Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

De Vestdanske Vækstfora går sammen om at være smarte

Sidste år anbefalede OECD regionerne at samle kræfter i specialiserede klynger i det såkaldte ”smart specialisering.” Det er der nu kommet et samarbejde mellem de tre regionale vækstfora i Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland ud af.

De tre regioner har mange af de samme udfordringer. Der er for eksempel brug for at opkvalificere arbejdskraften alle tre steder. Til gengæld har man forskellige styrkepositioner og kompetencecentre, som virksomheder fra naboregionerne kan få glæde af. For eksempel kan den syddanske offshoresektor, den midtjyske vindindustri og de nordjyske forskningskompetencer styrke samarbejdet til glæde og gavn for virksomhederne.

Regionerne arbejder godt sammen
Regionerne har på nuværende tidspunkt mange områder, hvor der hersker et godt samarbejde. For eksempel samarbejder regionerne tæt i forbindelse med Vestdansk Investeringsfremme, hvor regionerne i samarbejde med Udenrigsministeriets Invest in Denmark arbejder for at tiltrække udenlandske investeringer - særligt på områder, der ligger inden for regionernes erhvervsfremmestrategier. 

Otte områder som kan styrke samarbejdet
Med udgangspunkt i de enkelte regioners udfordringer og styrkepositioner er der identificeret otte områder, hvor det er oplagt at styrke samarbejdet. For de fleste initiativers vedkommende er der tale om samarbejde mellem alle tre regioner.

Aftalen er godkendt i de tre vækstfora i løbet af juni.

De otte områder lyder som følgende:

- Sundheds- og velfærdsinnovation

- Fødevarer

- Energi

- Kreative erhverv

- Kapital og iværksætteri

- Fremtidens industri

- Turisme

- Specialiserede analyser


Siden er sidst opdateret 02-09-2013
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring