er samarbejde med byens øvrige læger mht. ferieplanlægning og dækning af fredag eftermiddag, således at man på skift har åbent til klokken 16 om fredagen.

Derudover planlægger vi med 6 kursusdage om året.

Vi ejer en del af den bygning, vi er placeret i og i forbindelse med nye planer om at ombygge bygningen, vil nye læger selv kunne få indflydelse på, hvordan en moderne klinik kan indrettes.

Ønsker du/I flere oplysninger om de spændende muligheder, så kontakt praksis

Kontakt venligst praktiserende læge Margit Smidemann via margit_smidemann@hotmail.com eller via telefon: 28 12 51 10 hvis du vil høre mere om praksis eller besøge os.

Hans Bork-Rasmussen og Margit Smidemann
Rugkobbel Lægecenter
Farversmøllevej 12
6200 Aabenraa

 

By og omegn

Hovedbyen er Aabenraa, mens de større oplandsbyer er Rødekro, Tinglev, Padborg og Kruså. Aabenraa Kommune har en naturskøn beliggenhed ved de tre fjorde: Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Flensborg Fjord. Her er der rig mulighed for at dyrke sejlsport og bade ved nogle af kommunens mange strande. 

I Aabenraa finder du alle købstadens tilbud: Uddannelser, kultur, koncerter, biograf, vandland, ligahåndboldkampe og motionsevents som Aabenraa Bjergmaraton.

Aabenraa er en del af grænselandet med kun en halv times kørsel til storbyen Flensborg og to timer til metropolen Hamborg.

For børnefamilier er Aabenraa Kommune et attraktivt sted at bosætte sig. Kommunen tilbyder en af landets mest omfattende pasningsgarantier. 

Find flere informationer om Aabenraa Kommune:


Siden er sidst opdateret 23-09-2020
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring