Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilArkiv for pressemeddelelserpilPressemeddelelser 2014pilJuli 2014pilPresseinvitation: 100 danske og tyske unge går sammen om grænselandets fremtid

Presseinvitation: 100 danske og tyske unge går sammen om grænselandets fremtid

20. juli vil 100 unge fra Danmark og Tyskland tage hul på højskoleopholdet jUNG zuSAMMEN, hvor de skal bryde deres hjerner og komme med bud på, hvordan grænseregionen bliver et attraktivt sted at bo og arbejde.

I løbet af 14 dage skal 50 danske og 50 tyske, iderige unge gennem forskellige workshops, hvor de skal forholde sig til temaer som erhverv, uddannelse og kultur – herunder et tilbageblik på krigen i 1864.

Og de skal komme med bud på fremtidens grænseregion, der skal fremlægges i et ungdomsparlament i Landdagen i Kiel 31. juli, hvor medlemmer af såvel Landdagen i Slesvig-Holsten og Region Syddanmarks regionsråd deltager.

Pressen er velkommen 21. juli kl. 19.00 på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 48, 6200 Aabenraa, hvor det officielle program sættes i gang. Der vil være adgang for pressen til alle aktiviteter i hele perioden frem til 31. juli, hvor ungdomsparlamentet åbnes i den slesvig-holstenske Landdag – og hvor ideerne fremlægges for danske og tyske politikere.

Der vil ligeledes være adgang for pressen på Nordsee Akadamie, Flensburger Strasse 18, 25917 Leck i hele perioden.

Se her det fulde program, og send gerne en mail til morten.pickel@rsyd.dk om, hvor og hvornår I kunne tænke jer at komme.

Blandt foredragsholderne og gæsterne er Mette Bock, folketingsmedlem og nyvalgt formand for Grænseforeningen, og Dr. Robert Habeck, Slesvig-Holstens minister for energiomstilling, landbrug, miljø og landlige områder.

jUNG zuSAMMEN 2014:

  • Højskoleopholdene foregår 20. juli – 2. august 2014. På Højskolen Østersøen, Flensborgvej 48, 6200 Aabenraa og Nordsee Akadamie, Flensburger Strasse 18, 25917 Leck.
  • 50 danske og 50 tyske unge i alderen 18-25 år skal i løbet af højskoleopholdet jUNG zuSAMMEN 2014 diskutere og komme med bud på fremtiden for den dansk-tyske region.
  • Som del af projektet Dybbøl 2014 er jUNG zuSAMMEN 2014 medfinansieret af INTERREG 4A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.


Læs mere på www.dybboel2014.dk/jungzusammen.

Yderligere oplysninger:
Kommunikationsrådgiver Morten Pickel, Region Syddanmark, tlf. 2920 1878




Siden er sidst opdateret 09-07-2014
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring