Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Regionsrådet - Referat - 16. december 2013

Mødedato
16-12-2013 kl. 15:00 - 15:55
 
Mødested
Regionsrådssalen
 
Deltagere
 
  • Carl Holst, V
  • Poul-Erik Svendsen, A
  • Freddie H. Madsen
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Willy Sahl, A
  • Bente Gertz, A
  • Pia Tørving, A
  • Margot Torp, A
  • William Jensen, A
  • Frede Skaaning, A
  • Ole Finnerup Larsen, A
  • Pierre Topaz, A
  • Jette Jensen, A
  • Andrea Terp, A
  • Kristian Grønbæk Andersen, B
  • Lasse Krull, C
  • John Lohff, C
  • Poul Sækmose, C
  • Bent Bechmann, C
  • Mette Valentin, U
  • Henrik J. Møller, F
  • Iben Kromann, F
  • Ida Damborg, F
  • Torben W. Smith, F
  • John Hyrup Jensen, U
  • Jørgen Pless, L
  • Thies Mathiasen, O
  • Bjarne Juel Møller, O
  • Lars Aarup, O
  • Stephanie Lose, V
  • Carsten Abild, V
  • Sonny Berthold, V
  • Thyge Nielsen, V
  • Preben Jensen, V
  • Bo Libergren, V
  • Claus Warming, V
  • Preben Friis-Hauge, V
  • Susanne Linnet, V
  • Hans Philip Tietje, V
  • Ingeborg Moritz Hansen, V
  • Jens Møller, V

  • Afbud
     
  • Frede Skaaning, A - Carl Erik Jensen stedfortræder
  • John Hyrup Jensen, U
  • Preben Friis-Hauge, V - Otto Ottosen stedfortræder

  •  

    Luk alle punkter Referat
     

    1. Budgettilpasning på sundhedsområdet
    2. Overførsler 2013-14
    3. 3. økonomi- og aktivitetsrapportering 2013
    4. Regnskabsafslutningen for 2013
    5. Styrkelse af den tværfaglige smertebehanding i Region Syddanmark
    6. Etablering af kardiologisk vagtberedskab til FAM, Svendborg Sygehus
    7. Revision af Fødeplanen vedr. barselsperioden
    8. Sundheds-it Strategi 2013-2017
    9. Det regionale strategiske forskningsråd
    10. Region Syddanmarks forskningspuljer
    11. Tværgående forskning og Excellente Kliniske Forskningsmiljøer
    12. Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) – udvælgelse af kommuner til deltagelse
    13. Strategi for ambulanceudbud
    14. Udlæsning af hjertestartere i Region Syddanmark
    15. Udbygning af Kolding Sygehus - Fase 4 delprojekter
    16. Byggeprogram for renoveringen af Svendborg Sygehus
    17. Rapportering nr. 12 for kvalitetsfondsprojekterne i Aabenraa og Kolding
    18. Rapportering nr. 12 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH og 7. rapportering for udbygningen af Esbjerg Sygehus for 3. kvartal 2013
    19. Justering af budgettet for social og specialundervisning
    20. Finansiering af forurenings-oprydning på grunden for erstatningsbyggeri for Lilleskov
    21. Regionens nye tilbud til fysisk og/eller psykisk handicappede børn
    22. Orienteringer fra Vækstforum
    23. Indstillinger fra Vækstforum
    24. Udmøntning af vækst og teknologipakke på 10 mio. kr. årligt i tre år
    25. Forslag til høringsbrev vedr. ekstern høring af programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde (ETS)
    26. Udmøntning af restmidler i turismepulje på 1 mio. kr.
    27. Handlingsplan til Uddannelsesstrategien 2014-15
    28. Studieretninger 2014
    29. Høring af forslag til Trafikplan 2014-17 for FynBus
    30. RUP-udvalgets overdragelsesnotat
    31. Bevilling af pulje fra 2013-budgettet til dækning af Region Syddanmarks andel af de fælles udgifter til administration af det dansk-tyske INTERREG 5A-program
    32. Resultatkontrakt med Nationalt videncenter for historie og kulturarvsformidling
    33. Dybbøl 2014 – Udmøntning af pulje afsat ved budgetforlig for 2013
    34. Kulturbudget 2013 - H.C. Andersen aktiviteter i 2014
    35. Ansøgning til kulturpuljen fra Middelfart Museum vedr. samling af psykiatrihistorien i Region Syddanmark
    36. Ansøgning om tilskud fra kulturpuljen til projektet "I H.C. Andersens fodspor"
    37. Start på planproces for 6 tillæg for sand, grus og sten til Råstofplan 2012
    38. Valgklager - regionsrådsvalget 2013
    39. LUKKET - It-sikkerhed
    40. LUKKET - Evt. køb af ejendom
    41. LUKKET - Ledige ejendomme og arealer


    Sagsnr. 13/37604
    1. Budgettilpasning på sundhedsområdet
    fold dette punkt ind Resume
     

    Budgettilpasningen på sundhedsområdet omfatter afregning til de somatiske sygehuse for forventet meraktivitet i 2013 efter regionens takststyringsmodel, bevillingsmæssig dækning af fremrykkede indkøb, tilbagebetaling af ejendomsskat, el- og vandafgfter samt driftsudgifter til udvidelsen af den retspsykiatriske indsats i Region Syddanmark.

    Derudover bringes en række budgetneutrale omflytninger på plads mellem bevillingsområderne, samt godkendelse af sengedøgnstakster for hospice i 2014.

    Endelig indgår overførsel af anlægsbevillinger til Social- og Specialundervisning og Fælles formål.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I forlængelse af den 3. økonomi- og aktivitetsrapportering for 2013, jævnfør andet dagsordenspunkt, foreslås flere bevillingsændringer bragt på plads indenfor den samlede økonomi på sundhedsområdet. Konsekvenserne heraf er indregnet i prognosen for 3. økonomi- og aktivitetsrapportering.

    I budgettilpasningen indgår afregning til de somatiske sygehuse for forventet meraktivitet i 2013 efter grundprincipperne i regionens takststyringsmodel. De somatiske sygehuse afregnes for al planlagt mer- eller mindreaktivitet udover et fastsat aktivitetsniveau, dog afregnes ikke for stationær aktivitet på medicinske specialer. Afregningstaksten er 55% af DRG/DAGS taksten.  

    Desuden afregnes der efter særlige takster for behandlingsformer, hvor en marginalafregning ikke dækker de faktiske marginale udgifter (f. eks implantater og dyr medicin).

    Samlet foreslås en aconto afregning for 2013 på 226,753 mio. kr. Fordelingen mellem de somatiske sygehuse fremgår af bilaget.

    Vurderingen for aktivitetsniveauet, der ligger til grund for afregningen, er fortsat usikker, og det foreslås derfor, at sundhedsdirektøren i lighed med tidligere år bemyndiges til at efterregulere afregningen i suplementsperioden inden for den samlede økonomi på sundhedsområdet.

    I budgettet for 2014 er forudsat, at der i 2013 fremrykkes initiativer, der konsoliderer driften fremadrettet. I budgettilpasningen indgår bevillingsmæssig dækning af fremrykkede indkøb til medicin mv. på de somatiske sygehuse og indgåelse af ny kontrakt med SAS.

    I begyndelsen af 2014 står de nye byggerier til udvidelsen af den retspsykiatriske indsats i Region Syddanmark klar til brug i Middelfart og sengekapaciteten udvides fra 44 til 70 senge. I denne budgettilpasningssag flyttes midler til psykiatrisygehuset til dækning af kapacitetsudvidelsen.

    Budgettilpasningen omfatter desuden følgende budgetneutrale reguleringer, som nærmere beskrevet i sagens bilag:

    • Særlig afregning Odense Universitetshospital
    • Vederlagsfri fertilitetsbehandling med ikke-anonym donorsæd.
    • Udvikling af to moduler for kvalitetssikring af diagnoser og monitorering af tarmkræftscreeningsprogrammet
    • Forskning i højt specialiseret behandling Odense Universitetshospital
    • Uddannelseskoordinator
    • Sengedøgnstakster for hospice i 2014
    • Bevilling vedrørende formænd for de videnskabsetiske komitéer.
    • Medicotekniske anskaffelser under 100.000 kr.
    • Flytning af hoveduddannelsesstillinger
    • Ændring af praksiskonsulentordning
    • Flytning af VisInfo
    • Cone beam scanner til scanning af tand- og kæbeparti
    • Regulering af budget til Friklinikken.
    • Flytning af budget til leasingrammen
    • Hospice meraktivitetsafregning
    • Udbygning af IT-infrastruktur
    • Foranalyse til Effektiv systemadgang.  
    • Tilbagebetaling af el- og vandafgifter
    • Vagtberedskab til klinisk immunologi
    • Tilbagebetaling af ejendomsskatter
    • Forvaltning af Sundhedsjournal
    • Ekstraordinære elever
    • Regulering af budget til tjenestemænd
    • Reorganisering af IT-drift vedrørende psykiatrisygehuset
    • Driftsbudget lokalpsykiatri Esbjerg
    • Pukkelafvikling psykiatrien
    • Projekt øget samarbejde mellem socialområdet og psykiatrien
    • Permanentgørelse af satsprojekt vedrørende forebyggelse af selvmord
    • Udmøntning af budget til projektet ”Psykisk sårbar”
    • Rekruttering og kvalitet Psykiatrien
    • Bevilling til engangsudgifter Psykiatrien
    • Solcelleanlæg – flytning af rådighedsbeløb og bevilling
    • Installation af MR-scanner og hjerte-CT-scanner, OUH - reduktion af rådighedsbeløb og bevilling
    • Midlertidig Fælles AkutmodtageIse, OUH – reduktion af rådighedsbeløb og bevilling
    • Anskaffelse af blodbusser – reduktion af rådighedsbeløb
    • Etablering af p-pladser, Brørup, og ombygning af dele af Tønder Sygehus – flytning af rådighedsbeløb og bevilling
    • Meddelelse af anlægsbevilling til anlægsrammer
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At de somatiske sygehuse afregnes for forventet mer-/mindreaktivitet i 2013 med 226,753 mio. kr. jævnfør regionens takststyringsmodel, finansieret af de centrale meraktivitetsmidler.

    At sundhedsdirektøren bemyndiges til at efterregulere meraktivitetsafregningen ultimo januar 2014.

    At øvrige budgetneutrale bevillingsændringer, som er beskrevet i sagens bilag, godkendes.

    At der på Sundhed foretages en række budgetneutrale omflytninger af rådighedsbeløb, som beskrevet i notatet.

    At der fra Sundhed overføres rådighedsbeløb på 8,5 mio. kr., heraf 6,2 mio. kr. til Social og Specialundervisning og 2,3 mio. til Fælles formål vedr. etablering af solcelleanlæg.

    At der vedr. de anførte projekter samt diverse rammer i 2014 på Sundhed meddeles anlægsbevilling på i alt 19,036 mio. kr.

    At der meddeles anlægsbevilling på 6,214 mio. kr. på Social og Specialundervisning og 2,328 mio. kr. på Fælles formål vedr. etablering af solcelleanlæg.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/37203
    2. Overførsler 2013-14
    fold dette punkt ind Resume
     

    Bevillinger, som regionsrådet meddeler, er ét-årige. Det indebærer, at ikke-forbrugte beløb i princippet bortfalder ved årets udgang. For at begrænse de uhensigtsmæssigheder, som princippet om ét-årige bevillinger giver anledning til, kan derfor tilrettelægges ordninger for overførsler og genbevillig af uforbrugte bevillingsbeløb mellem budgetår. Overførslerne fra 2013 vedrører overførsel til samme formål i 2014 som følge af tidsforskydning i forbruget mellem år.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På baggrund af tidsforskydning i planlagte aktiviteter og prioriterede initiativer indstilles vedr. drift overført i alt 106,6 mio. kr. vedr. Sundhed. Overførslerne på Sundhed vedrører fælles konti.

    På baggrund af forskydninger i byggetakten indstilles vedr. anlæg overført rådighedsbeløb vedr. igangværende eller prioriterede projekter på i alt 560,5 mio. kr. vedr. Sundhed.

    Akutpuljen vedr. it er fra 2014 flyttet fra Sundhed til Fælles formål, jf. regionsrådets møde i juni 2013. Mindreforbruget i 2013 på 2,2 mio. kr. foreslås derfor ligeledes overført til Fælles formål. På Social og Specialundervisning overføres 85,4 mio. kr., og på Fælles formål overføres 13,4 mio. kr.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At der vedr. drift meddeles tillægsbevilling på -106,6 mio. kr. vedr. Sundhed i 2013 og tilsvarende positive tillægsbevillinger i 2014 jf. bilag.

    At der vedr. anlæg meddeles tillægsbevilling til rådighedsbeløb i 2013 på -560,5 mio. kr.  vedr. Sundhed og i sammenhæng hermed tillægsbevilling på 549,5 mio. kr. i 2014, 19,4 i 2015 samt -1,7 mio. kr. i 2016.

    At der vedr. Social og Specialundervisningen meddeles tillægsbevilling i 2013 på

    -85,4 mio. kr. og positiv tillægsbevilling på 86,8 mio. kr. i 2014.

    At der vedr. Fælles formål og administration meddeles tillægsbevilling på -13,4 mio. kr. i 2013 og tillægsbevilling i 2014 på 15,9 mio.kr.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/11759
    3. 3. økonomi- og aktivitetsrapportering 2013
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet fik den 23. september 2013 forelagt 2. rapportering i 2013 vedr. udvikling i aktivitet, økonomi, kvalitetsmål mv.

    Hermed forelægges 3. Økonomi- og aktivitetsrapportering med skøn for det forventede årsresultat 2013, opgjort bl.a. på baggrund af årets første ni måneder.  

    Overordnet forventes fortsat balance.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Forelæggelse af årets 3. økonomi- og aktivitetsrapportering, hvori der redegøres for forventninger til udviklingen i aktivitet, økonomi og kvalitet m.v.

    Sundhed:

    Aktivitet:

    Samlet forventes fortsat en aktivitetsvækst i størrelsesordnen 2-3 pct. på de somatiske sygehuse.  Aktiviteten er fortsat primært drevet af aktivitetsvækst på Odense Universitetshospital, herunder patienter fra Region Sjælland.

    Aktiviteten for Psykiatri forventes, som ved 2. rapportering, at blive lavere end baseline 2013. 

    Økonomi:

    Samlet forventes fortsat budget- og aftaleoverholdelse i forhold til det ajourførte udgiftsloft for 2013.

    Prognoserne efter 10 måneders aktivitet viser, at der – som forudsat i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 – er et midlertidigt råderum til stede i 2013. Dette kan især henføres til en afdæmpet udgiftsudvikling inden for almen lægehjælp samt bortfald af tilskud til præparater under sygesikringsmedicin.

    Råderummet forventes ikke at være til stede i 2014.

    I forbindelse med budgettilpasningen er inden for det midlertidige råderum i 2013 anvist bevillingsmæssig dækning for fremrykkede indkøb m.v. på sygehusene samt overført midler til delvis indfrielse af regionens leasingforpligtelse ud over den oprindeligt budgetterede ydelse.

    Samtidig indstilles, at regionsrådsformanden bemyndiges til inden for årets udgiftsramme at effektuere nye dispositioner, herunder genforsikring af tjenestemænd. Det er en forudsætning for dispositionerne, at der sker tilbagebetaling heraf i 2014 eller senere, således at de aflaster driftsrammerne fremadrettet.

    Social og Specialundervisning:

    Aktivitet:

    Der forventes fortsat en underbelægning på 2 procentpoint.

    Økonomi:

    Det forventes, at det akkumulerede overskud bliver 1,7 mio. kr. mindre end det budgetterede.

    Regional Udvikling:

    Der forventes fortsat budgetoverholdelse. For regionerne under ét, forventes fortsat aftaleoverholdelse.

     

    Fælles formål:

    Området omfatter deles stabe og politiske organisation, samt tjenestemandspension.

    For området forventes fortsat balance.

    Se bilag for sammenfatning på alle områderne, som også indeholder opfølgning på mål m.v.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At 3. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2013 tages til efterretning.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/30773
    4. Regnskabsafslutningen for 2013
    fold dette punkt ind Resume
     

    I budgettet for 2014 er forudsat, at der i 2013 fremrykkes initiativer, der konsoliderer driften fremadrettet. Herved frigøres midler i 2014 og frem som bl.a. skal anvendes til videreførelse af leasingstrategien i 2014 samt finansieres nye tiltag aftalt i budgettet for 2014. Størrelsen af råderummet til fremrykkede indkøb er vanskelig præcis at opgøre på nuværende tidspunkt. Derfor anbefales det, at dispositioner effektueres så tæt på årsafslutningen som muligt efter godkendelse ved regionsrådsformanden.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Med virkning for 2012 har Folketinget vedtaget en budgetlov. Budgetloven indebærer, at overskridelser af de ét-årige udgiftslofter for driften vil være forbundet med økonomiske sanktioner. Overskridelser af udgiftsloftet med henvisning til mindreforbrug i forhold til tidligere års udgiftsrammer, forsinkelser i projekter mv. samt naturlige, men vanskeligt forudsigelige, periodeforskydninger i udgifterne på vanskeligt styrbare områder, vil ikke fritage regionerne for budgetoverholdelse og dermed heller ikke lovens sanktioner.

    Med henblik på at sikre en regional udgiftsstyring, der reducerer risikoen for overskridelser af de aftalte udgiftslofter og samtidig fastholder et flerårigt perspektiv på løbende konsolidering, er der i 2012 og 2013 indført ny praksis i økonomistyringen. Herunder indgår tilpasninger af overførselsadgangen, indførelse af forsikringsordninger vedr. patientskadeerstatninger samt leasingfinansiering af medicotekniske anskaffelser. Yderligere indgår udskydelser hhv. fremrykninger af indkøb af mere strategisk karakter indenfor it, medicoteknisk apparatur mv. som redskaber, der bidrager til udgiftsstyringen i et snævert ét-årigt perspektiv.

    Regionens budget for 2014 tager afsæt i de rammevilkår, der følger af budgetloven og en overordentlig stram økonomiaftale. Den politiske aftale om budgettet indebære således, at

    ”Aftaleparterne ønsker en langsigtet økonomisk planlægning. Indenfor rammerne af budgetlovens ét-års perspektiv og udgiftsloftet for 2013 er der enighed om i videste muligt omfang at fremrykke initiativer, som konsoliderer driften og understøtte realiseringen af produktivitetskravene i de kommende år”.

    De fremrykkede initiativer er nødvendige, dels for at kunne videreføre leasingstrategien i 2014 af hensyn til at kunne fastholde det nødvendige investeringsomfang i apparatur og it, dels for at have råderum til at finansiere nye initiativer aftalt i budgettet for 2014. Herunder indgår kompetenceudviklingen af regionens ansatte, styrkelse af forskningsområdet samt den styrkelse af de patientnære indsatser, der er aftalt i økonomiaftalen for 2014.

    Jf. 3. økonomi- og aktivitetsrapportering (andet punkt på dagsordenen) forventer Region Syddanmark også i 2013 budget- og aftaleoverholdelse. Prognoserne viser samtidig, at der er et råderum i budget 2013 til at fremrykke et antal initiativer, der konsoliderer driften for 2014 som forudsat i budgetaftalen. Råderummet skyldes primært faldende udgifter til medicintilskud under praksisområdet samt en vigende afregning i almen praksis som en følge af konfliktsituationen tidligere på året. Råderummet forventes at have midlertidig karakter og er altså ikke til stede i budget 2014, bl.a. som en følge af en nedskrivning af det forudsatte medicinniveau i økonomiaftalen for 2014 med 600 mio.kr. på landsplan.

    I samarbejde med regionens sygehuse, Medicoteknisk Afdeling mv. er mulighederne for fremrykkede initiativer i regnskab 2013 ved at blive effektueret, eller ved at blive nærmere afdækket. De fremrykkede initiativer omfatter medicinindkøb på apoteket, indkøb af nye senge, pcére mv. På det medicotekniske område arbejdes der målrettet med fremrykning af indkøb oprindeligt planlagt til 2014. Dette sker for at modvirke de forsinkelser, der er på 2013-rammen som en følge af udbudsprocesser, afledt anlæg ved anskaffelserne mv. Fremrykningerne skal sikre, at årets forbrug er på niveau med de meddelte leasingrammer i 2013 til formålet. Desuden arbejdes der efter indgåelse af aftale om genforsikring af regionens tjenestemænd indenfor årets udgiftsloft med henblik på at tage højde for den markante vækst, der er i pensionsudbetalinger på området. Jf. budget 2014 er der således indarbejdet 70 mio.kr. i vækst i pensionsudbetalingerne til afgåede tjenestemænd. Regionen er ikke kompenseret herfor i økonomiaftalen.

    Prognoserne for 2013 er fortsat behæftet med nogen usikkerhed. Det har generelt sammenhæng med, at prognoserne er baseret på registreret økonomi og aktivitet efter 10 mdr. hhv. 9 mdr. I 2013 er denne generelle usikkerhed forstærket som en følge af registreringsmæssige vanskeligheder i forbindelse med udrulningen af Cosmic på Sygehus Lillebælt og Sydvestjysk Sygehus.

    Konsekvensen af usikkerheden er, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt præcist at vurdere mulighederne for at frigive de buffere, der er indeholdt i prognoserne for 2013, til fremrykkede disposition. Af hensyn til at sikre en optimal anvendelse af året driftsrammer, inkl. leasing, indenfor de aftalte udgiftsrammer med regeringen, anbefales det, at de sidste dispositioner og indkøb effektueres så tæt på årsafslutningen som muligt. I budgettilpasningen udmøntes a´contobevillinger til fremrykningerne, og i disse situationer vil der alene være tale om en efterregulering af disse beløb i supplementsperioden.

    Det anbefales på den baggrund, at regionsrådsformanden får en bemyndigelse til at godkende dispositionerne og sikre bevillingsmæssig dækning herfor inden årsafslutningen. Bemyndigelsen forudsætter, at  

    • Der er tale om fremrykkede indkøb/dispositioner, der ellers skulle afholdes af budgetterne for 2014 og evt. senere år.
    • Der sker fuld tilbagebetaling af indkøbene/dispositionerne og dermed konsolidering, dvs. den positive tillægsbevilling for 2013 udlignes med en negativ tillægsbevilling i 2014 eller efterfølgende år indenfor det enkelte driftsområde
    • Indkøbene/dispositionerne prioriteres efter tilbagebetalingstid, dvs. dispositioner med fuld tilbagebetaling i 2014 prioriteres før dispositioner, hvor tilbagebetalingen fordeler sig over flere år.

    Bemyndigelsen tager alene sigte på at ændre periodiseringen af udgifterne mellem år, men giver ikke mulighed for nye indkøb og dispositioner. Bemyndigelsen svarer til den regionsrådsformanden fik i forbindelse med afslutningen af 2012-resultatet. I bemyndigelse indgår yderligere, at finansieringen af medicotekniske anskaffelser i 2013, der oprindeligt er forudsat anlægsfinansieret på tidligere års rammer, nu leasingfinansieres. Dispositionen skal bidrage til at lette presset på de samlede anlægsrammer.

    På regionsrådets budgetseminar, der forventes afholdt marts 2014, vil der blive orienteret om dispositionerne, og i forbindelse med selve regnskabsafslutningen (i saldosagen) vil tilbagebetalingen for 2014 og frem blive berigtiget af regionsrådet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende fremrykkede dispositioner mv. mod tilbagebetaling i 2014 eller efterfølgende år, jf. de i sagsfremstillingen beskrevne betingelser herfor.

    At regionsrådsformanden bemyndiges til at sikre sygehusene m.fl. bevillingsmæssig dækning for fremrykning af indkøb mv., herunder efterregulering af aconto-bevillinger, indenfor rammerne af det ajourførte budget og udgiftsloftet for 2013.

    At regionsrådsformanden bemyndiges til at indgå aftale om genforsikring af tjenestemænd indenfor rammerne af det ajourførte budget og udgiftsloftet for 2013.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.


    Sagsnr. 13/34578
    5. Styrkelse af den tværfaglige smertebehanding i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Folketingets bevilligede på finansloven for 2013 midler til at styrke den tværfaglige smertebehandling over for patienterne og samtidig øge kapaciteten på området. På lov- og cirkulæreprogrammet for 2013 er Region Syddanmark tilført 3,3 mio. kr. i 2013 stigende til 4,1 mio. kr. i 2016 til styrkelse af smertebehandlingen samt pukkelafvikling i perioden. Fra 2017 og frem er bevillingen på 3,3 mio. kr.

    Dagsordenspunktet indeholder forslag til udmøntning af midlerne med henblik på at styrke den tværfaglige smertebehandling og samarbejdet med praksisområdet. Der henvises til bilaget for en uddybende beskrivelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Baggrund
    De tværfaglige smertecentre i Danmark har gennem de seneste år haft en kraftig vækst i efterspørgslen med lange ventetider til følge. På den baggrund er der i Finansloven for 2013 besluttet at tildele satspuljemidler til at styrke det tværfaglige behandlingstilbud. Region Syddanmark har derfor fået tilført 3,3 mio. kr. årligt til styrkelse af området. Midlerne er fordelt med 2/3 til kapacitetsudvidelse og 1/3 båndlagt til at øge samarbejdet mellem praktiserende læger og de tværfaglige smertecentre.

    I perioden 2014-2016 er der yderligere tilført midler til nedbringelse af ventelisterne til smertebehandlinger, der gradvist øger bevillingen til 4,1 mio.kr. i 2016.

     

    Aktivitet, ventetider mm.
    Der har gennem de senere år været en kraftig vækst i aktiviteten inden for den tværfaglige smertebehandling i Region Syddanmark. Alle tværfaglige smertecentre i regionen har som følge heraf øget produktionen – dog kraftigst på Friklinikken i Give, hvor man i 2011 havde 1.000 patienter. Centrene i Vejle og Odense havde i 2011 hhv. 300 og 650 patienter årligt.

    Der har tidligere været meget lange ventetider på de tværfaglige centre i regionen. Åbningen af klinikken i Give og den styrkede indsats på de øvrige klinikker har imidlertid sænket ventetiderne til mellem 6 og 9 uger (pr. 8. oktober 2013). De øvrige regioner har til sammenligning gennemsnitligt 70 ugers ventetid.

    Udmøntning af SATS-midler
    Midler til kapacitetsudvidelse
    Behandlingskapaciteten tilpasses løbende afhængig af ventetiderne. Her har især Friklinikken i Give mulighed for at skrue op og ned for kapaciteten. Satspuljemidlerne vil indgå i denne løbende kapacitetstilpasning og på den måde fortsat sikre, at regionen har et tilbud med lave ventetider til tværfaglig smertebehandling.

    Midler til øget samarbejde mellem centrene og praksissektoren
    For at styrke samarbejdet mellem centrene og praksissektoren foreslås det at oprette 3 forskellige initiativer. For det første forslås oprettelsen af en telefonisk hotline til praktiserende læger, der skal være placeret på det tværfaglige smertecenter i Odense. Dernæst foreslås det at etablere et smerteakademi til efteruddannelse af praktiserende læger. Smerteakademiet skal afholde årlige efteruddannelseskurser for praktiserende læger og skal også drives fra Odense. Endelig foreslås at indføre en Joint care model i Odense og Vejle. Alle patienter tilbydes i dag en visitationssamtale, og det skønnes, at mellem 10 og 15 % kan indgå i et Joint care forløb, hvor lægen fra smertecentret tager kontakt til patientens praktiserende læge, og man i fællesskab behandler patienten.

    Økonomi
    Det anslås, at udgifterne til initiativerne i Odense udgør 0,847 mio. kr. Herfra fratrækkes en forventet meraktivitetsfinansiering på 0,083 mio. kr. fra telefon hotline, hvorfor Odense tildeles 0,764 mio. kr. Indførelsen af Joint care modellen i Vejle beløber sig til 0,338 mio. kr. I alt udmøntes 1,185 mio. kr. til at styrke den tværfaglige smertebehandling mellem centrene og praksissektoren. Den resterende del af bevillingen anbefales anvendt til at honorere ændringer i kapaciteten, og foreslås derfor tilført meraktivitetspuljen.

    Tidsplan
    Det foreslås, at initiativerne oprettes med opstart fra 1. januar 2014.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At oprettelsen af initiativerne med implementering af initiativerne pr. 1. januar 2014 godkendes.

    At Odense Universitetshospital tilføres 0,764 mio. kr. fra 2014 og frem finansieret af midlerne på lov- og cirkulæreprogrammet til smertebehandling.

    At Sygehus Lillebælt tilføres 0,338 mio. kr. fra 2014 og frem, der finansieres af midlerne på lov- og cirkulæreprogrammet til smertebehandling.

    At de resterende midler til formålet overføres til meraktivitetspuljen med henblik på at finansiere de løbende kapacitetstilpasninger på området

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 21-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/29931
    6. Etablering af kardiologisk vagtberedskab til FAM, Svendborg Sygehus
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet har fra 2012 udmøntet midler til en styrkelse af speciallægevagtberedskabet til FAM indenfor specialerne medicin, kirurgi og ortopædkirurgi som følge af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab og etableringen af FAM (Fælles Akut Modtagelse).

    I Region Syddanmark er anbefalingerne vedr. tilstedeværelsesvagt i FAM endvidere udvidet til at omfatte kardiologien ikke mindst for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav om ekkokardiografi i FAM.

    Derfor lægges der nu op til, at der etableres et kardiologisk speciallægevagtberedskab på akutsygehusene i et vist omfang, og at der i den forbindelse sker en medfinansiering heraf i takt med, at vagtberedskaberne etableres og/eller styrkes.

    I FAM, Svendborg er der, som det første sted i regionen, etableret en kardiologisk tilstedeværelsesvagt i FAM alle ugens dage frem til kl. 21.00. I dette punkt foreslås en central medfinansiering heraf svarende til 1,020 mio. kr. i 2013.

    Beregningen af udgiften til den kardiologiske tilstedeværelsesvagt fra 2014 og frem skal ske med afsæt i den nye overlægeoverenskomst og forventes forelagt politisk i 2014.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Baggrund
    På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007 blev det anbefalet i ”Rapport om fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark”, at der skal være en speciallæge til stede på akutsygehuset 24 timer i døgnet 365 dage om året indenfor specialerne medicin, kirurgi, ortopædkirurgi og anæstesi. I Region Syddanmark blev anbefalingerne endvidere udvidet til at omfatte kardiologien ikke mindst for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav om ekkokardiografi i FAM.

    Etableringen af et speciallægevagtberedskab til de fælles akutmodtagelser i regionen indebærer øgede lønudgifter for sygehusene. Regionsrådet godkendte en sag vedr. central medfinansiering af sygehusenes løbende driftsudgifter til etablering af speciallægevagtberedskab indenfor specialerne medicin, kirurgi og ortopædkirurgi den 17. december 2012. Medfinansieringen udgør godt 15 mio. kr. i 2012.

    Regionsrådet vil primo 2014 blive orienteret om status på implementeringen af nævnte vagtberedskaber.

     

    Prognose for kardiologiske speciallæger frem mod 2023
    Etableringen af kardiologiske speciallægevagtberedskaber til FAM vil ske gradvist på sygehusene. En forudsætning for etablering af kardiologiske vagtberedskaber er, at der er adgang til et tilstrækkeligt antal kardiologiske speciallæger.

    Aktuelt er der 78 erhvervsaktive speciallæger i kardiologi i regionen. Der er i forlængelse heraf på nuværende tidspunkt ikke et overskud af kardiologiske speciallæger i regionen, men der vil ske en tilvækst de kommende år. Samlet set forventes en tilvækst af kardiologiske speciallæger på 31 læger frem mod 2023, når der er korrigeret for fratrædelser forudsat en pensionsalder på 65 år.

    Dette vil gøre det muligt at etablere kardiologiske vagtberedskaber til FAM på akutsygehusene i et vist omfang. Efterspørgslen efter kardiologiske speciallæger forventes i forlængelse heraf også at stige grundet andre behov. Ikke mindst pga. befolkningssammensætningen med flere ældre og nye opgaver indenfor kardiologien.

    Det foreslås, at der tidligst fra og med 1. januar 2013 skal ske en central medfinansiering af sygehusenes løbende driftsudgifter til kardiologiske speciallægevagtberedskaber i takt med, at disse etableres og/eller styrkes. Regionsrådet vil løbende få forelagt sager herom.

    Etablering af kardiologisk speciallægevagtberedskab til FAM på Svendborg Sygehus
    I FAM, Svendborg, er der, som led i etablering af FAM, etableret en kardiologisk tilstedeværelsesvagt alle ugens dage frem til kl. 21.00.

    Med etableringen af FAM i Svendborg ses alle patienter nu primært af en speciallæge. Den medicinske bagvagt har hovedsageligt sit virke i FAM, mens den kardiologiske speciallægevagt som udgangspunkt er i medicinsk afdelings kardiologiske afsnit. 

    Etableringen af et selvstændigt kardiologisk beredskab har betydet, at de kardiologiske patienter nu har adgang til vurdering og behandling på speciallægeniveau tidligere i det akutte forløb og kontinuerligt under resten af indlæggelsen. De kardiologiske patienter kan således afklares hurtigere og kompetent.

    Personalet i FAM oplever, at der er nem adgang til kardiologisk assistance, både når der rekvireres en kardiologisk speciallæge til de kardiologiske patienter i FAM, og også i forhold til faglig sparring vedr. FAM’s kardiologiske patienter.

    På den baggrund foreslås der tilført Odense Universitetshospital, Svendborg 1,020 mio. kr. som medfinansiering af udgifterne til kardiologisk speciallægevagtberedskab i FAM, Svendborg i 2013.

    Udgiften for 2014 og frem skal beregnes efterfølgende med afsæt i den nye overlægeoverenskomst, som træder i kraft 1. januar 2014. Det forventes, at udgifterne til tilstedeværelse af speciallæge frem til kl. 21.00 vil blive lavere.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At Svendborg Sygehus kompenseres for merudgifter til kardiologisk speciallægevagtberedskab i FAM i alt 1,020 mio. kr. i 2013.

    At merudgifterne finansieres af prioriteringspuljen for somatikken

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 21-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.


    Sagsnr. 12/838
    7. Revision af Fødeplanen vedr. barselsperioden
    fold dette punkt ind Resume
     

    På baggrund af opdaterede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen vedr. barselsperioden er der udarbejdet forslag til revision af Fødeplanen i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vedr. Sundhedsstyrelsens opdaterede anbefalinger for barselsperioden
    På baggrund af opdaterede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen vedr. barselsperioden, har arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for sygehuse og kommuner udarbejdet et notat med forslag om revision af Fødeplanen i Region Syddanmark. Der er desuden udarbejdet revideret forløbsprogram for barselsperioden.

    Notat og forløbsprogram er godkendt på møde i ”Følgegruppen til Fødeplanen” den 12. september 2013 og i sygehusledelseskredsen den 29.oktober 2013.

    De væsentligste ændringer er følgende:

    • Tilbud om hjemmebesøg ved jordemoder til førstegangsfødende udskrevet indenfor 24 timer.
    • Konsultation på 2.-3.dagen ved jordemoder til alle uanset indlæggelsestid (inkl. screening og klinisk opfølgning samt efterfødsels-samtale).
    • Hjemmebesøg ved sundhedsplejen på 4.-5.dagen til alle udskrevet inden for 72 timer fra fødslen.

    Sundhedsstyrelsens opdaterede anbefalinger er udmeldt med ikrafttrædelse pr. 1. oktober 2013, og en stor del er allerede implementeret med Fødeplanen i Region Syddanmark.

    Følgegruppen anbefaler, at de resterende ændringer implementeres med revision af Fødeplanen pr. 1. januar 2014.

    Vedr. økonomi:
    Udgifter til etablering af hjemmebesøg ved jordemoder til førstegangsfødende, samt etablering af jordemoderkonsultation på 2.-3.dagen til alle indlagt mere end 24 timer fra fødslen, beløber sig til ca. 2,3 mio. kr. for alle sygehuse.

    Der har de seneste år været et fald i antallet af fødsler på sygehusene, hvilket umiddelbart har givet anledning til et lavere ressourcetræk på sygehusene. Ud fra beregninger af besparelser ved det faldende fødselstal har sygehusene mulighed for selv at finansiere implementeringen af de opdaterede anbefalinger.

     

    Orientering vedr. etablering af sorggrupper ved spædbarnsdød
    På baggrund af regionsrådets beslutning om at allokere 2,0 mio. kr. til etablering af sorggrupper ved spædbarnsdød er der nedsat en arbejdsgruppe under ”Følgegruppen til Fødeplanen” med henblik på beskrivelse af et decentralt tilbud ved alle fødesteder i regionen. Forslaget vil blive fremlagt inden udgangen af 2013.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At forslaget til revision af fødeplanen vedr. barselsperioden godkendes.

    At det reviderede forløb for barselsperioden implementeres pr. 1. januar 2014.

    At meraktiviteten på sygehusene finansieres af besparelserne ved det faldende fødselstal.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 12-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 21-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/8375
    8. Sundheds-it Strategi 2013-2017
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet traf på sit møde den 23. september 2013 beslutning om at sende et udkast til Sundheds-it Strategi 2013-2017 i høring.

    Ved høringsperiodens udløb (25. oktober 2013) var der indkommet 19 høringssvar.

    Generelt giver høringssvarene strategien pæne ord med på vejen og er præget af tilslutning til strategien og tilfredshed med den.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet traf på sit møde den 23. september 2013 beslutning om at sende et forslag til Sundheds-it Strategi 2013-2017 i høring.

    Ved høringsperiodens udløb var der indkommet 19 høringssvar. Disse høringssvar er vedlagt samlet i ét bilag, og der er desuden udarbejdet et kommenteret resume, også vedlagt som bilag.

    Høringssvarene er generelt præget af tilslutning til strategien og tilfredshed med den.

    Der er i høringssvarene påpeget enkelte faktuelle fejl i strategien. Rettelser heraf er indarbejdet i et opdateret forslag til Sundheds-it Strategi 2013-2017. Desuden er der i forslaget indarbejdet et afsnit om patientsikkerhed, ligesom enkelte andre, mindre tilføjelser er indarbejdet. Endelig er en analyse vedr. specialespecifikke systemer fremrykket.

    Det er i forslaget til strategi forudsat, at strategien opdateres en gang årligt. En række af de i høringssvarene fremsatte synspunkter og forslag, eksempelvis et antal forslag om, at strategien udvides til også at omfatte det medico-tekniske område, giver anledning til overvejelser og eventuelle justeringer, som foreslås foretaget og indarbejdet ved førstkommende års-opdatering af strategien.

    Såfremt Sundheds-it Strategi 2013-2017 kan godkendes, vil den blive genstand for en kommunikations- og dialogproces, hvor man dels vil sikre et bredt kendskab til strategien og dens indhold, og dels vil lade den danne grundlag for en fornyet dialog om behov og mål i forhold til regionens sundheds-it anvendelse og udvikling.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At forslag til Sundheds-it Strategi 2013-2017 godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 21-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Psykiatriudvalget den 03-12-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/34508
    9. Det regionale strategiske forskningsråd
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det regionale strategiske forskningsråd har udarbejdet et forslag til revision af kommissorium, som tager højde for den udvikling, som sundhedsvæsenet og sundhedsforskningen har gennemgået siden 2007. Der er indskrevet nye opgaver bl.a. om samarbejde om sundhedsforskning og implementering af resultater. Medlemsskaren af forskere udvides bl.a. andet med repræsentation fra sundhedstjenesteforskningen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Det Regionale Strategiske Forskningsråd er nedsat af regionsrådet den 14. december 2006, og er de somatiske sygehusenes fælles forum for sundhedsforskning med reference til sundhedsdirektionen.

    Rådet består af sygehusledelsesrepræsentanter for hver af sygehusenhederne i Region Syddanmark, aktive forskere, og sundhedsdirektøren i Region Syddanmark, der er formand.

    Rådet løser mange opgaver med den fælles vision for øje at styrke sundhedsforskningen i Region Syddanmark.

    Det sker bl.a. via udformning af forslag til og udmøntning af ”Politik for Sundhedsforskning” version 1 og 2 herunder udpegning af særlige regionale forskningsindsatsområder og opsætning af fælles målsætninger for forskningsbudgetter på sygehusene. En betydelig opgave er også at fremsætte forslag til og fordeling af regionale forskningsmidler i form af forskningspuljer som f.eks. Region Syddanmarks ”Forskningspulje til tværgående forskningsprojekter” samt ”Region Syddanmarks ph.d.-pulje”.

    Desuden har rådet gennem tiderne haft drøftelser af anden strategisk karakter, der har haft betydning for styrkelsen af samarbejdet med andre sektorer og Syddansk Universitet og i forhold til fælles fodslag på udvalgte områder f.eks. forskning i Fælles Akutmodtagelser. Et andet aktuelt eksempel på rådets vigtige arbejdsfelt er etableringen af et forskningssamarbejde på tværs af sygehusene om regionsfunktioner med OUH som koordinator.

    Forskningsrådet har udarbejdet et forslag til nyt kommissorium, som tager højde for den udvikling, sundhedsvæsenet og sundhedsforskningen har gennemgået siden 2007.

    I rådets opgaveportefølje er f.eks. tilføjet, at rådet aktivt skal arbejde for mere samarbejde om sundhedsforskning. Det gælder samarbejde mellem sygehusene, men også til vigtige parter som praksissektoren, kommunerne og Syddansk Universitet. Desuden omfatter det nye kommissorium væsentlige opgaver med at understøtte arbejdet med at implementere forskningsresultater i Region Syddanmarks sundhedsvæsen og tiltrække finansiering til sundhedsforskningen i Region Syddanmark.

    Endelig vil rådet med det nye kommissorium sikre inddragelse af et bredt felt af forskningsdiscipliner. På den forskningsfaglige side er der for nuværende repræsentation fra den lægefaglige forskning og den sygeplejefaglige forskning og forskning i almen praksis. Rådet tilknyttes fremover også en repræsentant fra sundhedstjenesteforskningen.

    I rådet er repræsentation af forskere fra Odense Universitetshospital (OUH) og fra 2 af de 4 regionale sygehuse. For at sikre bred repræsentation af forskningen på de regionale sygehuse udvides forskerkredsen således, at alle de regionale sygehuse hver stiller med en forsker. Forskningen på Svendborg Sygehus er tilknyttet den regionale sundhedsforskning og vil ifølge forslaget få både en aktiv forsker og sygehusledelsesrepræsentant tilknyttet rådet. I bilag ses forslag til kommissorium.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At det reviderede kommissorium for det regionale strategiske forskningsråd godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 21-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/34100
    10. Region Syddanmarks forskningspuljer
    fold dette punkt ind Resume
     

    En række af Region Syddanmarks forskningspuljer har været i opslag i efteråret 2013. Der indstilles støtte af projekter fra Region Syddanmarks forskningspulje til tværgående forskningsprojekter, Region Syddanmarks ph.d.-pulje, Region Syddanmarks post.doc.-pulje samt puljen til støtte forskningsbaseret afprøvning af Traditional Chinese Medicine (TCM)-akupunkturbehandling.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Region Syddanmarks Forskningspulje til støtte af tværgående forskningsprojekter inden for sundhedsvæsenet har været i 2. opslag 2013. Der var 7,5 mio. kr. til rådighed. Regionsrådet besluttede på mødet i juni 2013, at alle midlerne kunne slås op som frie midler, da ansøgningsprofilen viser en faldende tendens for støtteegnede projekter indenfor de gældende forskningsindsatsområder.

    Der indkom 32 ansøgninger om støtte for i alt 26 mio. kr. Ansøgningerne er vurderet af et fagligt bedømmelsesudvalg under Det regionale strategiske forskningsråd samt af forskere fra Region Midtjylland i en ekstern bedømmelsesproces. På denne baggrund har det regionale strategiske forskningsråd fundet 14 støtteegnede projekter for i alt 7,43 mio. kr., som alle opfylder krav om samarbejde, høj kvalitet og relevans.

    Regionsrådet besluttede i 2010, at ph.d. puljen på 20 mio. kr. om året skulle gøres permanent fra 2011. Samme år etablerede regionsrådet i Region Syddanmark også en permanent pulje på 5 mio. kr. til støtte af såkaldte post. doc.-stillinger, dvs. stillinger hvor praktisk virke og forskning kombineres og integreres.

    Ved hjælp af puljerne opbygges et rekrutteringsgrundlag af dygtige klinikere, som kan medvirke til en fortsat varetagelse og udvikling af de kliniske funktioner på højt specialiseret niveau.

    Til 2. opslag af ph.d.-puljen 2013 kom 62 ansøgninger for i alt 31 mio. kr. og 9 ansøgninger til post. doc.-puljen for i alt 4,5 mio. kr.

    Ansøgningerne til ph.d.-puljen og post.doc–puljen er vurderet af et fagligt bedømmelsesudvalg under Det regionale strategiske forskningsråd. På baggrund af udvalgets vurderinger har Det regionale strategiske forskningsråd prioriteret 20 ph.d.-studier for i alt 10 mio. kr., og fandt 3 støtteværdige ansøgninger om post. doc.-stillinger til i alt 1, 5 mio. kr. Ansøgningerne opfylder alle gældende krav til høj kvalitet og relevans i forhold til udviklingen af den kliniske praksis.

    Regionsrådet besluttede på mødet d. 24. september 2012 at afsætte 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2013-2015 til forskningsbaseret afprøvning af Traditional Chinese Medicine (TCM)-akupunkturbehandling.

    Der tilbydes behandling med akupunktur på flere afdelinger på sygehusene i regionen, og det var ønsket at styrke forskningsunderstøtningen af denne form for behandling. Puljen har nu været i opslag for første gang, og der indkom 2 ansøgninger med anmodning om støtte for i alt 1,05 mio. kr. Et bedømmelsesudvalg under Det regionale strategiske forskningsråd har vurderet de indkomne ansøgninger, og ansøgningerne har været i ekstern bedømmelse blandt forskere i Region Midtjylland. På denne baggrund har det regionale strategiske forskningsråd fundet det ene projekt støtteegnet for 500.000 kr., dog med den betingelse tilknyttet, at ansøgeren skal redegøre for et kontrolforsøg.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At 14 tværgående projekter fra Region Syddanmarks Forskningspulje for i alt 7,43 mio. kr. støttes.

    At 20 ph.d.-studerende med hver et årsværk á 500.000 kr. fra Region Syddanmarks ph.d.-pulje støttes.

    At 3 post. doc. stillinger med hver 500.000 kr. fra Region Syddanmarks post. doc.-pulje støttes.

    At 1 projekt á 500.000 kr. til akupunktur inden for Traditionel Kinesisk Medicin fra puljen for forskning indenfor alternativ medicin støttes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 21-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/34507
    11. Tværgående forskning og Excellente Kliniske Forskningsmiljøer
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det regionale strategiske forskningsråd giver forslag til en ny puljestruktur til støtte af nye store tværgående forskningsmiljøer og etablering af ”Excellente Kliniske Forskningsmiljøer” i Region Syddanmark.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Det regionale strategiske forskningsråd har udarbejdet forslag til udmøntning af en række af de allervæsentligste målsætninger i ”Politik for Sundhedsforskning i Region Syddanmark” og mål for forskning i ”Sundhedsplan for Region Syddanmark”.

    Forslaget kan sættes i værk fra 2014 for i alt 20 mio. kr. om året med 15 mio. kr. fra Region Syddanmarks tværgående forskningspulje og 5 mio. kr. tilført til tværgående forskning og eliteforskning via budgetforliget for 2014.

    Etablering af nye store tværgående forskningsmiljøer omkring strategiske forskningsområder - ny puljestruktur
    En ny puljestruktur skal medvirke til udviklingen af resultater af særlig interesse og relevans for Region Syddanmarks patienter og sundhedsvæsen. Resultater som udvikles i kraft af et udbredt og tværgående forskningssamarbejde på tværs af sygehuse, fag og sektorer i Region Syddanmark om følgende strategiske forskningsområder:

    Patientforløb som et gennemgående forskningsemne indenfor følgende 3 temaer:

    • Organisering af sundhedsvæsenet. Forskning i optimering af sundhedsvæsenet og dets ydelser.
    • Evidensbaseret diagnostisk: Forskning i nye og mere specifikke og effektive diagnostiske metoder.
    • Minimal intervention. Forskning i udvikling af bedre og mere skånsomme behandlinger.

    Puljestrukturen støtter dannelsen af store tværgående forskningsmiljøer mellem sygehusene og/eller andre sektorer indenfor temaerne, men også vækstlaget her indenfor og den frie tværgående forskning, så der konstant er en fødekæde for udvikling af nye store tværgående forskningsmiljøer.

    For at kvalificere de tværgående forskningsprojekter yderligere og for at skabe en endnu højere grad af sammenhængskraft, samarbejde og effekt af sundhedsforskningen i Region Syddanmark prioriterer puljerne støtte af projekter, som udover temaerne også inddrager andre regionale satsninger som:

    • Ulighed i sundhed,
    • Sundhedstjenesteforskning,
    • Tværsektoriel forskning og/eller
    • Forskning omkring implementering af viden.

    Det anbefales, at 15 mio. kr. afsættes via opslag i den nye puljestruktur, at midlerne kan udveksles mellem puljerne, og at der fra Region Syddanmarks ph.d.-pulje kan gives op til 10 ph.d.-stipendier om året til tværgående forskningsprojekter inden for temaerne.

     

    Etablering af Excellente Kliniske Forskningsmiljøer i Region Syddanmark
    Forskning på eliteniveau indenfor de kliniske behandlingsområder udvikler helt nye og forbedrede behandlingsmetoder, er særdeles attraktive for nationale som internationale topforskere og –klinikere, og stimulerer til opstart af forskning på nye områder. Det regionale strategiske forskningsråd har derfor udarbejdet et koncept for etablering af sådanne forskningsmiljøer i Region Syddanmark.

    Konceptet er ”Excellente Kliniske Forskningsmiljøer”, der bygger på en stærk forskningsledelse, et ambitiøst klinisk forskningsprogram og udpegning via et stærkt internationalt fagpanel. Potentialet for sådanne miljøer findes både på Odense Universitetshospital (OUH) og de regionale sygehuse og via samarbejde på tværs af sygehusene. Det er afgørende for etablering af ”Klinisk Excellente Forskningsmiljøer”, at der er en stabil og væsentlig finansiering, der kan sikre konsolidering med professoransættelser, danske som udenlandske m.v. De excellente kliniske forskningsmiljøer må derfor støttes med op til 1,5 mio. kr. om året i 5 år og med krav om en tilsvarende medfinansiering.

    Der anbefales derfor, at 5 mio. kr. om året går til etablering af 1-2 Excellente Kliniske Forskningsmiljøer og med krav om tilsvarende medfinansiering.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At de 20 mio. kr., som er til rådighed om året til tværgående forskning og eliteforskning, udmøntes fra 2014 via følgende model: 

      • 15 mio. kr. afsættes via opslag i ny puljestruktur til tværgående forskning efter følgende fordeling:
        • 5 mio. kr. om året til etablering af 1-2 store tværgående forskningsmiljøer med støtte op til 1,5 mio. kr. om året i 3 år i de udvalgte strategiske forskningstemaer i Region Syddanmark.
        • 5 mio. til støtte af 5-10 forskningsmiljøer om året inden for vækstlaget i de udvalgte strategiske forskningstemaer i Region Syddanmark.
        • 5 mio. til støtte af 5-10 forskningsmiljøer inden for den tværgående frie forskning i Region Syddanmark.
        • At midlerne kan flyttes mellem puljerne, således at de altid kan målrettes den bedste og mest relevante forskning.
        • At der fra Region Syddanmarks ph.d.-pulje kan gives op til 10 ph.d.-stipendier om året til tværgående forskningsprojekter inden for temaerne.
      • At 5 mio. kr. om året gives via opslag til etablering af 1-2 Excellente Kliniske Forskningsmiljøer i Region Syddanmark. 

    At Det regionale strategiske forskningsråd opsætter kriterier for at opnå støtte til store tværgående forskningsmiljøer og Excellente Kliniske forskningsmiljøer, nedsætter bedømmelsesudvalg og internationalt fagpanel samt to gange om året indstiller projekter til støtte overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedsudvalget den 21-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 11/13244
    12. Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) – udvælgelse af kommuner til deltagelse
    fold dette punkt ind Resume
     

    Kommunerne i regionen er inviteret til at deltage i Forsknings- og samarbejdsprojekt ”Tidlig Opsporing og Forebyggelse” (TOF).

    Kommunerne har vist stor interesse for projektet, og 10 kommuner ønsker at deltage i projektet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Baggrund
    Projekt ”Tidlig Opsporing og Forebyggelse” vil gennem tidlig opsporing og stratificering i almen praksis identificere borgere, der er i særlig risiko for at udvikle sygdom eller måske allerede har de første symptomer på (kronisk) sygdom. Det følges op af en systematisk forebyggende indsats i kommunerne bl.a. på baggrund af henvisning fra almen praksis. Formålet med projektet er at rette fokus på de borgere, der har størst behov for en forebyggende sundhedsfaglig indsats.

    Projektet var et af Ligestillingsarbejdsgruppens forslag til prioriteringer af indsatserne på ligestillingsområdet. Der er tale om et 3-årigt forsknings- og udviklingsprojekt, hvor målgruppen er borgere i alderen 30-49 år i de deltagende kommuner. Som udgangspunkt forventedes en population på cirka 120.000 personer.

    Kommunernes deltagelse
    Det er unikt, set i en dansk sammenhæng, at kombinere systematisk opsporing i en sektor (almen praksis) med målrettede forebyggende tilbud i en anden sektor (kommunerne). Der har da også været en betydelig interesse fra kommunernes side for at deltage i dette forsknings- og samarbejdsprojekt. Ønsket om deltagelse skal ses med baggrund i flere interesseområder set fra kommunernes side:

    • Muligheden for at komme i dialog med en relevant gruppe af borgere, som man ellers ikke ser.
    • Tættere samarbejde med almen praksis om konkrete borgere med behov for et forebyggende tilbud.
    • Videreudvikling af egne forebyggende tilbud til borgere med livsstilsproblemer.
    • Forskningsbaseret evaluering af egen indsats på sundhedsområdet. 

    Der har i slutningen af september været afholdt informationsmøde om TOF-projektet for alle interesserede kommuner. Da fristen for tilmelding udløb den 25. oktober 2013, havde 10 kommuner tilmeldt sig projektet. Det drejer sig om følgende kommuner:

    Middelfart, Nyborg, Svendborg, Haderslev, Varde, Sønderborg, Kerteminde, Esbjerg, Aabenraa og Langeland. De 10 kommuner har i alt en målgruppe-population (30-49 årige) på til sammen 130.344 borgere.

    Det vurderes, at deltagelse af alle 10 kommuner kan rummes indenfor projektets økonomiske ramme.

    Den videre proces
    I 2014 skal TOF-modellen afprøves i pilotforsøg med henblik på evt. justeringer inden storskalaforsøg i 2015.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At de 10 kommuner, der har ansøgt om at deltage i Forsknings- og samarbejdsprojektet ”Tidlig Opsporing og Forebyggelse”, alle godkendes som projektkommuner.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 12-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 11/27401
    13. Strategi for ambulanceudbud
    fold dette punkt ind Resume
     

    I forbindelse med udbud af ambulancetjenesten, liggende patientbefordring samt disponering af ambulancer er der udarbejdet to strategipapirer. Et overordnet strategipapir, der stiller forslag til rammebetingelser for det endelige udbudsmateriale, samt et teknisk strategipapir, der omhandler en række tekniske aspekter, som har konsekvenser for kontraktsudformning samt udbudsform.

    I forhold til de overordnede rammer anbefales det at udbyde ambulancedriften i 4 geografiske områder, svarende til akutsygehusenes optage område. For hvert område anbefales det, at ambulanceberedskaber, akutlægebiler, liggende ikke-behandlingskrævende kørsel og akutbiler (for de områder, hvor dette er relevant) udbydes i en samlet pakke. Ambulancedriften anbefales udbudt som en beredskabsmodel. Det anbefales endvidere, at den tekniske disponering på AMK-vagtcentral hjemtages, og endeligt at nuværende serviceniveau på ambulancetjenesten bibeholdes.

    I forhold til de tekniske aspekter omhandler disse betalingsmåden af ambulancetjenesten, tilbudsgivers risici ved at byde, udbudsform og kontraktens løbetid. Der ud over er der anbefalinger til ændring af beredskabstyper i forhold til nuværende kontrakt, brug af underleverandør, samt servicemål og afregning af d-kørsler.

    Anbefalingerne har til formål at gøre beredskabsdækningen mere fleksibel samtidig med at der sikres bedre ressourceudnyttelse for regionen.

    Udbudsmaterialet vil blive udarbejdet med udgangspunkt i de politisk godkendte overordnede rammer med fokus på at skærpe konkurrencen på området.

    Indstilling om valg af fremtidig leverandør på ambulancedriften forelægges til beslutning i regionsrådet medio 2014.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    På regionsrådets møde den 12. december 2011 og igen den 28. januar 2013 blev der truffet beslutning om, at regionen skulle arbejde for at tilrettelægge det kommende ambulanceudbud således, at adgangsbarriererne til ambulancemarkedet bliver mindre for at skærpe konkurrencen på området.

    Som led i udarbejdelse af udbudsmateriale for ambulancetjenesten, liggende patientbefordring og disponering af beredskaber er der udarbejdet to strategipapirer. Et overordnet strategipapir, der stiller forslag til rammebetingelser for det endelige udbudsmateriale, samt et teknisk strategipapir, der omhandler en række tekniske aspekter, som har konsekvenser for kontraktsudformning samt udbudsform.

    Det overordnede strategipapir beskriver:

    • Antal og størrelse på de geografiske pakker.
    • Beredskabsmodel til brug for ambulancedriften.
    • Model for den tekniske disponering på AMK-vagtcentral.
    • Konklusioner af den tekniske dialog.
    • Valg af serviceniveau.

    Det tekniske strategipapir beskriver:

    • Beredskabstyper i de geografiske områder.
    • Betalingsform.
    • Udbudsform.
    • Kontraktens løbetid.

    Overordnede rammer

    I forhold til de overordnede rammer anbefales det, at udbyde ambulancedriften i 4 geografiske områder, svarende til akutsygehusenes optage område. Dette vurderes at være mest hensigtsmæssig, da det størrelsesmæssigt sikre kompetencevedligeholdelse samt samspilsmuligheder med bl.a. akutlægebil og akutbiler.

    De geografiske områder rummer i dag ambulanceberedskaber, akutlægebiler, liggende ikke-behandlingskrævende kørsel og i størstedelen af områderne også akutbiler. Det anbefales at disse forskellige beredskabstyper udbydes i en samlet pakke pr. geografisk område.

    Baggrunden herfor er, at det er driftsmæssigt og kvalitetsmæssigt rationelt at personale i et område kan veksle mellem arbejde i ambulancer, akutbiler og akutlægebil. Med også D-kørsel i pakken sikres bedst mulig udnyttelse af ambulanceberedskabet, idet der kan veksles mellem alle typer af kørsler.

    Ambulancedriften anbefales udbudt som en beredskabsmodel. En beredskabsmodel vurderes at være mest fremmende for konkurrence, idet nye leverandører skal stille de ambulanceberedskaber til rådighed som regionen har angivet i udbudsmaterialet.

    For at skabe yderligere mulighed for konkurrence og bedre styringsværktøjer for regionen anbefales det at hjemtage den tekniske disponering af præhospitale enheder. En hjemtagning af den tekniske disponering vil give muligheder for styring af ressourceforbrug, præhospital kvalitet samt indplacering af vagtcentral i en samlet organisation på akutområdet. Samtidig vil hjemtagelse af den tekniske disponering give en, i forhold til private tilbudsgiver på kørselsopgaven, uafhængig vagtcentral, som derved vil åbne op for konkurrence.

    Det anbefales, at det nuværende serviceniveau bibeholdes. De forventede responstider vil være på niveau med de aktuelle, som er kendt fra den løbende rapportering. Skulle regionsrådet efterfølgende have ønsker til ændringer i serviceniveau kan dette administreres ud fra optioner.

    Det anbefales, at nuværende serviceniveau på Ærø og Fanø opretholdes, hvorfor der placeres et ambulanceberedskab på Fanø og et beredskab på Ærø. Bydere bedes desuden redegøre for, hvordan der kan stilles med et ekstra beredskab på Ærø.

    Og endeligt anbefales det at kørselsoperatøren forpligtes til at leve op til en mobiliseringstid, det vil sige den tid der går fra beredskabet modtager bestillingen til en ambulance er på vej.

    Tekniske aspekter

    De tekniske aspekter vedrører betalingsmåden af ambulancetjenesten, tilbudsgivers risici ved at byde, udbudsform og kontraktens løbetid. I forhold til nuværende kontrakter er der anbefalinger til ændring af beredskabstyper, der er anbefalinger i forhold til brug af underleverandør, samt anbefalinger til servicemål og afregning af d-kørsler.

    Anbefalingerne har til formål at gøre beredskabsdækningen mere fleksibel samtidig med at der sikres bedre ressourceudnyttelse for regionen.

    Fokus i det tekniske strategipapir er på, at mindske de risici, der er for nye bydere, både i forhold til at byde, men også i forhold til at drive ambulancetjeneste i regionen. Meningen er at få et mere fokuseret tilbud, hvor disse risici ikke påvirker prisen. For at opnå dette anbefales fire afregningselementer i forhold til betalingen.

    • Afregning for grundydelsen i det enkelte geografiske område.
    • Afregning for mer- eller mindreaktivitet på grundydelsen i det enkelte geografiske område.
    • Afregning for tilkøb/fravalg af beredskaber, ambulancer, køretøjer til D-kørsel, akutlægebiler og akutbiler i det enkelte geografiske område (option).
    • Prisfastsættelse ved flere vundne geografiske områder. Her gælder at den lavest tilbudte pris for den samme ydelse gælder for alle de geografiske områder leverandøren har vundet.

    Anbefalingerne tager afsæt i ønsket om at sænke adgangsbarriererne for potentielle leverandører, dette ved at fjerne risici for byder, og ved at gøre afregningsforudsætninger mere gennemsigtige og håndterbare.

    Endvidere anbefales en række udbudsretlige principper: anbefaling af offentligt udbud, en kontraktperiode på 5 år med option på forlængelse af yderligere 5 år af hensyn til afskrivningsmuligheder, investeringer mv. og at tildelingen af kontrakt sker på basis af det mest fordelagtige tilbud med udgangspunkt i en samlet vurdering af pris samt en række kvalitative faktorer.

    Der henvises til bilag for uddybende information.

    Udbudsmaterialet vil basere sig på en dimensionering af ambulanceberedskaber svarende til det nuværende antal ambulanceberedskaber. (Dette gælder ligeledes for akutbiler og akutlægebiler). Eventuel regulering af antal af beredskaber kan ske såvel ved kontraktindgåelse, som under hele kontraktperioden.

    Udbudsretligt kan strategi, tildelingskriterier, krav og ønsker i udbudsmaterialet ændres indtil udbuddet igangsættes.

    Indstilling om valg af fremtidig leverandør på ambulancedriften forelægges til beslutning i regionsrådet medio 2014.

    Akut- og Ø-udvalget har på møde den 21. november 2013 haft udbud af ambulancetjeneste på dagsorden som to særskilte punkter. Akut- og Ø-udvalget anbefaler indstillingerne overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At ambulancekørslen i Region Syddanmark får en geografisk opdeling svarende til de fire sygehusenheders optageområde.

    At akutlægebil og akutbiler – som i nuværende kontrakter – er en del af ambulanceudbuddet.

    At liggende ikke-behandlingskrævende kørsel (D-kørsel) bliver en del af ambulanceudbuddet.

    At ambulancedriften udbydes som en beredskabsmodel.

    At regionen hjemtager den tekniske disponering af de præhospital enheder.

    At det nuværende serviceniveau bibeholdes.

    At kørselsoperatøren forpligtes til at leve op til en mobiliseringstid.

    At nuværende serviceniveau på Ærø og Fanø opretholdes.

    At der overfor tilbudsgiver stilles krav om forslag til og tilbud på, konstruktionen af beredskab nr. 2 på Ærø.

    At det ”Tekniske strategipapir for ambulanceudbud” og dets anbefalinger anvendes som teknisk grundlag for det videre arbejde med udbud af ambulancetjenesten.

    fold dette punkt ind Beslutning i Akut- og ø-udvalget den 21-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/101
    14. Udlæsning af hjertestartere i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Forsøgsordningen med udlæsning af hjertestartere på Fyn foreslås udbredt til hele Region Syddanmark. Anvendte hjertestartere kan indeholde data, der kan være nyttige i den videre behandling af hjertestoppatienten.

    Det foreslås, at udlæsningen af hjertestartere i regionen fortsat er placeret på Hjertemedicinsk Afdeling B på Odense Universitetshospital (OUH). Det skønnes, at der vil være ca. 50 udlæsninger af hjertestartere årligt i regionen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der har kørt en forsøgsordning på Fyn siden 2011 med udlæsning af lægmandshjertestartere, der har været brugt ved hjertestop. Der er positive erfaringer med forsøgsordningen. På den baggrund foreslås det, at ordningen med udlæsning af hjertestartere udbredes til hele regionen.

    Der sker ca. 3.500 pludselige uventede hjertestop uden for sygehus om året, heraf er andelen med stødbar rytme lidt over 1/5. Andelen af hjertestop, hvor der er givet hjertelungeredning inden ankomst af ambulance, er mere end fordoblet fra 19 % i 2001 til 58 % i 2011 (43 % i 2010). Andelen af hjertestop, hvor der er givet stød med hjertestarter er fortsat lav, men er steget fra 1,4 % i 2001 til 2,5 % i 2011 (1,7 % i 2010).

    Andelen af personer, der er overlevende 30 dage efter pludselige uventede hjertestop udenfor sygehus, er steget fra 3,8 % i 2001 til 10,1 % i 2010, hvilket er en markant stigning, der skyldes en lang række forskellige tiltag ikke mindst, at borgere i højere grad end tidligere yder hjertelungeredning ved hjertestop.

    Der er et potentiale for yderligere forbedringer i udnyttelse af de tusinder hjertestartere, som er opsat i de senere år. Udbredelse af udlæsning af hjertestartere til den jyske del af Region Syddanmark er et af disse tiltag.

    En hjertestarter, der har været i brug, har automatisk lagret data om forløbet, herunder præcis tidsregistrering, oplysning om arytmier, om afgivne stød og oftest også om den iværksatte behandling (hjertemassage og indblæsninger). Data, som kan være afgørende for den korrekte videre behandling af patienten. Dataudlæsningen bør ideelt ske senest indenfor 24 timer.

    Der foregår i dag udlæsning af hjertestartere på Fyn og Sjælland. På Fyn udlæses de på Hjertemedicinsk Afdeling B på OUH, og på Sjælland aflæses de på AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinationscenter) i Region Hovedstaden.

    AED-centret på Hjertemedicinsk Afdeling B har siden januar 2011 udlæst i alt 60 hjertestartere (14 forskellige typer). Teknisk er udlæsningen af hjertestartere vanskelig, da hjertestarterne udlæses på mange forskellige måder: infrarød port, kabel, bluetooth, SD-kort mv. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der kun udlæses hjertestartere et sted i regionen.

    Det kardiologiske specialeråd har anbefalet, at udlæsningen foretages på hjertemedicinsk afdeling B på OUH.

    Det skønnes, at der vil blive ca. 50 udlæsninger af hjertestartere om året i Region Syddanmark, og at hjertestarterudlæsningen vil medføre en udgift på 100.000 kr. for Sundhedsstaben til forsendelse og reetablering af hjertestartere. Udgiften kan dækkes af præhospitalkontoen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At der etableres hjertestarterudlæsning i hele Region Syddanmark fra 1. januar 2013.

    At udgiften til hjertestarterudlæsning på 0,1 mio. kr. årligt finansieres af præhospitalkontoen.

    fold dette punkt ind Beslutning i Akut- og ø-udvalget den 21-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/26205
    15. Udbygning af Kolding Sygehus - Fase 4 delprojekter
    fold dette punkt ind Resume
     

    I masterplanen for Sygehus Lillebælt, der er godkendt af regionsrådet den 27. maj 2013, er der identificeret en række delprojekter, der skal gennemføres på Kolding Sygehus for at kunne igangsætte centrale rokader vedrørende Fredericia sygehus ved årsskiftet 2015-16.

    Denne sag vedrører godkendelse af byggeprogram og anlægsbevilling til gennemførelsen af disse delprojekter.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Masterplanen for Sygehus Lillebælt beskriver de økonomiske, fysiske og anlægsmæssige afhængigheder i forbindelse med rokadeplanerne mellem sygehusene.

    Regionsrådet har den 23. september 2013 godkendt en samlet køkkenfunktion for Sygehus Lillebælt samt et nyt produktionslaboratorium ved Kolding Sygehus. Dette betyder, at en række projekter i Kvalitetsfondsprojektets fase 4 kan igangsættes.

    Der indrettes et område til blodprøvetagning i de områder, hvor laboratoriet tidligere har ligget. Dette område vil være i tæt forbindelse til den nye ankomsthal og således have en nem adgang for ambulante patienter. I samme områder etableres desuden donorfunktion. Dette delprojekt er budgetteret til 5,6 mio. kr.

    Dialysen i Fredericia skal flyttes til Kolding Sygehus. Der indrettes et område centralt i sygehuset med selvstændig indgang, hvor der lægges vægt på at skabe en afdeling som motiverer patienterne til at være mere selvhjulpne og blive opmærksomme på deres ansvar for egen velbefindende via motion, dialog og oplysning. Dialysen er budgetteret til 21,5 mio. kr.

    I forbindelse med at køkkenproduktionen flyttes til Vejle er det nødvendigt at foretage enkelte fysiske ændringer til det planlagte klyngekøkken i fase 4, da det fortsat er et ønske at kunne producere frisk grønt og bagværk på selve sygehuset for at opnå et mere delikat og sundt resultat. Tilpasningen af klyngekøkkenet er budgetteret til 3,9 mio. kr.

    I sengebygningen er der en halv etage råhus, der kan indrettes til 24 senge. I masterplanen er det beskrevet, hvordan kapacitetsbehovet for senge ved årsskiftet 2015-2016 kan løses ved at indrette denne halve etage til senge. Dette muliggør en rokade mellem Vejle, Fredericia og Kolding inden psykiatrien er fraflyttet lokalerne ved Kolding Sygehus samt vil på længere sigt gøre det muligt at fjerne vedligeholdelsestunge pavilloner fra matriklen.

    I forbindelse med licitationen blev der indhentet tilbud på en halv etage. Disse tilbud skal nu accepteres, selvom arbejdet først skal udføres senere. Indretningen af de 24 senge er budgetteret til 15 mio. kr. inklusiv flytning af gynækologiske senge i det eksisterende sygehus. I forbindelse med detailplanlægningen af rokaderne er det vurderet hensigtsmæssigt, at dette udføres i forbindelse med de fremskudte projekter i fase 2-3. Det foreslås derfor, at der flyttes 15 mio. kr. fra fase 4 til fase 2-3.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At byggeprogram for blodprøvetagning, dialyse, og tilpasning af klyngekøkken godkendes.

    At der meddeles anlægsbevilling på i alt 31,0 mio. kr. (indeks 108,47) til blodprøvetagning, dialyse, og tilpasning af klyngekøkken og frigives tilsvarende beløb af det allerede afsatte rådighedsbeløb til fase 4.

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 15,0 mio. kr. (indeks 108,47) til en halv sengeetage samt flytning af gynækologiske senge og frigives tilsvarende beløb finansieret via reduktion af fase 4 og forøgelse af det allerede afsatte rådighedsbeløb for fase 2-3 med 15,0 mio. kr.

    At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultater inden for den angivne bevilling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 14-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/26923
    16. Byggeprogram for renoveringen af Svendborg Sygehus
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der foreligger et byggeprogram for renoveringen af Svendborg Sygehus.

    Byggeprogrammet godtgør, at intentionerne i rammeplan og generalplan kan udmøntes inden for en økonomisk ramme på 90,4 mio. kr.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet godkendte i juni 2012 ”Rammeplanen for Svendborg Sygehus som specialsygehus”, hvor sygehusets udvikling frem til ophøret som akutsygehus og overgang til specialsygehus i 2021 er beskrevet. Samtidig blev det besluttet, at der med udgangspunkt i rammeplanen skal udarbejdes en generalplan, der redegør for indretning af fremtidige funktioner på Svendborg Sygehus samt en tidsplan for omstilling til specialsygehus.

    Regionsrådet godkendte generalplanen på møde den 25. februar 2013. Der er afsat 85,4 mio. kr. til og med 2016 til at forberede sygehuset til specialsygehus, inkl. renoveringer og en ny forhal. Der er meddelt anlægsbevilling på 8,0 mio. kr. vedr. rådgivning. Herudover er afsat et rådighedsbeløb på 20,4 mio. kr. i 2017.

    Med generalplanen skal der gennem den videre planlægning sikres, at følgende ønsker og behov indfries:

    • Flytning af neurorehabiliteringsafdelingen fra Ringe til Svendborg.
    • Etablering af nye medicinske ambulatorielokaler, herunder lokaler til Diagnostisk Center.
    • At der sikres mere patient- og personalevenlige omgivelser bl.a. i form af en ny forhal samt maling, bedre belysning m.v. de steder, der er mest behov for det.
    • Forbedring af sygehusets logistik (patient- og vareflow).
    • At der opnås afdelingsvis samling af kontorer samt imødekomme diverse behov for enkeltrum, udvide Palliativt Team, sikre central beliggenhed for Forskningscentret samt etablere færdighedslaboratorium og undervisningsfaciliteter.

    Byggeprogram
    Der foreligger nu et byggeprogram, som redegør for indretning af Svendborg Sygehus, jf. generalplanens anvisninger.

    Heraf fremgår det, at der er sket ændringer i generalplanens forudsætninger på følgende:

    • Patologibygningen blev i januar 2013 rømmet. Det ønskes, at den rømmede patologibygning inddrages i generalplanen til placering af forskning, færdighedslaboratorium og undervisningslokaler. De lokaler som generalplanen oprindeligt forudsatte, skulle indeholde forskning m.v., vil blive anvendt til medicinske ambulatorier samt sengevask og depotfaciliteter.
    • Jordemoderkonsultationen forbliver efter funktionens eget ønske i bygning 27. De lokaler, som generalplanen oprindeligt havde forudsat skulle huse jordemoderkonsultationen, vil fortsat blive anvendt til kontorfunktioner.
    • I generalplanen var det tanken at indplacere Palliativt Team i bygning 25-26. Det har efterfølgende vist sig, at der dels ikke er plads her, og at Palliativt Team i øvrigt har en i forhold til patienterne mere hensigtsmæssig placering i bygning 34, hvor funktionen aktuelt er placeret.

    Der er i forbindelse med brugerprocessen fremkommet de herunder oplistede ønsker og behov, som ikke er omfattet af generalplanen. Disse ønsker vil indgå i den videre planlægning således, at opgaverne alene udføres, hvis der budgetmæssigt er dækning herfor. Optionerne er angivet i prioriteret rækkefølge:

    1. Etablering af vareindlevering i bygning 37.

    2. Etablering af affaldsskakter i bygning 18 og 39.

    3. Etablering af forbedrede tilgængelighedsforhold til Palliativt Team i bygning 34.

    Herudover er der behov for udvidelse af Klinisk biokemisk afdeling, begrundet i behov for apparaturanskaffelser, udvidelse er forudsat finansieret gennem apparaturpuljen.

    Derudover bygnings- og funktionsmæssige justeringer for at indfri nuværende og fremtidige krav.

    Budget
    Der er frem til og med 2016 afsat i alt 85,4 mio. kr. til gennemførelsen af generalplanen for Svendborg Sygehus. Herudover er afsat 20,4 mio. kr. i 2017.

    Byggeprogrammet anviser et finansieringsbehov på 90,4 mio. kr., inkl. udgifter til udarbejdelse af generalplanen samt rådgivningshonorar. Heri indgår også, at arbejdet med generalplanen efter møde med brandmyndighederne har vist et øget behov for brandsikring svarende til 4,9 mio. kr.

    Den reviderede generalplan vil kunne gennemføres inden for de afsatte rådighedsbeløb til og med 2017.

    Nedenfor er angivet byggeprogrammets prisoverslag samt forventet forbrug pr. år.

    Tabel 1. Prisoverslag for renovering af Svendborg Sygehus, i mio. kr. ved indeks 133,1

    Beskrivelse

    Mio. kr.

    Håndværkerudgifter inkl. fast inventar

    74,65

    Kunst, svarende til 0,5 pct. af de samlede udgifter

    0,45

    Omkostninger

    8,57

    Uforudseelige udgifter

    6,76

    Samlede udgifter

    90,43

     

    Byggeprogrammet forventer, at udgifter til byggeriet vil skulle afvikles således ved indeks 133,1:

    Tabel 2. Skøn over fordeling på overslagsår, i mio. kr. ved indeks 133,1.

    Overslagsår

    Mio. kr.

    2012 – 2013

    4,00

    2014

    34,94

    2015

    34,74

    2016

    11,85

    2017

    4,90

    Samlede udgifter

    90,43

    Den nærmere fordeling på overslagsår fastlægges i forbindelse med den årlige budgetlægning.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At byggeprogrammet for renovering af Svendborg sygehus til specialsygehus godkendes.

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 82,463 mio. kr. (indeks 133,1) til renovering af Svendborg Sygehus, og frigives et tilsvarende rådighedsbeløb i 2014-2017 af de allerede afsatte midler til generalplan for Svendborg Sygehus. Den nærmere fordeling på overslagsår fastlægges i forbindelse med den årlige budgetlægning.

    At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultater inden for den meddelte bevilling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 14-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 10/4091
    17. Rapportering nr. 12 for kvalitetsfondsprojekterne i Aabenraa og Kolding
    fold dette punkt ind Resume
     

    De revisorpåtegnede rapporteringer for 3. kvartal 2013 for kvalitetsfondsprojekterne i Aabenraa og Kolding forelægges til regionsrådets godkendelse med henblik på videresendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

    Revisorerklæringen vedr. projektet i Aabenraa indeholder ingen forbehold eller supplerende oplysninger, mens revisorerklæringen for projektet i Kolding indeholder en supplerende oplysning.  

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Region Syddanmark skal kvartalsvis rapportere til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om status på de kvalitetsfondsprojekter, som har fået godkendt udbetalingsanmodning. Det drejer sig i øjeblikket om projekterne i Aabenraa og Kolding. Kvartalsrapporterne for projekterne i Aabenraa og Kolding er vedlagt og indstilles til godkendelse med henblik på videresendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 

    Status på projektet i Aabenraa
    Siden sidste rapportering har Fase 1 overskredet rammerne for tid, idet projektet nu styres efter en byggetidsplan med afleveringstermin den 15. august 2014 plus risikotid til og med oktober 2014. Det juridiske grundlag for tidsstyringen af Fase 1 er dog fortsat udbudstidsplanen med afleveringstermin den 3. juni 2014 (inklusiv vejrligs- og projektrelaterede dage) plus risikotid til og med den 22. juli 2014. Fase 1 følger fortsat rammerne vedr. økonomi og kvalitet. Ligesom sidst er signalmarkeringen for økonomi dog gul, idet der er opmærksomhed på overholdelse af budgettet til Fase 1. Fase 2 er endnu ikke startet op, men regionsrådet udpeger en vinder af projektkonkurrencen på mødet den 25. november 2013.   

    På grund af forsinkelse i byggetakten på Fase 1 vil sundhedsstaben ansøge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om en revideret finansieringsprofil for projektet i Aabenraa.  

    Revisorerklæringen indeholder ingen forbehold eller supplerende oplysninger.

    Status på projektet i Kolding
    Fase 1 (mor/barn-center) er afsluttet. Fase 2, 3 og 4 følger fortsat rammerne for økonomi, tid og kvalitet, dog er signalmarkeringen på tid ændret fra grøn til gul, idet der er øget opmærksomhed på overholdelse af tidsplanen for fase 2, 3 og 4.

    Revisorerklæringen indeholder en supplerende oplysning om planlagt færdiggørelsesgrad og forventet frigivelse i bilag 2. Revisionen erklærer,

    ”Uden at modificere vores konklusion gør vi opmærksom på rapportens beskrivelse i afsnit 3.2 af, at den planlagte færdiggørelsesgrad ikke er opgjort med udgangspunkt i konkrete rateplaner. Anvendelse af planlagt færdiggørelsesgrad som sammenligningsgrundlag for realiseret færdiggørelsesgrad, er derfor påvirket af en vis usikkerhed. Uden at modificere vores konklusion gør vi opmærksom på rapportens beskrivelse i afsnit 3.2 af, at det i bilag 2 anførte forventede forbrug for 4. kvartal 2013 på 64,3 mio. kr. er påvirket af efterslæbet i årets forbrug og er derfor ikke fuldstændigt retvisende. En faktisk opgørelse af beløbet foretages først når rateplanerne er kendte”.

     

    Administrationen bemærker, at det fremgår af rapporten, at rateplanerne først vil kunne foreligge fra 4. kvartalsrapportering 2013, da kontraktforhandlinger skal være afsluttet først. Herefter vil de medvirke til en mere præcis opgørelse af den planlagte færdiggørelsesgrad og forventet forbrug.

    Effektiviseringsgevinster for projektet i Kolding
    Ud over den kvartalsvise rapportering skal regionerne også ved centrale faseovergange og som minimum hvert 1½ år rapportere på effektiviseringsgevinster. På den baggrund er rapportering på effektiviseringsgevinsterne for projektet i Kolding vedlagt og indstilles godkendt med henblik på videresendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Rapporteringen viser, at Sygehus Lillebælt forventer at kunne leve op til effektiviseringskravet på 76 mio. kr. (2010-pl), som skal være realiseret i 2019. Effektiviseringspotentialet dækker dels over effektiviseringer i forbindelse med lukningen af Fredericia Sygehus, dels over effektiviseringsgevinster som følge af ibrugtagningen af den nye og renoverede bygningsmasse i Kolding samt reduceret sengemasse og optimerede behandlingsforløb.    

    Rapportering på effektiviseringsgevinster for projektet i Aabenraa forventes forelagt i forbindelse med næste kvartalsrapportering, som opfølgning på udpegningen af vinder af projektkonkurrencen for Fase 2.    

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At rapporteringerne for 3. kvartal 2013 for kvalitetsfondsprojekterne i Aabenraa og Kolding godkendes med henblik på videresendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

    At rapporteringen på effektiviseringsgevinster vedr. projektet i Kolding godkendes med henblik på videresendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 14-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 10/4091
    18. Rapportering nr. 12 for kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH og 7. rapportering for udbygningen af Esbjerg Sygehus for 3. kvartal 2013
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet har besluttet, at der skal ske en periodisk rapportering til regionsrådet om fremdriften i Region Syddanmarks store sygehusprojekter.

    Denne sag indeholder rapporteringen for 3. kvartal 2013 for kvalitetsfondsprojektet for Nyt OUH og udbygningen af Esbjerg Sygehus.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Rapporteringen følger de rammer, der er fastsat af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Kvartalsrapporterne sendes ikke til Ministeriet. For Nyt OUH skal rapporten først sendes når udbetalingsanmodning for projektet er fremsendt og godkendt. Da udbygningen af Esbjerg Sygehus ikke er et kvalitetsfondsprojekt sendes rapporten ikke til ministeriet.

    Nyt OUH:
    Rapporten for Nyt OUH viser, at dispositionsforslagsfasen bliver forlænget. Der pågår p.t. forhandlinger mellem projektorganisationen og totalrådgiver angående forsinkelsen og fordeling af de økonomiske konsekvenser. Dispositionsforslaget vil foreligge til politisk godkendelse i regionsrådet medio 2014.

    Esbjerg Sygehus:
    Projektet forventes afsluttet indenfor den fastsatte økonomi og kvalitet. Den forventede færdiggørelse af den fælles akutmodtagelse (FAM) planlægges til 3. kvartal 2015, hvilket er 6 uger senere end forudsat i byggeprogrammet godkendt af regionsrådet i maj 2013. Risikoen vedr. forurening af PCB m.v. henstår og kan betyde forsinkelser af Fase 1 og 2.

    Projektet er i udførelsesfasen vedr. nyt laboratorium og nuklear medicinsk enhed. Nyt laboratorium er forsinket og forventes færdiggjort i 1. kvartal 2014, nuklearmedicinsk enhed forventes planmæssigt færdiggjort i oktober 2013.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 14-11-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/8056
    19. Justering af budgettet for social og specialundervisning
    fold dette punkt ind Resume
     

    I overensstemmelse med tidsplanen for takstudarbejdelsen i rammeaftalen er der efter vedtagelsen af Budget 2014 frem til slutningen af oktober foretaget justeringer i takster og budgetter på de sociale centre. For regionen er nettovirkningen af justeringerne som helhed nul.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet har den 23. september 2013 vedtaget budgettet for 2014 inden for social og specialundervisning. I overensstemmelse med tidsplanen for takstudarbejdelsen i rammeaftalen blev beregningen af de endelige takster for 2014 afsluttet den 31. oktober 2012. Der er således i perioden efter vedtagelsen af budgettet for 2013 fortsat foretaget takstberegninger, og dermed budgetkvalificeringer. Disse kvalificeringer har for alle centre medført behov for justeringer af taksterne og budgetterne.

    Der er ved takstberegningen for 2014 i henhold til regionsrådets beslutning i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2014 gennemført reduktioner i omkostningerne fra 2013 til 2014 som medfører et gennemsnitlig fald i taksterne på i alt 2,0 %. Reduktionerne er generelt jævnt fordelt mellem de enkelte ydelser, og det er vurderingen, at reduktionerne ikke får mærkbare konsekvenser for serviceniveauet og økonomien som helhed på centrene, blandt andet fordi en stor del af reduktionen findes via effektivisering af ledelse i forbindelse med centerdannelsen.

    Eftersom taksterne fra 2010 til 2013 blev reduceret med 5,0 %, er taksterne på regionens socialområde herefter siden 2010 samlet set reduceret med 7 %.

    Taksterne for Center for Senhjerneskade og Specialcenter for Voksne med Handicap er på grund af implementeringen af den nye takststruktur først færdigberegnet ultimo december 2013. Det er en grundlæggende forudsætning ved indførelsen af den nye takststruktur, at indtægtsgrundlaget ved overgangen – alt andet lige – er uændret. Budgettet for 2014 for de to takstpilotcentre er på denne beregnet som en fremskrivning af Budget 2013 inklusiv pris- og lønfremskrivning samt en reduktion på 2 %. Taksterne for de to takstpilotcentre forelægges regionsrådet primo 2014.

    Omkostningerne inden for social og specialundervisning finansieres fuldt ud af de kommunale takstbetalinger, og derfor er nettovirkningen af justeringerne for regionen som helhed er nul. 

    Taksterne udmeldes til kommunerne i Region Syddanmark i december 2013.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At godkende de foreslåede ændringer i budgetterne.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 11/15328
    20. Finansiering af forurenings-oprydning på grunden for erstatningsbyggeri for Lilleskov
    fold dette punkt ind Resume
     

    Planen for erstatningsbyggeri for Lilleskov indebærer dels nedrivning af en del af de eksisterende kollegiebygninger på det tidligere Nyborgskolen, dels at der opføres nye boliger på kollegiegrunden.

    Det har i forbindelse med nedrivningen været nødvendigt at foretage en Bly- og PCB-sanering, ligesom der på grunden er fundet betydelig olieforurening. Samlet forventes denne uforudsete forureningsoprydning at medføre ca. 6,6 mio. kr. i ekstra byggeomkostninger.

    Det indstilles, at forureningsomkostningerne finansieres af salgsindtægterne fra de øvrige bygninger på Nyborgskolen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der opføres et erstatningsbyggeri for Lilleskov, som er en enhed under Handicapcenter Sydøstfyn, på kollegiegrunden for det tidligere Nyborgskolen i Nyborg.

    Nyborgskolen flyttede til Fredericia i tilknytning til Center for høretab den 31. juli 2012. Herved blev skolebygninger og tilhørende kollegiebygning frigjort. Skolebygninger og tilhørende matrikler eksklusiv kollegiet og den tilhørende grund er efterfølgende solgt. Samlet udgør salgsindtægterne ca. 9 mio. kr. Kollegiebygningen blev overdraget til erstatningsbyggeri for Lilleskov.

    Planen for erstatningsbyggeri for Lilleskov, som i dag er en del af det tidligere Strandvænget, indebærer dels nedrivning af en del af de eksisterende kollegiebygninger, dels at der opføres nye boliger på kollegiegrunden.

    Det har i forbindelse med nedrivningen været nødvendigt at foretage en Bly- og PCB-sanering, ligesom der på grunden er fundet betydelig olieforurening. Begge forureningskilder stammer fra tiden før regionen overtog bygninger og grunden fra Fyns Amt.

    Samlet forventes denne uforudsete forurenings-oprydning at medføre ca. 6,6 mio. kr. i ekstra byggeomkostninger, svarende til en forøgelse af de samlede byggeomkostninger på ca. 8 %.

    Det indstilles, at forureningsomkostningerne finansieres af salgsindtægterne fra de øvrige bygninger på Nyborgskolen. Denne løsning medfører, at nettoprovenuet ved afvikling af Nyborgskolen reduceres med et tilsvarende beløb, og løsningen skal herefter fremgå af bemyndigelseslisten vedr. salg af ejendomme.

    Forslaget er tilsvarende en situation, hvor bygning og grund sælges til eksterne, og den medfører ikke øgede udgifter for Lilleskovs betalingskommuner, men påvirker alene regionens egenkapital. Økonomidirektøren og Psykiatri- og Socialdirektøren anbefaler dette forslag.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At forureningsomkostningerne på 6,6 mio. kr. finansieres af salgsindtægterne fra de øvrige bygninger på Nyborgskolen.

    At forureningsomkostningerne fragår bevillingsområdet Fælles formål, anlæg og fragår likvide aktiver.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.


    Sagsnr. 13/39348
    21. Regionens nye tilbud til fysisk og/eller psykisk handicappede børn
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionens nye tilbud til fysisk og/eller psykisk handicappede børn navngives Børnehusene Stjernen.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Tirsdag den 17. december 2013 afholdes 1. spadestik på regionens nye tilbud til fysisk og psykisk handicappede børn i Fraugde ved Odense. Tilbuddet, der er en del af Regionens Børn og Unge center, samler de hidtidige afdelinger i Odense og Nyborg. Under projektudarbejdelsen har nybyggeriet fået arbejdstitlen Børnehusene Stjernen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At navnet Børnehusene Stjernen godkendes som afdelingens officielle navn.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.


    Sagsnr. 13/816
    22. Orienteringer fra Vækstforum
    fold dette punkt ind Resume
     

    Region Syddanmarks Vækstforum skulle på sit møde den 5. december 2013 behandle en række sager, herunder Vækstforums handlingsplan 2014-15, opfølgning på syddansk lånefond for yderområder samt porteføljestyring: Ekstern midtvejs- og slutevaluering af Vækstforums projekter.

    Vækstforums planlagte møde den 5. december 2013 blev pga. vejrsituationen aflyst.

    Sagerne på dagsordenen behandles derfor i skriftlig høring i Vækstforum. Det betyder, at de foreliggende orienteringer er baseret på indstillingerne i den foreliggende dagsorden til Vækstforum.

    Resultatet af den skriftlige høring vil forelægge inden regionsrådsmødet den 16. december.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Vækstforums handlingsplan 2014-15

    Det foreliggende udkast til handlingsplan 2014-15 bygger videre på Vækstforums tidligere beslutninger om, at der bl.a. skal være øget fokus på, hvad der skal til for at skabe succesfulde klynger, at de fire prioriterede klynger skal opnå status som innovationsnetværk og EU-guldstatus, at yderområdeindsatsen skal genovervejes, at turismeindsatsen skal fokuseres ind på erhvervsturisme og markedsføring af turisme, og at social inklusion indgår som en tværgående indsats inden for forretningsområderne i Vækstforums handlingsplan for 2014-15.

    På Vækstforummødet i september 2013 drøftede Vækstforum desuden yderområdeindsatsen og sammenhængen til det nye Interreg 5A-program. Vækstforum besluttede, at yderområdeindsatsen skal omfatte alle områder med yderområdeproblematikker, og ikke kun de områder, der er omfattet af Erhvervsstyrelsens definitioner. Derudover skal potentialet i det grænseoverskridende samarbejde uddybes, så det bedre understøtter Syddanmarks erhvervsmæssige styrker.

    Vækstforums drøftelser og beslutninger er indarbejdet i vedlagte udkast til samlet handlingsplan 2014-15. I relation til definitionen af yderområder er det forudsat, at sekretariatet udarbejder et beslutningsgrundlag, som forelægges det nye Vækstforum i 2014. 

    Derudover tager udkastet højde for initiativerne i vækstpartnerskabsaftalen med regeringen og de kendte krav i EU’s strukturfondsprogrammer. 

    Der udestår stadig enkelte elementer til afklaring, herunder endelig fastlæggelse af den nationale udmøntning af EU-strukturfondsprogrammerne, og den foreslåede ændring af erhvervsfremmeloven.

     

    Af det lovforslag, der netop har været i høring, fremgår det bl.a., at det nye regionsråd skal udarbejde en ny vækst- og udviklingsstrategi, der samler erhvervsudviklingsstrategien og den regionale udviklingsplan under et. Vækstforum skal udarbejde et udkast til erhvervsudviklingsdelen. Det kommende Vækstforum skal desuden udarbejde en særlig yderområdestrategi. Lovforslaget forventes endeligt vedtaget primo 2014.   

    Handlingsplan 2014-15 vil blive videregivet til det nye Vækstforum, der træder sammen i 2014.  


    Handlingsplanen 2014-15 er indstillet til godkendelse på Vækstforums møde den 5. december 2013.

     

    Opfølgning på Syddansk lånefond for yderområder
    På det seneste møde i Vækstforum den 30. september 2013 blev status på lånefonden drøftet, herunder bl.a. udfordringerne i forhold til at få relevante iværksættere til ansøge. Vækstforum besluttede, at sekretariatet skulle iværksætte en række opfølgningsaktiviteter til yderligere afdækning af udfordringer og mulige løsninger.

    Sekretariatet har rettet henvendelse til kommunerne i yderområderne samt Væksthus Syddanmark med henblik på, at kommunerne og Væksthuset medvirker til at finde relevante iværksættere, som kan formidles videre til fondens managementselskab.

    Der er aftalt møde mellem Accelerace og erhvervscheferne i yderområdekommunerne med henblik på i fællesskab at finde løsninger for samarbejdet omkring lån i yderområderne.

    Sekretariatet har derudover været i kontakt med Region Nordjylland vedrørende Nordjysk Lånefond med henblik på at høre om deres erfaringer.

    Hvis adgangen til lånekapitalen skal ændres kan man gå to veje.

    A.) Der kan ændres på de særlige krav, som Vækstforum selv har besluttet. Disse krav er i dag formuleret således:

    • Der skal være tale om et udviklingsprojekt, der sikrer at virksomheden opnår et teknologisk og markedsmæssigt løft
    • Grundigt udarbejdet forretnings- og finansieringsplan
    • Nytænkende og innovativt koncept
    • Kompetente iværksættere med relevant erfaring
    • Stort indtjenings- og vækstpotentiale
    • Høj overlevelseschance
    • Match med den resterende portefølje mht. branchevalg og risikoprofil
    • Ydelser/produkter skal være tæt på kommercialisering
    • Internationalt perspektiv

    Ønskes der en lempelse af kravene, anbefales det, at der lempes i forhold til projekternes innovationshøjde og det internationale perspektiv. De øvrige krav bør være uændrede. Kravene må dog ikke lempes på en sådan måde, at fondens virke er konkurrenceforvridende.

    Ifølge kravene fra EU må fonden stadig kun investere i aktiviteter, som fonden anser for potentielt økonomisk lønsomme.

    B.) Der kan ændres på lånenes tilgængelighed

    For så vidt angår selve låneprodukterne, behandles alle ansøgere for nærværende ens og med samme tilgang. Med en forudsætning om at kriterierne lempes, kan man forestille sig en øget tilgængelighed gennem tiltag der kan lette adgangen til lån fra fonden.

    Det kan overvejes at etablere en form for ’fast-track’ lån for lånebeløb under en vis størrelse f.eks. 0,5 mio.kr. ”Fast-track” betyder, at der kun stilles et krav til potentielle lånere, nemlig, at de kan stille med den nødvendige matchfinansiering. I praksis vil det indebære, at det eneste managementselskabet tager stilling til, er dokumentation for, at den nødvendige medfinansiering er på plads.

    Derudover kan det overvejes at øge tilgængeligheden ved at lave en meget enkel ansøgningsproces i samarbejde med de lokale erhvervschefer eller en væksthuskonsulent. En enkel formular, der er udfyldt og underskrevet af iværksætteren i samarbejde med den lokale erhvervschef eller en væksthuskonsulent og et pengeinstitut, og vedhæftet den basale dokumentation for at lånekriterierne er opfyldt.

    Ønskes der en lempelse af tilgængeligheden, anbefales det at der etableres ’fast-track’ lån for lånebeløb under 0,5 mio.kr. En meget enkel ansøgningsproces i samarbejde med de lokale erhvervschefer eller en væksthuskonsulent, anbefales ikke, da det kan dreje sig om større lånebeløb, hvorfor denne tilgang vurderes at være for risikofyldt.

    Hvis der ændres på lånenes tilgængelighed som foreslået ovenfor, skal man dog være opmærksom på, at fondens risikoprofil formentlig stiger markant, og antallet af tab sandsynligvis vil vokse. Endvidere skal det afklares, om en sådan model er forenelig med de tilsagn, som er givet til fonden fra Erhvervsstyrelsen.

    Vækstforums formandskab besluttede på sit møde den 22. november 2013, at sekretariatet anmoder Erhvervsstyrelsen om, at lånefondens geografi i 2014 udvides til også at omfatte  Aabenraa og Sønderborg Kommune. Disse to kommuner er nye yderområder i den kommende EU-strukturfondsperiode. Dette vil sikre, at regionens yderområder gives de samme tilbud i en overgangsperiode. Samtidig vil det også bidrage til afløbet fra lånefonden. Endvidere har Management allerede i dag kontakt til relevante virksomheder i de nye yderområder, som vil være inden for lånefondens målgruppe, men som i dag skal flytte for at få adgang til lån.

    Det er indstillet til Vækstforum, at der lempes på Vækstforums oprindelige krav vedrørende projekternes innovationshøjde og det internationale perspektiv og at der ændres på lånenes tilgængelighed ved, at der etableres ’fast-track’ lån for lånebeløb under 0,5 mio.kr.

    Porteføljestyring: Ekstern midtvejs- og slutevaluering af Vækstforums projekter

    Som led i porteføljestyringen af Vækstforums projekter, er der nu evalueret yderligere 17 projekter (10 midtvejs og 7 slutevalueringer).  

    Samlet set er der en række positive resultater at rapportere fra evalueringerne. En overvejende del af de projekter, som har været evalueret i denne runde havde kompetenceudviklingsaktiviteter, udvikling af nye koncepter og processer, samt at skabe indblik i nye markeder som hovedfokus. For så vidt angår de virksomheder, som har deltaget i disse aktiviteter i midtvejsevalueringerne oplyser:

    • 70 % af virksomhederne, at de har fået nye kompetencer (91 virksomheder)
    • 92 % af virksomhederne oplyser, at de har fået indblik i nye markeder (22 virksomheder).

    I slutevalueringerne oplyser de virksomheder, der har deltaget i de pågældende aktiviteter, at:

    • 88 % har fået nye kompetencer (69 virksomheder)
    • 72 % har udviklet nye koncepter eller processer (68 virksomheder).

    Endvidere peger 80 % af virksomhederne i slutevalueringerne på, at de vil få eller har fået forbedret potentiale for vækst.

    I forhold til statusvurderingen af de 17 evaluerede projekters tilrettelæggelse, resultat og effektskabelse er billedet mere nuanceret. Dels er der behov for at følge op på en række af midtvejsevalueringerne og dels er der en række læringspunkter i forhold til slutevalueringerne, som vil indgå i forhold til sagsbehandlingen af nye projektansøgninger og i forhold til opfølgningen på igangværende projekter.

    Porteføljestyringen af Vækstforumprojekter viser, at det også fremadrettet er vigtigt fortsat at have fokus på at øge resultat- og effektskabelsen i styringen af projekterne for at sikre maksimalt udbytte af projekterne.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/816
    23. Indstillinger fra Vækstforum
    fold dette punkt ind Resume
     

    Region Syddanmarks Vækstforum skulle på sit møde den 5. december 2013 behandle en række sager, hvor der indstilles til endelig beslutning i regionsrådet.

    Det drejer sig om Vækstforums pulje til kommercialisering af offentlig-privat innovation, medfinansiering af innovationsnetværk, resultatkontrakt med det Syddanske Bruxelleskontor for 2014-15, pulje til projektudvikling i yderområderne, medfinansiering af et CCEI – Cross Cluster Entrepreneurship and Internationalisation, særlig ramme til vækstforumsekretariatet samt tre projektansøgninger vedrørende de regionale erhvervsudviklingsmidler.

    Der er indstillet i alt 68.897.292kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

    Vækstforums planlagte møde den 5. december 2013 blev pga. vejrsituationen aflyst. Sagerne på dagsordenen behandles derfor i skriftlig høring i Vækstforum. De foreliggende indstillinger er baseret på indstillingerne i den foreliggende dagsorden til Vækstforum.

    Resultatet af den skriftlige høring vil forelægge inden regionsrådsmødet den 16. december.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Pulje til kommercialisering af offentlig-privat innovation
    Puljen til kommercialisering af offentlig-privat innovation (OPI-puljen) er ved at være opbrugt. Sekretariatet har derfor fået gennemført en ekstern midtvejsevaluering af OPI-puljen med det formål at vurdere resultaterne og de forventede effekter af de støttede OPI-projekter, som enten er afsluttede eller er tæt på afslutning.

    Evalueringen viser positive erfaringer med puljen, blandt andet, at virksomhederne, der har gennemført projekter, er kommet tættere på markedet med deres produkter, at der er en høj grad af målopfyldelse i projekterne, samt at der er stor sandsynlighed for, at den forventede effekt i projekterne opnås. Desuden viser evalueringen, at rammerne omkring OPI-Puljen fungerer, herunder klyngernes rolle, og at projekterne hjælpes med administration og aflæggelse af regnskab. Evalueringen giver derudover en række anbefalinger til etablering af en eventuel ny pulje, herunder at der holdes fast ved principperne om, at der er kort vej mellem projektidé og eksekvering, samt at en ny pulje bør muliggøre støtte til udvikling. Evalueringens anbefalinger foreslås anvendt i forbindelse med etableringen af en eventuel ny pulje.

    I forliget om budgettet for 2014 har regionsrådet ønsket at igangsætte en vækst- og teknologipakke. Pakken indeholder to konkrete initiativer vedr. udvikling og implementering af velfærdsteknologier, herunder velfærdsrobotter og gamingteknologi. Det drejer sig om følgende:

    • Regionsrådet afsætter 10 mio. kr. årligt i tre år til drift af basisfunktionerne for OPI samarbejdet med henblik på markedsvurdering, primært målrettet design og test af robotter og spilbaserede behandlings- og læringstilbud til sundhedssektoren, psykiatrien og socialområdet. Midlerne kommer fra regionens eget budget.
    • Regionsrådet opfordrer Vækstforum til at afsætte midler til medfinansiering af konkrete OPI-projekter i form af en ny OPI-pulje på 30 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

    Vækstforumsekretariatet anbefaler, at der i forbindelse med en eventuel ny OPI-pulje gives mulighed for at støtte projekter inden for alle Vækstforums forretningsområder.

    Etableringen af en ny OPI-pulje forudsætter som sidst en konkret ansøgning til Vækstforum om tilskud fra EU’s Regionalfond i den nye periode 2014-20. Ansøgningen medfinansieres af midler fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og egenfinansiering fra private virksomheder, som skal deltage i projekterne. Vækstforum vil i givet fald blive forelagt en konkret ansøgning til EU’s regionalfond, når der foreligger et godkendt Regionalfondsprogram medio 2014.


    Medfinansiering af innovationsnetværk
    Vækstforum har igangsat en proces for udviklingen af regionens prioriterede klynger til nationalt og internationalt stærke klynger med henblik på at styrke innovationskraften, væksten og beskæftigelsen i virksomhederne.

    Som et redskab til styrkelse af virksomhedernes innovationskraft gennem klyngerne er det i handlingsplanen 2012-2013 besluttet at arbejde for, at prioriterede syddanske klynger bliver/forbliver en del af det nationale klyngeprogram Innovationsnetværk Danmark, som udgør den primære nationale finansiering til klynge- og netværksindsatsen.

    Ansøgninger fra de prioriterede syddanske klynger
    På den baggrund har Welfare Tech, Offshoreenergy.dk, Lean Energy Cluster og Design2innovate indsendt ansøgninger til Innovationsnetværk Danmark programmet til ansøgningsfristen den 30. september 2013.

    Det forventes, at aktiviteterne i ansøgningerne fra de fire klynger strategisk og konkret vil bidrage væsentlig til opnåelse af Vækstforums mål på forretningsområderne. I ansøgningerne er der budgetteret med en samlet syddansk regional medfinansiering på 20 mio. kr. Det samlede budget for de fire ansøgninger er 201 mio. kr.

    Øvrige ansøgninger

    Udover ansøgningerne fra de fire prioriterede klynger forventes det, at Vækstforum og regionsrådet senere vil blive anmodet om at medfinansiere innovationsnetværksansøgningen på fødevareområdet – FoodNetwork.

    Yderligere er vækstforumsekretariatet vidende om, at tre aktører fra regionen har indsendt innovationsnetværksansøgninger. Det drejer sig om RoboCluster, Dansk MaterialeNetværk og Innovationsnetværket for markedsføring og kommunikation. Umiddelbart matcher disse ansøgninger ikke Vækstforums strategi. Der er dog mulighed for, at dele af aktiviteterne i disse ansøgninger kan falde ind under Vækstforums strategi.

    Eventuelle ansøgninger om medfinansiering af innovationsnetværk, som ikke direkte er omfattet af Vækstforums strategi, vil blive forelagt for Vækstforum og regionsrådet på samme måde som øvrige ansøgninger, herunder vurdering i forhold til aktiviteternes relevans og effektskabelse på strategiens mål på forretningsområderne.

    Det er forventes, at Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) i alt vil yde medfinansiering til 15-20 innovationsnetværk i perioden 2014-2017. RTI forventer at støtte hvert netværk med 14-20 mio. kr. i perioden. RTI træffer endelig afgørelse primo december 2013.

     

    Det indstilles, at der reserveres en ramme på op til 20 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af innovationsnetværk.

     


    Resultatkontrakt med det Syddanske Bruxelleskontor for 2014-15
    Resultatkontrakten for 2012-13 mellem Region Syddanmark, Vækstforum, KKR og det syddanske Bruxelleskontor (SDEO) udløber ved årsskiftet. COWI har foretaget en evaluering af opfyldelse af resultatkontrakten for 2012-13. Evalueringen viser, at kontoret mod slutningen af kontraktperioden har opfyldt alle kontraktens opstillede aktivitetsmål. På flere af målene har kontoret overpræsteret, fx i forhold til hjemtagning af midler til Syddanske partnere, hvor der er hjemtaget ca. 25 mio. kr., hvor målet tidligere var 20 mio. kr. Den samlede evaluering af kontorets evaluering er således positiv.

    Evalueringen peger dog på, at målene i den nuværende kontrakt har været sat for lavt, og at der er områder, hvor den kommende resultatkontrakt kan præciseres. Derudover peger evalueringen på, at aktivitetsmålene for næste kontraktperiode bør knyttes op på en række kvalitative parametre, der skal understøtte sammenhængen imellem aktiviteter, resultater og effekter.

    Overordnet set bygger udkast til ny resultatkontrakt videre på målsætningerne i kontrakten for 2012-13, men som anbefalet i evalueringen er ambitionsniveauet for de enkelte mål hævet betydeligt og præciseret yderligere. Således er ambitionsniveauet om tiltrækning af midler til syddanske partnere opjusteret med 50%, således at der skal hjemtages 30 mio. kr. mod tidligere 20 mio. kr., og at der i samarbejde med de prioriterede klynger udvikles 6 mod tidligere 3 projekter. Det er endvidere præciseret, at der foretages en strategisk udvælgelse og en dybdegående screening af mindst 20 virksomheder om året med potentiale til at indgå i EU projekter, hvoraf mindst 5 af de screenede virksomheder indgår i direkte EU-projektsamarbejde.

    I kontrakten forpligter SDEO sig til på årsbasis at realisere følgende 9 aktivitetsmål, der skal komme SDEO’s målgrupper i Syddanmark til gavn:

    -          International projektudvikling

    -          Europæiske konferencer

    -          Virksomhedsgennemgang

    -          Interessevaretagelse

    -          Entreprise Europe Network (EEN)

    -          Knowlegde Innovation Community (KIC)

    -          Presse og kommunikation i Syddanmark:

    -          Internationalisering af kommunerne i Syddanmark

    -          Særskilte mål for SDU


    Der er i resultatkontrakten taget højde for, at der er tale om et nyt normal for kontorets aktiviteter.

    Resultatkontrakten indgås som en fælles kontrakt med Region Syddanmark, Syddansk Vækstforum, KKR og Syddansk Universitet. Region Syddanmark og Syddansk Vækstforums fastsatte medlemskontingent er på 4.152.287 kr. i 2014 og det samme niveau for 2015, hvor der dog tages højde for pris- og lønudviklingen som brugt i aftalen for kommunernes og regionernes økonomi for 2015.

    En større evaluering/opfølgning foretages i samspil med KKR og Vækstforum i andet halvår af 2014, hvor forudsætningerne for samarbejdet også i 2015 gennemgås.

     


    Pulje til projektudvikling i yderområderne
    Vækstforum og regionsrådet har siden 2007 afsat en særlig pulje til projektudvikling i regionens yderområder. Formålet med disse midler er at understøtte aktiviteter, netværksdannelse og udvikling af projekter, der kan bidrage til erhvervsmæssige aktiviteter i yderområderne. Der har været afsat 3,3 mio. kr. til projektudvikling i yderområderne for 2013.

    Der er pr. 2. oktober 2013 bevilget 1.074.124 kr. til projekter. To ansøgninger er under behandling. De resterende midler på 2.225.876 kr. kan søges frem til årets udgang.

    Oversigt over støttede projekter i 2013 pr. 11. november 2013

    Projektnavn

    Ansøger

    Bevilget beløb

    Den globale uddannelsesportal

    Tønder Handelsskole

    662.124 kr.

    Vision grønne færger, feasibility study

    Marstal Navigationsskole

    412.000 kr.

    Ærø Turist

    Ærø Turist- og Erhvervsforening

    Under sagsbehandling

    Konceptudvikling af en international rettet overbygning med fokus på design – Fremtidsfabrikken Sydfyn

    Langeland kommune

    Under sagsbehandling

    I alt

     

    1.074.124 kr.


    I udkastet til handlingsplanen for 2014-15 foreslås det at afsætte midler til forundersøgelser, projektudvikling og udvikling af samarbejder, der bidrager til udvikling af større, strategiske indsatser i yderområderne (redefinering af projektudvikling i yderområderne). Det foreslås derfor, at Vækstforum og regionsrådet afsætter 3,3 mio. kr. hertil. Det foreslås desuden, at regionsdirektøren, i lighed med tidligere år, bemyndiges til at bevilge midlerne efter indstilling fra Vækstforums sekretariat. Anvendelsen af puljen afrapporteres til Vækstforum og regionsrådet ultimo 2014. 

     


    Medfinansiering af et CCEI – Cross Cluster Entrepreneurship and Internationalisation
    I forbindelse med ECEI certificeringen af regionens prioriterede klynger er der blevet peget på, at klyngerne kan forbedre iværksætteri-indsatsen, samt styrke internationaliseringen. OECD rapporten om innovations- og vækstindsatsen i Region Syddanmark og Region Midtjylland peger endvidere på, at der er potentialer i forhold til samarbejde på tværs af de prioriterede syddanske klynger.

    På den baggrund har vækstforumsekretariatet sendt prækvalifikationsansøgning til et EU-call om internationalisering og iværksætteri på tværs af klynger med henblik på at understøtte udviklingen af nye industrier. Formålet med CCEI-projektet er at etablere en platform for samarbejde på tværs af klyngerne om strategiske designmetoder, iværksætteri og internationalisering. Hovedparten af projektets aktiviteter vil blive gennemført i klyngerne. Projektet bygger endvidere oven på iværksætteriaktiviteterne i PRO projektet, som Vækstforum og regionsrådet indstillede til tilsagn i september og oktober 2013.

    Ansøgningen er blevet prækvalificeret - og er dermed en af de 12 udvalgte af over 100 ansøgninger. Den endelige ansøgning er sendt den 16. oktober 2013 og er udarbejdet i samarbejde med det Syddanske Bruxelleskontor, REG X og klyngerne.

    Det samlede budget for ansøgningen er 5.554.817 kr., hvoraf EU finansierer 95 %, svarende til 5.277.076 kr. Det foreslås, at regionen støtter projektet med den resterede finansiering på 277.741 kr.

     


    Særlig ramme til vækstforumsekretariatet
    På Vækstforums møde den 6. december 2012 blev det besluttet at afsætte en ramme på 1 mio. kr. til vækstforumsekretariatets disposition til mindre aktiviteter, analyser, kortlægninger mv. i 2013. Det blev samtidig besluttet, at sekretariatet efter 1 år skulle afrapportere for anvendelsen af denne ramme.

    I alt er der pr. 27. november 2013 disponeret ca. 650.000 kr. fra rammen i 2013 til en publikation om succeshistorier, medfinansiering af konferencen RoboBusiness Europe 2014, en forundersøgelse vedr. World Design Capital, en sammenhængsanalyse af innovationssystemet i samarbejde med Forsknings- og innovationsstyrelsen, og et forstudie sammen med Styrelsen for videregående uddannelser om studerende som innovationsressourcer i virksomheder og drivkraft for intraprenørskab i dansk erhvervsliv.

    Det foreslås, at sekretariatet også i 2014 bevilges en ramme på 1 mio. kr., der kan anvendes til mindre aktiviteter, analyser mv.


    Projektansøgninger vedr. de regionale erhvervsudviklingsmidler

    Vækstforum behandlede følgende ansøgninger vedr. de regionale erhvervsudviklingsmidler, der indstilles til beslutning i regionsrådet:

    • Tillægsansøgning til projekt Talent Attraction – Southern Denmark v/Work-Live-Stay Southern Denmark. Der er søgt under alle forretningsområder.
    • Udvikling og design af et internationalt testcenter for borgernære velfærdsteknologiske løsninger v/ Syddansk Sundhedsinnovation. Der er søgt under forretningsområder Sundheds- og velfærdsinnovation.
    • Innovationsnetværket PlastNet i perioden 2013 – 2014 v/ Plast Center Danmark. Der er søgt under forretningsområdet Bæredygtig Energi.
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Vedr. Vækstforums pulje til kommercialisering af offentlig-privat innovation indstiller Vækstforum:

    • At regionsrådet afsætter 30 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2013 til medfinansiering af en ny OPI-pulje.
    • At regionsrådet bemyndiger Vækstforum til at udmønte OPI-puljen på baggrund af en konkret ansøgning til Vækstforum.

    Vedr. medfinansiering af innovationsnetværk indstiller Vækstforum:

    • At regionsrådet reserverer en ramme på op til 20 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2013 til medfinansiering af innovationsnetværksansøgninger fra prioriterede syddanske klynger.
    • At regionsrådet bemyndiger Vækstforum til at udmønte rammen på baggrund af konkrete ansøgninger, som understøtter den syddanske erhvervsudviklingsstrategi.

    Vedr. resultatkontrakt med det Syddanske Bruxelleskontor for 2014-15 indstiller Vækstforum: 

    • At regionsrådet godkender resultatkontrakten for 2014-15.
    • At det Syddanske Bruxelleskontor fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2013 bevilges 4.152.287 kr. for hvert af årene 2014 og 2015, i alt 8.408.381 kr. efter pristalsregulering.

     Vedr. pulje til projektudvikling i yderområderne indstiller Vækstforum:

    • At der bevilges 3,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til puljen til projektudvikling i yderområderne i 2014.
    • At regionsdirektøren bemyndiges til at bevilge midler fra denne pulje efter indstilling fra Vækstforums sekretariat. Vækstforum og regionsrådet får afsluttende afrapportering om anvendelse af midlerne på det sidste møde i 2014.

    Vedr. medfinansiering af et CCEI - – Cross Cluster Entrepreneurship and Internationalisation indstiller Vækstforum:

    • At regionsrådet reserverer 277.741 kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2013 til medfinansiering af CCEI projektet, under forudsætning af, at EU beslutter at støtte projektet.
    • At Vækstforums formandskab bemyndiges til at udmønte reservationen.

    Vedr. særlig ramme til sekretariatet indstiller Vækstforum:

    • At regionsrådet bevilger en ramme fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 1 mio. kr. til vækstforumsekretariatets disposition til mindre aktiviteter, analyser, kortlægninger mv. i 2014.
    • At vækstforumsekretariatet afrapporterer på anvendelsen efter 1 år.


    Vedr. Tillægsansøgning til projekt Talent Attraction – Southern Denmark indstiller Vækstforum:

    • At regionsrådet tager til orientering, at Vækstforums Formandskab indstiller til Erhvervsstyrelsen, at tillægsansøgningens udgifter anses for støtteværdige under projektet Talent Attraction, hvis der i forbindelse med afslutningen af regionalfondsprogrammet skulle vise sig udisponerede tilbageløb af regionalfondsmidler – i givet fald kan regionalfondstilskuddet maksimalt udgøre 50 % af de godkendte støtteberettigede udgifter, og dette tilskud vil nedsætte bevillingen af regionale erhvervsudviklingsmidler tilsvarende.
          
    • At regionsrådet tager til orientering, at Vækstforums formandskab har bemyndiget Vækstforumsekretariatet til at udmønte substituering af eventuelle tilbageløbsmidler for regionale erhvervsudviklingsmidler.
    • At regionsrådet bevilger støtte til projektet fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2013 på 1.249.100,00 kr. Bevillingen kan maksimalt udgøre 80 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • At det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet, stilles til rådighed for offentligheden.
    • At det forudsættes, at projektet indgår i Syddansk Vækstforums porteføljestyring. Dette indebærer, dels at projektet skal deltage i et opstartsmøde med vækstforumsekretariatet, dels at der skal indgås en resultatkontrakt, dels at projektet i samarbejde med vækstforumsekretariatet løbende hvert halve år følger op på projektets fremdrift ift. økonomi, aktiviteter og opnåede resultater og effekter, dels at projektet medvirker i en ekstern midtvejs – og slutevaluering. Den eksterne midtvejsevaluering danner - sammen med en samlet faglig vurdering af projektet - grundlag for beslutning om projektets videre forløb. Enten kan det besluttes, at projektet kører videre uændret, at projektet ændres/justeres, eller at projektet skal indstilles til beslutning i Syddansk Vækstforum om afvikling.
    • At det forudsættes, at projektet leverer de i ansøgningen og resultatkontrakten beskrevne aktiviteter, resultater og forventede effekter.

    Vedr. udvikling og design af et internationalt testcenter for borgernære velfærdsteknologiske indstiller Vækstforum:

    • At projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2013 på 4.662.069,91 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 67 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.
    • At det forudsættes, at projektets aktiviteter ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv.
    • At det forudsættes, at ansøger fremsender dokumentation i form af netværkserklæringer for, at mindst 25 virksomheder vil benytte det kommende testcenter, og at ansøger fremsender partnererklæringer.
    • At det forudsættes, at projektet inden 1. marts 2014 i form af en eksternt udarbejdet businesscase sandsynliggør, at der er et bæredygtigt forrentningspotentiale for det kommende testcenters ydelser. Hvis analysen viser, at der ikke er et bæredygtigt forretningspotentiale, indstilles det til Vækstforum at projektet afvikles.
            
    • At det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden.
    • At det forudsættes, at projektet indgår i Syddansk Vækstforums porteføljestyring. Dette indebærer, dels at projektet skal deltage i et opstartsmøde med vækstforumsekretariatet, dels at der skal indgås en resultatkontrakt, dels at projektet i samarbejde med vækstforumsekretariatet løbende hvert halve år følger op på projektets fremdrift ift. økonomi, aktiviteter og opnåede resultater og effekter, dels at projektet medvirker i en ekstern midtvejs – og slutevaluering. Den eksterne midtvejsevaluering danner - sammen med en samlet faglig vurdering af projektet - grundlag for beslutning om projektets videre forløb. Enten kan det besluttes, at projektet kører videre uændret, at projektet ændres/justeres, eller at projektet skal indstilles til beslutning i Syddansk Vækstforum om afvikling.
    • At det forudsættes, at projektet leverer de i ansøgningen og resultatkontrakten beskrevne aktiviteter, resultater og forventede effekter.

    Vedr. Innovationsnetværket PlastNet i perioden 2013 – 2014 indstiller Vækstforum:

    • At projektet modtager afslag på deres ansøgning om støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, fordi projektets aktiviteter ikke i tilstrækkeligt omfang vil have effekt på forretningsområdet Bæredygtig energi - offshore, da kun et fåtal af de virksomheder, der deltager i udviklingsprojekterne kan betegnes som offshore virksomheder.
    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/38953
    24. Udmøntning af vækst og teknologipakke på 10 mio. kr. årligt i tre år
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet har i budget 2014 af rammen for regional udvikling afsat 10 mio. kr. årligt i tre år til en vækst- og teknologipakke til drift af basisfunktioner for OPI-samarbejdet. Det foreslås, at udmøntningen af midlerne sker gennem videreudvikling af samarbejdet mellem sygehuse, almen praksis og kommuner samt virksomheder om udvikling og test af borgernær velfærdsteknologi.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet har i budget 2014 af rammen for regional udvikling afsat 10 mio. kr. årligt i tre år til en vækst- og teknologipakke til drift af basisfunktioner for OPI-samarbejdet. Det foreslås, at udmøntningen af midlerne sker gennem videreudvikling af samarbejdet mellem sygehuse, almen praksis og kommuner samt virksomheder om udvikling og test af borgernær velfærdsteknologi.

    Region Syddanmark har gode erfaringer med et borgerorienteret og effektivt samarbejde på tværs af sektorer og er førende inden for et digitaliseret samarbejdet. Med afsæt heri ønskes det at udvikle samarbejdet mod en højere grad af udvikling og implementering af borgernære velfærdsteknologiske løsninger.

    Samarbejdet udvikles gennem etablering af et center for borgernær velfærdsteknologi, hvorigennem Region Syddanmark kan fremme mulighederne for accelererede udviklingsforløb gennem en standardiseret og anerkendt testfaglig infrastruktur til gavn for både sundhedsvæsenet og erhvervslivet regionalt, nationalt og internationalt. Centret skal være en brobyggende funktion, der med afsæt i driftsopgaverne i hhv. regionen og kommunerne kan understøtte vækst i det private erhvervsliv gennem et udbygget OPI-samarbejde.

    Centeret skal ses som en konsolidering af det eksisterende OPI-test og innovationsmiljø gennem etablering af test beds i lukkede miljøer i forbindelse med Syddansk Sundhedsinnovation. Hvor Syddansk Sundhedsinnovation i dag tester i isolerede opstillinger samt i midlertidige testopstillinger lokalt i driften så vil der med centret blive etableret stærkere samt forbundne og mere standardiserede testmiljøer. Centret vil understøtte det sammenhængende patientforløb ved at bestå af koordinerede testmiljøer i både Syddansk Sundhedsinnovation, på sygehuse, i kommuner og i borgerens hjem.

    Center for borgernær velfærdsteknologi skal samlet set styrke udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger.

    Etableringen af center for udvikling og test af borgernær velfærdsteknologi sker på baggrund af:

    • At det er vanskeligt, ressourcetungt og tidskrævende for både private virksomheder og offentlige parter at etablere selvstændige testmiljøer.
    • At det aftalemæssigt er komplekst at administrere selvstændige testforløb, herunder aftaler om finansiering og rettigheder.
    • At selvstændige og uafhængige tests understøtter ikke udbredelse og skalering af velfærdsteknologiske løsninger
    • At det er vanskeligt at samle relevante kompetencer og parter i et testforløb, som kan involvere flere sektorer.

    Med opbygningen af en standardiseret og anerkendt infrastruktur omkring testforløb forventes det, at Region Syddanmarks driftsenheder i form af sygehuse og sociale centre samt almen praksis vil stille sig til rådighed for konkrete testforløb. Derigennem forventes det, at Center for borgernær velfærdsteknologi kan tiltrække virksomheder og andre aktører regionalt, nationalt og internationalt til udvikling og afprøvning nye teknologiske løsninger.

    Udover at give adgang til test i laboratorielignende set-up vil Center for borgernær velfærdsteknologi blive designet med henblik på at give private virksomheder og offentlige parter adgang til test i real life i form af:

    • Sygehuse med inddragelse af klinisk personale og regionale sundhedshuse
    • Kommuner, herunder sundhedscentre, plejecentre og andre kommunale institutioner
    • Praksissektor og andre aktører, for eksempel et apotek

    Herudover vil centret kunne tilbyde systematisk involvering af brugere, dvs. borgere og sundhedsprofessionelle, i udvikling og test.

    Fordele ved Center for borgernær velfærdsteknologi vil for det private erhvervsliv være øgede vækstmuligheder ved at få adgang til standardiserede testmiljøer, viden om det offentliges behov, markedsafprøvning af produkter samt udstilling af produkter i showroom.

    For somatikken, psykiatrien og socialområdet i såvel region som kommuner vil gevinsterne af centrets etablering være en aflastning i håndteringen af testforløb. Herudover skabes der adgang til nye udviklingsmiljøer og muligheden for at blive en aktiv part i udviklingen og udbredelsen af nye løsninger. Endelig skaber centret adgang til nye forskningssamarbejder.

    Opgaven med at etablere og drive Center for borgernær velfærdsteknologi forankres i Syddansk Sundhedsinnovation.

    Region Syddanmarks vækst og teknologipakke skal anvendes til opbygning af den standardiserede infrastruktur og de fysiske testmiljøer. Samtidig arbejdes der på at udbygge det tværsektorielle samarbejde om at skabe fælles rammer for centret, herunder finansiering. Konkrete testforløb vil skulle tilkøbes af virksomheder og sundhedsvæsenets parter herunder kommunerne.

    Udover udmøntningen af regionens vækst og teknologipakke behandler Syddansk Vækstforum i december 2013 en ansøgning, hvor Syddansk Sundhedsinnovation søger om tilskud til at designe og udvikle det internationale center for borgernære velfærdsteknologiske løsninger.

    Endvidere tager Vækstforum i december 2013 stilling til regionsrådets forslag om at afsætte en pulje på 30 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til OPI-samarbejde. 

    Regionsrådet vil i 2014 modtage en mere detaljeret beskrivelse af forretningsplanen, ledelsen og organiseringen af arbejdet omkring Center for borgernær velfærdsteknologi.

    Punktet behandles i Innovationsudvalget den 12. december 2013. Udvalgets anbefaling vil således foreligge til regionsrådets møde den 16. december 2013.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At godkende udmøntningen af vækst og teknologipakken på 10 mio. kr. årligt i 2014 – 2016.

    At ansvaret for etablering og drift af centret forankres i Syddansk Sundhedsinnovation.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.


    Sagsnr. 13/828
    25. Forslag til høringsbrev vedr. ekstern høring af programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde (ETS)
    fold dette punkt ind Resume
     

    Danmark deltager i perioden 2014-2020 i tre grænseoverskridende, to tværnationale og fire interregionale programmer. Erhvervsstyrelsen har den 22. november 2013 som led i udarbejdelsen af de enkelte territorielle programmer sendt vedlagte notat om ”Programmer under målet om Europæisk Territorielt Samarbejde” (ETS) med udkast til prioriteter i høring med høringsfrist 2. december 2013.

    Notatet beskriver Erhvervsstyrelsens forslag til fordeling af de danske ETS-midler på programmerne. Det dansk-tyske INTERREG A-program, som Region Syddanmark deltager i, kan se frem til en budgetopskrivning på ca. 30 %.

    Der vedlægges forslag til høringsbrev, som indstilles til godkendelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Danmark deltager i perioden 2014-2020 i tre grænseoverskridende (INTERREG A), to tværnationale (INTERREG B) og fire interregionale (INTERREG C) programmer. Et af de grænseoverskridende programmer er det dansk-tyske INTERREG 5A-program for den dansk-tyske grænseregion.

    Knap 3 pct. af de samlede regionalfonds- og socialfondsmidler anvendes til finansiering af europæisk territorialt samarbejde. Der forventes flere midler til det grænseoverskridende samarbejde i Europa i perioden 2014-2020 sammenlignet med perioden 2007-2013.

    Notatet beskriver Erhvervsstyrelsens forslag til fordeling af de danske ETS-midler på programmerne. Det dansk-tyske INTERREG A-program, som Region Syddanmark deltager i, kan se frem til en budgetopskrivning på ca. 30 %.

    Samarbejdsprogrammet med Tyskland ventes at fokusere på tematisk målsætning a) styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation, b) beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet, c) fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet og d) styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektiv offentlig forvaltning/styrkelse af det grænseoverskridende borger- og myndighedssamarbejde.

    Det foreslås, at Region Syddanmark hilser med tilfredshed, at den danske tildeling af ETS-midler matcher det beløb, som man fra tysk side ventes at bidrage med. Region Syddanmark anser ETS-midlerne som et strategisk værktøj, der skal forløse udviklingspotentialer i den vestlige del af landet.

    Det bemærkes, at mens programvolumen i det dansk-tyske INTERREG A-program opskrives med 30 %, så opskrives budgetterne for INTERREG B programmerne med 100%. Selvom B-programmerne er mindre, ses der ingen begrundelse for denne ekstraordinære opskrivning af programmerne. Samlet vil de danske ETS-midler finansiere tre ”østvendte” programmer med 608,7 mio. kr. og to ”vestvendte” med 435,1 mio. kr. Dette anses af Region Syddanmark som en geografisk ubalance.

    P.g.a. af høringsfristen er foreløbigt høringsbrev afsendt efter forretningsudvalgsmødet med forbehold for regionsrådets godkendelse på mødet den 16. december 2013.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At forslag til høringsbrev godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/13347
    26. Udmøntning af restmidler i turismepulje på 1 mio. kr.
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet har afsat 1 mio. kr. til analyser og strategisk projektstøtte på turismeområdet i 2013 (turismepuljen), hvoraf 600.000 kr. er udmøntet.

    Efter dialog med Region Syddanmarks koordineringsudvalg for turisme foreslås det, at de resterende 400.000 kr. af turismepuljen bruges til to analyser.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet afsatte ved budgetforlig 2013, 1 mio. kr. til analyser og strategisk projektstøtte på turismeområdet i 2013, hvoraf 600.000 kr. er udmøntet til udarbejdelse af en ”Redegørelse for turismen i Syddanmark” og en turismekonference, som blev afholdt 21. oktober 2013.

    Efter dialog med Region Syddanmarks koordineringsudvalg for turisme foreslås det, at de resterende 400.000 kr. af turismepuljen bruges til to analyser: 

    • En kvalitativ undersøgelse af potentielle tyske turisters adfærd og motiver, samt markedsføring i forhold til dem.
    • En primært kvantitativ analyse af aktiv tematurisme ved de syddanske, østvendte kyster og af de aktive turisters præferencer, købsadfærd og trends på området. 

    Ad. 1. Kvalitativ undersøgelse af potentielle tyske turisters adfærd og motiver, samt markedsføring i forhold til dem

    Koordineringsudvalget for turisme foreslår, at det undersøges nærmere, hvad der påvirker tyskernes valg af feriemål, og hvorfor de vælger en anden destination end Syddanmark.

    Baggrunden er, at det tyske marked er vigtigt for turismen i Syddanmark. I Billund Kommune og vestkystkommunerne Varde, Tønder og Fanø er ¾ af alle overnatninger i feriehuse tyske.

    Undersøgelser viser dog, at tyskerne generelt fravælger Danmark som ferieland pga. stærk tiltrækning fra andre destinationer, men også pga. prisen, uklar forventning om, hvad en Danmarksferie kan byde på, og ustabilt vejr.

    Analyseoplægget udarbejdes af VisitDenmark i samarbejde med FOMARS og Videncenter for Kystturisme.

    Ad. 2. Kvantitativ analyse af aktiv tematurisme ved de syddanske, østvendte kyster og af de aktive turisters præferencer, købsadfærd og trends på området

    Koordineringsudvalget for turisme foreslår også en analyse af Østersø-kystturismen i Syddanmark.

    Turister på østvendte kyster efterspørger i højere grad aktiviteter som havkajak, cykling, sejlads mv. end turister på vestvendte kyster. Den aktuelle viden om deres præferencer, adfærd, tilfredshed mv. er lille.

    Analysen skal skaffe viden og give inspiration til at prioritere og udvikle temaer, produkter og faciliteter inden for Østersø-kystturismen. Østersø-kystturismen er mindre belyst end Vestkyst-turismen, men rummer betydelige muligheder for at udnytte vandet, byerne og kysterne til aktive ferieformer, samt mulighed for udbredelse af aktiviteterne til forårs- og efterårssæsonen. Analysen skal samtidig afdække de internationale trends på tematurismen.

    Formålet med begge analyser er, at virksomhederne i Syddanmark fremover bedre kan målrette kommunikation og markedsføring mod målgrupperne, så der trækkes nye turister til Danmark, og i samarbejde med destinationerne foretage fokuseret produktudvikling. Analyserne vil også indgå i regionens ’task force’ arbejde.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At restmidlerne på 400.000 kr. af turismepuljen bevilges til to analyser af hhv. af tyske børnefamilier og par samt Østersø-kystturisme.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2013
     

    Indstillingen anbefales overfor regionsrådet, idet analyse 2 skal omhandle tematurisme generelt.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.


    Sagsnr. 13/2446
    27. Handlingsplan til Uddannelsesstrategien 2014-15
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet vedtog i 2011 en 4-årig uddannelsesstrategi for 2012-15. I tilknytning hertil vedtog regionsrådet en 2-årig handlingsplan gældende for 2012-13, som samtidig var handlingsplan for Syddansk Uddannelsesaftale. Der skal derfor udarbejdes en ny handlingsplan, der skal gælde i 2014-15.

    Der er vedlagt udkast til handlingsplan, som er udarbejdet på baggrund af drøftelser i Syddansk Uddannelsesaftales styregruppe og i Udvalget for Regional Udvikling.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Da den nuværende handlingsplan udløber med udgangen af 2013, skal der udarbejdes en ny handlingsplan for 2014-15. Den nuværende handlingsplan er fælles for Syddansk Uddannelsesaftale og regionsrådet.

    Med handlingsplanen for 2012-13 fokuseredes indsatsen ind på seks overordnede udfordringer, ud fra ønsket om at indsatsen skal tage udgangspunkt i de udfordringer, hvor en indsats vil have størst effekt på målsætningerne.

    Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale har drøftet, hvilke udfordringer og løsninger man vil anbefale regionsrådet at arbejde med i den kommende handlingsplan.

    Styregruppen anbefaler på baggrund af Effektmodellen regionsrådet, at de udfordringer, der skal adresseres i næste handlingsplan 2014-15, fokuseres ind på to centrale udfordringer i forhold til regionsrådets tre strategiske målsætninger:

    - At 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

    - At 20% flere på en ungdomsårgang skal gennemføre en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse i forhold til 2010.

    - At 50% af drengene på en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse.

    Det drejer sig om følgende to udfordringer:  

    • Børn og unges egne forudsætninger for at gennemføre en uddannelse.
    • For få mænd gennemfører en videregående uddannelse.    

    Udfordringerne er valgt ud fra et ønske om fokusering af indsatsen for:  

    • At sikre størst effekt for de investerede midler.
    • At fokusere indsatsen på områder, hvor parterne i Syddansk Uddannelsesaftale har størst indflydelse.     

    Indsatsområder

    Til hver af de to udfordringer angives en række indsatsområder. Styregruppen anbefaler regionsrådet følgende indsatsområder for hver af de to overordnede udfordringer:

     

    Børn og unges egne forudsætninger for at gennemføre en uddannelse 

    • Styrke børn og unges faglige forudsætninger
      Udvikle tilbud og indsatser til de unge, så de unges faglige forudsætninger er styrket når de forlader grundskolen og påbegynder en ungdomsuddannelse – særligt med fokus på drengene. 
    • Øge interessen og styrke de unges faglighed inden for Science i grundskolen
      Udvikling af initiativer, der skal sikre en øget faglighed og interesse for naturfagene i overgangen til ungdomsuddannelse.   

     For få mænd gennemfører en videregående uddannelse 

    • EUD-vejen til videregående uddannelse
      Udbrede EUD-vejen til de videregående uddannelser for, at fremme overgang til videre uddannelse.
    • Øge antallet der påbegynder en videregående uddannelse efter studentereksamen
      En indsats der skal sikre, at særligt drengene anvender deres studentereksamen til at tage en videregående uddannelse.  

    Styregruppen foreslår følgende effektmål inden for hver af de fire indsatsområder:

    - Fald på 20% ift. 2013 i andelen af afgangselever fra grundskolen med utilstrækkelige formelle læse/matematik kundskaber.

    - Stigning på 7% ift. 2013 i andelen, der vælger en science-retning på henholdsvis ungdoms- eller videregående uddannelser.

    - Stigning på 25% i andelen, der tilmelder sig en videregående uddannelse efter en EUD. 

    - Stigning på 10% i andelen af drenge, der er i gang med en videregående uddannelse 27 mdr. efter afsluttende studentereksamen.

    Fyrtårnsinitiativer

    Styregruppen anbefaler regionsrådet, at der i lighed med den nuværende handlingsplan, sættes fokus på en række fyrtårnsinitiativer, som vil have særligt fokus i 2014 og 2015.

    Styregruppen foreslår følgende tre fyrtårnsinitiativer: 

    • Udbredelse af eksisterende projekter
      Der er allerede udviklet en række initiativer og tiltag som, hvis de udbredes til flere aktører i regionen, vil kunne give øget effekt. 
    • Faglighed
      De unges faglige forudsætninger skal styrkes i hele uddannelseskæden fra grundskole til videregående uddannelse, inkl. via ”det parallelle” uddannelsessystem. 
    • EUD
      En styrkelse af erhvervsuddannelserne, så flere søger disse uddannelser efter grundskolen.  

    Særlige indsatser

    Styregruppen foreslår, at Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale og regionsrådet, får mulighed for at iværksætte særlige indsatser inden for områder, hvor der opstår specielle udfordringer eller potentialer. 

    Der er allerede igangsat følgende særlige indsatser: 

    • Unge med mistrivsel
      Denne indsats videreføres med henblik på, i samarbejde med kommunerne, at udvikle og implementere strategier for, hvordan unge med mistrivsel sikres bedst mulig støtte. 
    • Tysk
      En særlig indsats for at sikre, at de unge får kendskab til de muligheder det giver at indarbejde tysk, som en del af en karrierevej.    

    Regionsrådets aftale om budget 2014

    Regionsrådet har i sin aftale om budget 2014 besluttet, at afsætte 6 mio. kr. af uddannelsespuljen til en styrket indsats målrettet ungdomsuddannelserne, med fokus på de faglige forudsætninger. Pengene vil bl.a. blive udmøntet via den første ansøgningsfrist til uddannelsespuljen den 17. januar 2014, hvor et af de to temaer for puljen som regionsrådet har vedtaget er:

    - Styrke de unges færdigheder i dansk og matematik. 

    Der er vedlagt udkast til Handlingsplan 2014-15 som bilag.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At handlingsplanen 2014-15 godkendes.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2013
     

    Indstillingen anbefales overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/690
    28. Studieretninger 2014
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet skal sikre, at der er den fornødne bredde og geografiske spredning i udbuddet af studieretninger på gymnasierne.

    De forpligtende samarbejder i Region Syddanmark, har udarbejdet forslag til studieretninger for 2014, og administrationen vurderer, at der er den fornødne bredde og geografiske spredning i udbuddet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet skal koordinere den samlede indsats i regionen for, at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Regionsrådet skal herunder, for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen, jfr. LBK nr. 880 af 08/08/2011

    Det er regionsrådets opgave, at sikre den fornødne bredde i udbuddet af studieretninger i gymnasierne. Gymnasierne indenfor de fire forpligtende samarbejder i regionen, har indberettet de studieretninger, der udbydes fra den 1. januar 2014.

    Alle gymnasier inden for de fire forpligtende samarbejders geografiske område, vil udbyde studieretninger inden for de fire hovedområder, som de skal udbyde. De fire hovedområder er naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig, sproglig-humanistisk og musisk.

    Administrationen vurderer, at der er den fornødne bredde, da alle fire hovedområder bliver udbudt på alle gymnasier. Administrationen vurderer, at der er en tilstrækkelig geografisk spredning i udbuddet for 2014.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At gymnasiernes udbud af studieretninger tages til efterretning, idet det vurderes, at der er den fornødne bredde og geografiske spredning i udbuddet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2013
     

    Indstillingen anbefales overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.


    Sagsnr. 13/38809
    29. Høring af forslag til Trafikplan 2014-17 for FynBus
    fold dette punkt ind Resume
     

    FynBus har sendt forslag til Trafikplan 2014-17 i høring frem til 6. januar 2014. Høringsfristen er valgt med henblik på, at den ”gamle” bestyrelse den 13. januar 2014 kan godkende planen inden den ny bestyrelse har sit første møde den 16. januar 2014. Forslaget er vedlagt.

    Forslaget til trafikplan er udarbejdet i en proces, hvor der bl.a. har været afholdt workshops med en strategigruppe sammensat af fagchefer fra ejerkredsen samt FynBus’ ledelse.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Trafikselskaberne skal i henhold til Lov om Trafikselskaber udarbejde en trafikplan hvert fjerde år, som ”… med udgangspunkt i den statslige trafikplan…” er en plan for ”… serviceniveauet for den offentlige servicetrafik…”.

    Udvalget for regional udvikling behandlede den 19. november 2012 høringssvaret til den statslige trafikplan.

    Et overordnet mål for forslag til trafikplan, er at opnå en årlig passagervækst på 2,5%. Der er taget udgangspunkt i en række overordnede temaer, f.eks.

    • Den planlagte togtrafik på kort og langt sigt.
    • Bymidteomdannelse i Odense, som vil ændre på både bybusser og regionaltrafik.
    • Den kollektive trafik i forhold til ungdomsuddannelserne.
    • Erfaringer fra forsøgsprojekter og lign. Der er udarbejdet forslag til regionens høringssvar (vedlagt)

    Forslaget til trafikplan samt forslag til høringssvar er vedlagt.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At godkende forslag til høringssvar.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 02-12-2013
     

    Indstillingen anbefales overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/14536
    30. RUP-udvalgets overdragelsesnotat
    fold dette punkt ind Resume
     

    Den Regionale Udviklingsplan strækker sig efter planloven fra midten af valgperioden til midten af næste valgperiode. RUP-udvalget besluttede derfor, at der skulle gøres status på udvalgets resultater og RUP-initiativerne inden valgperiodens udløb med henblik på overdragelsen til det kommende regionsråd.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Siden den første regionale udviklingsplan blev udarbejdet i 2008 har regionsrådet arbejdet for at realisere visionen om det gode liv.  Den regionale udviklingsplan 2012-15 har også det gode liv som den overordnede vision og flere af de nye initiativer, som planen har igangsat, bygger videre på det arbejde, der blev indledt i den første regionale udviklingsplan.

    Formålet med et overdragelsesnotat er, at de resultater, der er opnået og det arbejde, der er påbegyndt i de to udviklingsplaner bæres videre af det nye regionsråd.

    Det vedlagte forslag til et overdragelsesnotat indeholder en statusoversigt over initiativerne i den regionale udviklingsplan 2012-15, anbefalinger til fremtidige indsatsområder samt en kort beskrivelse af udvalgets erfaringer fra arbejdet med planen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At udkast til overdragelsesnotat til det nye regionsråd godkendes. 

    fold dette punkt ind Beslutning i RUP-udvalget den 11-11-2013
     

    Indstillingen anbefales overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Regionsrådet roste overdragelsesnotatet og tog det til efterretning. 

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 11/14421
    31. Bevilling af pulje fra 2013-budgettet til dækning af Region Syddanmarks andel af de fælles udgifter til administration af det dansk-tyske INTERREG 5A-program
    fold dette punkt ind Resume
     

    For at etablere stærke rammer for et vækstorienteret dansk-tysk samarbejde sammenlægges de to nuværende INTERREG 4A-programregioner i perioden 2014-2020 til én stor INTERREG 5A-region.

    Som en del af administrationens arbejde med forberedelserne af det fremtidige INTERREG 5A-program ansøges der om i budgettet for 2013 at bevilge en pulje til dækning af Region Syddanmarks andel af de fælles udgifter til administration af det dansk-tyske INTERREG 5A-programmet i perioden 2014-2023.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Administrationens forberedende INTERREG 5A-arbejde tager udgangspunkt i, at parterne i perioden 2014-2020 indgår i ét fælles stort dansk-tysk INTERREG 5A-program. Programmet vil blive drevet i fællesskab af Region Syddanmark, Region Sjælland samt 9 kredse og byer fra Delstaten Slesvig-Holsten. Programmet har en tydelig vækstdagsorden baseret på fælles erhvervsmæssige styrkepositioner, men gør også en videreudvikling af det dansk-tyske kultursamarbejde og varetagelse af andre regionale interesser mulig.

    Blandt de fremtidige programpartnere er der enighed om, at programmets organisering skal være så effektiv, målrettet, ubureaukratisk og fælles som mulig. I denne ånd etableres der således kun 2 administrative enheder - en fælles forvaltningsmyndighed på tysk side (Kiel) og et fælles projektsekretariat på dansk side (Kruså). På regionsrådets møde den 28. oktober 2013 blev det besluttet at bevilge 2,6 mio. kr. til køb af en ejendom i Kruså, som Region Syddanmark stiller til rådighed for projektsekretariatet.

    INTERREG 5A-programmet forventer at modtage ca. 675 mio. kr. i tilskud fra EU, hvortil kommer ca. 450 mio. euro i medfinansiering fra projekterne. Ud af dette programbudget på godt 1,1 mia. kr. forventes de fælles administrative udgifter i perioden 2014-2023 at beløbe sig til ca. 82,5 mio. kr. Heraf antages Region Syddanmark at skulle bidrage med 1/8 svarende til ca. 10,5 mio. kr.  

    Efter at have opnået dansk-tysk enighed om ovenstående organisering og finansiering af den fremtidige administration, er forberedelsesarbejdet nu på vej ind i den afsluttende fase, hvor der lægges sidste hånd på programmets indhold. Herefter skal det sendes i offentlig høring i perioden december 2013 til februar 2014, hvorefter programmet skal godkendes af de implicerede programparter og af EU-Kommissionen.

    Det forventes, at det endelige forslag til samarbejdsprogram vil blive forelagt til behandling i regionsrådet på mødet den 24. februar 2014.

    Med henblik på at have projektansøgninger klar til behandling og igangsættelse, når programmet antageligt godkendes af EU-Kommissionen medio 2014, er det ønskeligt at programadministrationen kan gå i gang hurtigst muligt efter den 1. januar 2014. Fra dette tidspunkt er udgifter til administration støtteberettigede af EU.

    Til delvis dækning af udgifterne til Region Syddanmarks andel af omkostningerne til administrationen af INTERREG 5A-programmet i perioden 2014-2023, anmodes regionsrådet derfor om at bevilge en pulje på 10,5 mio. kr. af 2013-budgettet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At der bevilges 10,5 mio. kr. til dækning af udgifter til Region Syddanmarks andel af de fælles omkostninger ved administrationen af det dansk-tyske INTERREG 5A-program. Midlerne bevilges fra ”øvrige omkostninger og indtægter” på 2013-budgettet for Regional Udvikling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.


    Sagsnr. 13/33021
    32. Resultatkontrakt med Nationalt videncenter for historie og kulturarvsformidling
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2014, at støtte Nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling, der placeres i Jelling, med 1,5 mio. kr. til udvikling af aktiviteter i Syddanmark.

    Midlerne udmøntes på baggrund af vedlagte resultatkontrakt, som indstilles til godkendelse.

    Resultatkontrakten er udarbejdet i samarbejde med UC Lillebælt (UCL), der kommer til at drive videncentret.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Formålet med Nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling er, at fremme primært børn og unges viden om og forståelse af, at historie og kulturarv har betydning for samfundsudvikling, hverdagsliv, værdigrundlag og dermed forståelsen af det moderne samfund. Og at denne viden og forståelse, kan styrke børn og unges kompetencer til at vurdere deres fremtidsmuligheder, valg og handlinger. 

    Regionsrådet besluttede ved vedtagelse af budgettet for 2014 at støtte Nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling, der placeres i Jelling, med 1,5 mio. kr. fra uddannelsespuljen til udvikling af aktiviteter i Syddanmark.

    Administrationen har derfor i samarbejde med UC Lillebælt, der kommer til at drive videncentret, udarbejdet vedlagte udkast til resultatkontrakt hvorigennem midlerne konkret udmøntes.

    Aftalens formål, partnere og aftaleperiode

    Formålet med aftalen er, at fastlægge konkrete indsatsfelter på baggrund af de afsatte midler fra uddannelsespuljen.

    Aftalens partnere udgøres af Region Syddanmark og UCL, hvor Nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling er forankret.

    Aftalen løber fra januar 2014 til december 2014.

    Aktivitetsmål

    De konkrete aktiviteter, der gennemføres i Syddanmark, er:

    Læremiddel/lærervejledning

    I forbindelse med fejringen af 200 året for Folkeskolen, udarbejder Nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling et læremiddel (fysisk eller digitalt) på to niveauer (mellemtrin og udskoling), om sammenhænge mellem skole- og samfundsudvikling, tidens forestillinger om undervisning af elever osv.

    Læremidlet skal være aktiverende og få eleverne til, at reflektere over skole og undervisning nu og i fremtiden.  

    Dette læremiddel tilbydes gratis som et forløb til 10 folkeskoler i Syddanmark, hvor videncentret bistår med konsulentbistand under forløbet for de 10 skoler.

     

    Laboratorium

    Videncentret etablerer et laboratorium i samarbejde med en eller eventuelt flere kommuner i Region Syddanmark. Laboratoriet skal afprøve forskellige formidlingsmuligheder og læringsperspektiver for kommunens borgere indenfor centrets målgruppe.

    Kortlægning af historiske, regionale højdepunkter

    Videncentret vil i løbet af 2014 arbejde med en kortlægning af regionale, historiske højdepunkter.

     

    Regionalt samarbejde

    Videncentret vil indgå i samarbejder med NTS-centret og museer i regionen til gavn for formidling af historie og kulturarv.

     

    Afrapportering og evaluering

    Videncentret forpligter sig til, at afrapportere skriftligt ved udgangen af 2014 på de skitserede aktivitetsmål. Derudover stiller centret sig til rådighed med yderligere informationer og status-beretninger på centrets øvrige aktiviteter, såfremt Region Syddanmark har et ønske om dette.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At resultatkontrakten godkendes.

    At der i 2013 bevilges 1,5 mio. kr., finansieret af Øvrige Omkostninger, Regional Udvikling, til Nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2013
     

    Indstillingen anbefales overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 11/21747
    33. Dybbøl 2014 – Udmøntning af pulje afsat ved budgetforlig for 2013
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet tiltrådte på møde den 25. november 2013, at der afsættes en økonomisk ramme på 1.250.000 kr. til aktiviteter og arrangementer i forbindelse med den officielle markering den 18. april 2014.

    Regionsrådet har endnu ikke taget beslutning om tilskud til ansøgningerne, da Udvalget for Regionale Udvikling har ønsket en fornyet drøftelse på deres møde den 2. december 2013.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Sagsfremstilling

    Regionsrådet afsatte ved budgetforliget for 2013, en økonomisk pulje på 3 mio. kr. af de strategiske kulturmidler 2012-14 til markering af Dybbøl 2014. Formålet er at markere 150-året for Slaget ved Dybbøl med en række fremadrettede aktiviteter, der sætter fokus på de nuværende dansk-tyske relationer og den dansk-tyske regions potentiale, og styrker den gensidige forståelse og samarbejde hen over grænsen.

    Der er modtaget i alt 15 ansøgninger om tilskud til projekter i forbindelse med markeringen af 150-året for Slaget ved Dybbøl. Formandskabet for Syddansk Dybbøl-Forum anbefaler, at der ydes tilskud til 6 projekter og gives afslag på 7.

    De resterende 2 projekter ønsker formandskabet at behandle på ny. Disse vil senere evt. blive forelagt regionsrådet. Der henvises til vedlagte skemaer over de enkelte ansøgningers indhold, økonomi m.v. og bilag for nærmere beskrivelse og vurdering af de enkelte ansøgninger.

    De 6 projekter, det anbefales at yde tilskud til, er:

    Nr.

    Titel

    Ansøger

    Anbefalet tilskud

    1

    Egnsspil: ”Skudt i grus”

    Cathrinesmindes Venner

    75.000 kr.

    2

    Meningsmåling

    Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag (sh:z), JydskeVestkysten, Flensborg Avis og Der Nordschleswiger

    50.000 kr.

    3

    Fotokonkurrence om den Dansk-Tyske Region

    Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag (sh:z), JydskeVestkysten, Flensborg Avis og Der Nordschleswiger

    93.500 kr

    4

    Malekonkurrence om Dybbøl og Hvordan ser du din nabo?

    Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag (sh:z), JydskeVestkysten, Flensborg Avis og Der Nordschleswiger

    56.000 kr.

    5

    KULTURSKIBET 1864

    SMS – Sønderborg Multicultural Society

    275.500 kr.

    6

    IHS 1864 Adventure Race

    Idrætshøjskolen i Sønderborg

    200.000 kr.

    Formandskabet anbefaler, at der ydes afslag til følgende 7 projekter: Introduktionsfilm: Slaget ved Dybbøl, Kampen om Als – officersbal, Korfestival 2014 i Haderslev, Det sønderbombede Sønderborg – digitalt støttet byvandring, Studenterforeningens 175 års jubilæum – Sønderjylland, Bag om 1864 og 1864: Udvikling af kultur- og filmturisme som særligt kendetegn for Region Syddanmark.

    Udvalget for Regional Udvikling har haft en fornyet drøftelse af sagen den 2. december 2013. Udvalget anbefalede, at der af puljen på 3 mio. kr. til markering af Dybbøl 2014, afsat ved budgetforlig for 2013 af de strategiske kulturmidler 2012-14, i 2013 ydes et tilskud på i alt 749.500 kr. til følgende 6 projekter:

    - Nr. 1: Egnsspil: ”Skudt i grus”: Tilskud 75.000 kr.

    - Nr. 3: Fotokonkurrence om den dansk-tyske region: Tilskud 93.500 kr.

    - Nr. 4: Malekonkurrence om Dybbøl og Hvordan ser du din nabo?: Tilskud 56.000 kr.

    - Nr. 5: KULTURSKIBET 1864: Tilskud 275.500 kr.

    - Nr. 7: Introduktionsfilm: Slaget ved Dybbøl: 200.000 kr.

    - Nr. 11: Det sønderbombede Sønderborg – digitalt støttet byvandring: 50.000 kr.

    Forretningsudvalget behandlede sagen den 4. december 2013. Forretningsudvalget anbefalede, at der ydes et tilskud på i alt 750.000 kr. til følgende 6 projekter:

    - Nr. 1: Egnsspil: ”Skudt i grus”: Tilskud 75.000 kr.

    - Nr. 2: Meningsmåling: Tilskud 50.000 kr.

    - Nr. 3: Fotokonkurrence om den dansk-tyske region: Tilskud 93.500 kr.

    - Nr. 4: Malekonkurrence om Dybbøl og Hvordan ser du din nabo?: Tilskud 56.000 kr.

    - Nr. 5: KULTURSKIBET 1864: Tilskud 275.500 kr.

    - Nr. 6: Adventure Race: Tilskud 200.000 kr.

    Indstillingen er i overensstemmelse med forretningsudvalgets anbefaling.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

    At der af puljen på 3 mio. kr. til markering af Dybbøl 2014, afsat ved budgetforlig for 2013 af de strategiske kulturmidler 2012-14, i 2013 ydes et tilskud på i alt 750.000 kr. til følgende 6 projekter:

    - Nr. 1: Egnsspil: ”Skudt i grus”: Tilskud 75.000 kr.

    - Nr. 2: Meningsmåling: Tilskud 50.000 kr.

    - Nr. 3: Fotokonkurrence om den dansk-tyske region: Tilskud 93.500 kr.

    - Nr. 4: Malekonkurrence om Dybbøl og Hvordan ser du din nabo?: Tilskud 56.000 kr.

    - Nr. 5: KULTURSKIBET 1864: Tilskud 275.500 kr.

    - Nr. 6: Adventure Race: Tilskud 200.000 kr.

    At der ikke ydes tilskud til de øvrige ansøgninger.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 02-12-2013
     

    Udvalget anbefaler regionsrådet:

    At der af puljen på 3 mio. kr. til markering af Dybbøl 2014, afsat ved budgetforlig for 2013 af de strategiske kulturmidler 2012-14, i 2013 ydes et tilskud på i alt 749.500 kr. til følgende 6 projekter:

    - Nr. 1: Egnsspil: ”Skudt i grus”: Tilskud 75.000 kr.

    - Nr. 3: Fotokonkurrence om den dansk-tyske region: Tilskud 93.500 kr.

    - Nr. 4: Malekonkurrence om Dybbøl og Hvordan ser du din nabo?: Tilskud 56.000 kr.

    - Nr. 5: KULTURSKIBET 1864: Tilskud 275.500 kr.

    - Nr. 7: Introduktionsfilm: Slaget ved Dybbøl: 200.000 kr.

    - Nr. 11: Det sønderbombede Sønderborg – digitalt støttet byvandring: 50.000 kr.

    Frede Skaaning og Karsten Uno Petersen kan ikke anbefale, at der ydes tilskud til projekt 3 og 5.

    Endvidere anbefaler udvalget regionsrådet, at der ikke ydes tilskud til de øvrige ansøgninger.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

    At der af puljen på 3 mio. kr. til markering af Dybbøl 2014, afsat ved budgetforlig for 2013 af de strategiske kulturmidler 2012-14, i 2013 ydes et tilskud på i alt 750.000 kr. til følgende 6 projekter:

    - Nr. 1: Egnsspil: ”Skudt i grus”: Tilskud 75.000 kr.

    - Nr. 2: Meningsmåling: Tilskud 50.000 kr.

    Nr. 3: Fotokonkurrence om den dansk-tyske region: Tilskud 93.500 kr.

    - Nr. 4: Malekonkurrence om Dybbøl og Hvordan ser du din nabo?: Tilskud 56.000 kr.

    - Nr. 5: KULTURSKIBET 1864: Tilskud 275.500 kr.

    - Nr. 6: Adventure Race: Tilskud 200.000 kr.

    At der ikke ydes tilskud til de øvrige ansøgninger.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Forretningsudvalgets indstilling tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/29868
    34. Kulturbudget 2013 - H.C. Andersen aktiviteter i 2014
    fold dette punkt ind Resume
     

    Ved budgetforliget for budget 2014, afsatte regionsrådet 1 mio. kr. til ”Opfølgning af H.C. Andersen aktiviteter og styrkelse af turismeindsatsen” finansieret af kulturpuljen.

    På kulturbudgettet for 2013, er der ikke-anvendte midler på ca. 1,9 mio. kr., da der ikke har været ansøgninger fra områdeinitiativerne i 2013.

    Det foreslås derfor, at der bevilges 1 mio. kr. fra kulturpuljen for 2013 til H.C. Andersen aktiviteter i 2014.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Ved regionsrådets behandling af budgettet for 2014, blev det blandt andet besluttet at afsætte 1 mio. kr. fra kulturpuljen til ”Opfølgning af H.C. Andersen aktiviteter og styrkelse af turismeindsatsen”.

    Der er 1,9 mio. kr. til rest i kulturpuljen i 2013.

    Administrationen foreslår, at der bevilges 1 mio. kr. fra kulturbudgettet i 2013 til ”Opfølgning på H.C. Andersen aktiviteter og styrkelse af turismeindsatsen” i 2014, som konkretiseres og gennemføres i 2014.

    Dette betyder, at de udisponerede midler i kulturpuljen i 2014 øges med 1 mio. kr.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At der bevilges 1 mio. kr. fra kulturbudgettet i 2013 til ”Opfølgning på H.C. Andersen aktiviteter og styrkelse af turismeindsatsen” i 2014.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2013
     

    Indstillingen anbefales overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.


    Sagsnr. 13/33291
    35. Ansøgning til kulturpuljen fra Middelfart Museum vedr. samling af psykiatrihistorien i Region Syddanmark
    fold dette punkt ind Resume
     

    Middelfart Museum søger om et tilskud på 600.000 kr. til ”Psykiatrien på dagsordenen – samling af psykiatrihistorien i Region Syddanmark”.

    De psykiatriske afdelinger i Augustenborg og Hviding har to unikke psykiatrihistoriske samlinger. Da de to psykiatriske afdelinger flyttes, har Middelfart Museum tilbudt at overtage de to samlinger og integrere dem i museets udstilling.

    Budgettet for projektet er på 1,1 mio. kr.

    Det anbefales, at der bevilges 400.000 kr. fra kulturpuljemidlerne i 2013.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Middelfart Museum søger Region Syddanmark om et tilskud på 600.000 kr. til projektet ”Psykiatrien på dagsordenen – samling af psykiatrihistorien i Region Syddanmark”.

    De psykiatriske afdelinger i Augustenborg og Hviding har to psykiatrihistoriske samlinger. Da de to psykiatriske afdelinger flyttes, har Middelfart Museum tilbudt at overtage de to samlinger og integrere dem i museets udstilling.

    Middelfart Museum er det eneste statsanerkendte museum i Denmark, der har psykiatrihistorie som særligt fokusområde, og har i forvejen samlingen fra det tidligere statshospital i Middelfart.

    Med en samlet udstilling af psykiatrihistorien på museet, udvides formidlingen af museets faglige viden og genstande om den regionale og nationale psykiatris historie. Museumsgenstandene fra Augustenborg og Hviding vil gøre det samlede overblik over psykiatriens historie gennem de sidste ca. 100 år mere nuanceret og komplet. Samlingen af psykiatrihistorien, vil i første omgang direkte gavne de besøgende, både borgere og turister, på udstillingen.

    Middelfart Museum vil åbne udstillingen i Teglgårdsparken i Middelfart. Museet vil endvidere sikre, at der er en kobling til det lokalhistoriske perspektiv ved at stille de dele af samlingen, der har lokalhistorisk interesse, til rådighed for de lokale kulturhistoriske museer i regionen. Der laves også en formidlingssamling, der f.eks. kan bruges af frivilliggrupper til midlertidige udstillinger mv.

    Middelfart Museum vil på længere sigt etablere et nyt regionalt videns- og formidlingscenter om psykiatri, og den forestående samling er første skridt i processen.

    De ansøgte midler vil blive anvendt til registrering og flytning af de to lokale samlinger i Augustenborg og Hviding.

    Øvrige samarbejdspartnere i projektet er Middelfart Kommune og Psykiatrisk Informationscenter i Psykiatrien i Region Syddanmark.

    Projektet relaterer sig til kulturstrategiens temaer: Kultur og Historie og Kultur og Oplevelser.

    Projektet skaber et regionalt fyrtårn inden for psykiatrihistorien på den korte bane og på den lange bane, er det starten på et formidlings- og videnscenter af national standard.

    Det samlede budget for udstillingen er på 1,1 mio. kr., hvoraf Middelfart Museum bidrager med 500.000 kr.

    Det foreslås, at Region Syddanmark yder et tilskud på 400.000 kr. til projektet fra de resterende udisponerede midler i Kulturpuljen 2013.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At Region Syddanmark yder et tilskud på 400.000 kr. til Middelfart Museum ”Psykiatrien på dagsordenen – samling af psykiatrihistorien i Region Syddanmark” fra udisponerede midler i Kulturpuljen i 2013.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/29923
    36. Ansøgning om tilskud fra kulturpuljen til projektet "I H.C. Andersens fodspor"
    fold dette punkt ind Resume
     

    Odense Bys Museer søger om et tilskud på 900.000 kr. til projektet ”I H.C. Andersens fodspor”.

    Projektet er en trestrenget synliggørelse af autentiske lokaliteter, der har haft betydning for H.C. Andersen som dreng.

    Budgettet udgør 1.159.000 kr., og det anbefales, at der bevilges 900.000 kr. fra kulturpuljen til projektet.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Odense er fyldt med autentiske lokaliteter, som har haft betydning for H.C. Andersen som dreng. I Odenses centrum ligger 13 af de væsentligste af disse, men kun få turister er i stand til at finde lokaliteterne.

    Gennem projektet ”I H.C. Andersens fodspor” vil den interesserede Andersen-turist ikke blot opleve Odense som en by med et H.C. Andersen museum, men at hele Odense er H.C. Andersens Odense.

    Projektet omfatter en trestrenget synliggørelse:

    1. Fysisk markering i form af H.C. Andersens fodspor, der vil binde de 13 lokaliteter sammen, en rute på ca. 2,4 km. Det planlægges, at ruten påbegyndes allerede på Odense Banegårds Center.
    2. Informationsmateriale på 9 sprog.
    3. Lokaliteterne formidles yderligere gennem apps, som supplement til eller erstatning for det trykte materiale. Udgangspunktet for app’en er data fra Historisk Atlas.

    Projektet vil bidrage til, at skabe synlighed og profilering af den allerede eksisterende H.C. Andersen kulturarv i Odense.

    Projektets målgrupper er primært internationale turister, borgere på Fyn, turisterhvervet og kulturaktører.

    Budgettet for projektet er på 1.150.000 kr., og der søges om 900.000 kr. fra kulturpuljemidlerne. Odense Bys Museer bidrager med 250.000 kr.

    Projektet relaterer sig til kulturstrategiens strategiske temaer: Kultur og Historie samt Kultur og Oplevelser.

    Det foreslås, at der bevilges et tilskud på 900.000 kr. til projektet fra kulturmidlerne i 2013.

    Udvalget for Regional Udvikling behandlede sagen på møde den 11. november 2013. Udvalget anbefalede, at der ydes et tilskud på 450.000 kr., idet det forudsættes, at Odense Kommune dækker udgifterne til etablering af rute.

    Indstillingen er ændret i overensstemmelse med udvalgenes anbefaling.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At der ydes et tilskud på 450.000 kr., idet det forudsættes, at Odense Kommune dækker udgifterne til etablering af rute.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 11-11-2013
     

    Udvalget anbefaler regionsrådet, at der ydes et tilskud på 450.000 kr., idet det forudsættes, at Odense Kommune dækker udgifterne til etablering af rute.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Forretningsudvalget anbefaler regionsrådet, at der ydes et tilskud på 450.000 kr., idet det forudsættes, at Odense Kommune dækker udgifterne til etablering af rute.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/29978
    37. Start på planproces for 6 tillæg for sand, grus og sten til Råstofplan 2012
    fold dette punkt ind Resume
     

    Det foreslås på baggrund af konkrete ansøgninger, at påbegynde planprocessen for 6 tillæg til Råstofplan 2012, angående udlæg af graveområder for sand, sten og grus. Formålet med tillæggene er at øge forsyningssikkerheden i Sydvestjylland, Trekantområdet og på Fyn.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Ved udarbejdelsen af Råstofplan 2012, blev det tilstræbt at udlægge graveområder svarende til efterspørgslen på råstoffer i de kommende 24 år (to planperioder) i hvert af delområderne Sønderjylland, Sydvestjylland, Trekantområdet og på Fyn. Råstofplanen viser, at regionen som helhed har ressourcer til at dække behovet i de kommende 24 år, men opgørelsen for de 4 delområder viser også, at ressourcerne er meget skævt fordelt.

    På Fyn og i Sydvestjylland er der således ikke udlagt graveområder nok til at dække behovet i de næste 24 år. Ressourcerne for Fyn er i 2012 opgjort til at dække behovet i 21 år, mens ressourcerne i Sydvestjylland kun forventes at række til 17 år. I Trekantområdet var der i 2012 kun akkurat balance mellem de udlagte graveområder og behovet i to planperioder. Da beregningerne er forbundet med en vis usikkerhed, skønnes det, at der også i Trekantområdet kan opstå en mangelsituation i de kommende 24 år.

    Som følge af dette, er der i råstofplanens retningslinjer åbnet op for at udarbejde tillæg til råstofplanen på Fyn samt i Billund, Kolding, Fredericia, Vejle, Varde, Esbjerg og Vejen Kommuner.

    Det vedlagte bilag: ”Redegørelse for forsyningen med sand, grus og sten i Region Syddanmark 2012-2024”, belyser behovet for tillæg til råstofplanen.

     

    Regionen har modtaget 6 ansøgninger om udlæg af nye graveområder. De 5 ansøgninger omhandler indvinding af sand, grus og sten, mens den sidste ansøgning omhandler den særlige råstoftype, kvartssand, der anvendes til specielle formål som bl.a. betontilslag og faldsand.

    Alle 6 ansøgninger ligger indenfor de nævnte områder i råstofplanens retningslinjer. På nær ansøgningen om kvartssand, er der primært tale om mindre arealer, der dog lokalt kan have en væsentlig betydning.

    For hvert af de 6 ansøgte områder er der vedlagt særskilte beskrivelser af områderne, herunder beskrivelse af den forventede kvalitet og mængde af råstofferne.

    Planprocessen

    Proceduren for et råstofplantillæg følger samme proces som udarbejdelsen af råstofplanen: Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplantillæg, skal regionsrådet indkalde idéer og forslag med henblik på planlægningsarbejdet. Det er denne beslutning, der fremlægges nu. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse med en svarfrist på 8 uger.

    Herefter udarbejder regionsrådet et forslag til råstofplantillæg, der udsendes i offentlig høring. Det er først i denne fase, at hensyn til andre interesser de pågældende steder afvejes. På baggrund af høringssvarene foretages evt. ændringer i forslag til råstofplantillæg, hvorefter regionsrådet beslutter, om det justerede forslag til råstofplantillæg skal vedtages endeligt.

    Afgørelsen i regionsrådet kan påklages til Miljø- og Naturklagenævnet, dog kun vedrørende retlige forhold.

    Den samlede proces fra indkaldelse af idéer og forslag frem til den endelige vedtagelse i regionsrådet forventes at forløbe over ca. 1½ år.

     

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At påbegynde udarbejdelsen af tillæg til Råstofplan 2012 for et område ved:

    • Leby i Ærø Kommune
    • Ødis-Taps i Kolding Kommune
    • Aalsbo i Assens Kommune
    • Bastrup i Varde Kommune
    • Vibæk-Hostrup i Varde Kommune
    • Veerst i Vejen Kommune.

    At indkalde ideer, forslag m.v. med henblik på ovenstående planlægningsarbejde.

    fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer den 31-10-2013
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 13/38239
    38. Valgklager - regionsrådsvalget 2013
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådet skal i medfør af valgloven behandle klager over regionsrådsvalget.

    Der er indkommet 2 klager inden udløbet for fristen for valgklager den 26. november 2013.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Enhver vælger i regionen kan indgive klage over valget, jf. valgslovens § 93. Klagen skal være skriftlig og indgives senest ugedagen efter valget, dvs. den 26. november 2013. Regionsrådet skal tage stilling til klagen snarest efter fristens udløb.

    Regionsrådet har modtaget to klager over regionsrådsvalget. Der er modtaget klager fra:

    -         Mette Valentin og Medhat Khattab

    -         Finn Degn

    Klage fra Mette Valentin og Medhat Khattab

    Mette Valentin og Medhat Khattab har indsendt følgende klage den 23. november 2013:

    ”Vi er stærkt bekymrede og utilfredse over, hvordan der efter valget har været adskillige fejl og problemer ifbm optælling af stemmer. Vi ser dette som et stort demokratisk problem, som der bør rettes op på, hurtigst muligt. Samtidigt er der bekymrende mange stemmer som er erklæret blanke eller ugyldige. Indenrigsministeriet har slået fast at tydeligt markerede tilkendegivelser af hvem man vil stemme på skal godkendes som gyldige (ex skravering i stedet for kryds).

    Vi vil derfor bede jer anmode valgbestyrelsen om at træffe beslutning om en fornyet fintælling af ALLE stemmer, så der kan findes frem til det helt korrekte resultat.”

    Bemærkninger til klage fra Mette Valentin og Medhat Khattab

    Svendborg Kommune gjorde fredag den 22. november regionen opmærksom på, at der var sket en fejl ved indtastningen af tælleskemaer, der betød, at sammensætningen af regionsrådet måtte ændres.

    Der er siden opdaget mindre unøjagtigheder i forbindelse med kommunernes indtastning af tælleskemaer. Alle fundne unøjagtigheder rettes i valgbogen.

    Indenrigsministeriet udsendte den 20. november om formiddagen en meddelelse til alle kommuner og regioner om, at skraverede eller anden delvis udfyldelse af afkrydsningsrubrikkerne skulle anses for en gyldig stemme, hvis der ikke var tvivl om, hvad vælgeren har ønsket at stemme.

    Det fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning om afholdelse af kommunale og regionale valg afsnit 10.6, at efter ministeriets opfattelse er regionsvalgbestyrelsen ved regionsrådsvalg ”afskåret fra uden særlig anledning at foretage en fornyet gennemgang af stemmesedlerne efter valgopgørelsen er tilendebragt, valgbestyrelsens valgbog underskrevet og resultatet meddelt kandidaterne.

     

    Såfremt, der foreligger en begrundet mistanke om ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen, og der er grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtig, har valgbestyrelsen efter ministeriets opfattelse ret og pligt til at iværksætte en fornyet fintælling, selvom valgopgørelsen er tilendebragt.”

    Administrationen indstiller på baggrund af ovenstående, at klagen afvises, og at der ikke foretages en fornyet fintælling af stemmerne.

    Klage fra Finn Degn

    Finn Degn har indsendt følgende klage den 24. november 2013:

    ”Undertegnede har med undring fulgt afslutning af det nyligt afholdte valg til Region Syddanmark, herunder at valgbestyrelsen godkender valget med Jens Møller som valgt til Regionsrådet, for efterfølgende at ændre sin godkendelse af valget med den konsekvens, at Jens Møller nu ikke længere er valgt til Regionsrådet.

    Dette fører frem til spørgsmålet: Er et valg ikke formelt afsluttet med valgbestyrelsens godkendelse af valget? Herunder hvor mange gange – og med hvilke tidsfrister – kan en valgbestyrelsen blive ved med at ændre sin tidligere trufne godkendelse?

    Da der åbenbart har været fejl i optællingen/indtastning af valgresultatet hvorfor vælger valgbestyrelsen så ikke en generel fintælling for at sikre, at der ikke er andre fejl, som kan resultere i en godkendelse af valget med de ”forkerte” kandidater.

    Jer ser frem til Deres svar på denne henvendelse, der kan betragtes som en klage over valget.”

    Bemærkninger til klage fra Finn Degn

    Administrationen har forespurgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om, hvordan regionen skal forholde sig, hvis der opdages fejl i opgørelsen efter valgbestyrelsen har godkendt valget og underskrevet valgbogen. Ministeriet har meddelt, at hvis der opdages fejl skal disse rettes og en ny valgbog underskrives.

    Ministeriet meddeler samtidig, at der ikke kan sættes nogen sidste frist for rettelser i forbindelse med valget.

    Administrationen indstiller på baggrund af ovenstående og med henvisning til vejledningen for afholdelse af kommunale og regionale valg, at klagen afvises, og at der ikke gennemføres en fornyet fintælling.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles:

    At klagen fra Mette Valentin og Medhat Khattab afvises, og at der således ikke på baggrund heraf gennemføres en fornyet fintælling.

    At klagen fra Finn Degn afvises, og at der således ikke på baggrund heraf gennemføres en fornyet fintælling.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 04-12-2013
     

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 16-12-2013
     

    Indstillingen tiltrådt.


    Sagsnr.  
    39. LUKKET - It-sikkerhed
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr.  
    40. LUKKET - Evt. køb af ejendom
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

    Sagsnr.  
    41. LUKKET - Ledige ejendomme og arealer
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
       
    fold dette punkt ind Indstilling
       

     


    Siden er sidst opdateret 17-12-2013
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring