Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Syddanske medarbejdere får et løft

Virksomhederne i Syddanmark får nu mulighed for at efteruddanne deres medarbejdere, så de er bedre rustede til fremtidens arbejdsmarked. Syddansk Vækstforum har afsat knap 23 mio. kr. til at gøre en særlig indsats for opkvalificering på alle niveauer.

Ufaglærte skal uddannes til faglærte, og faglærte skal have flere specifikke kompetencer, hvis de fremover skal være sikret et arbejde. En fremskrivning fra Beskæftigelsesregion Syddanmark viser, at der vil opstå et underskud på knap 5.000 faglærte i Syddanmark. Syddansk Vækstforum har derfor valgt at gøre en ekstra indsats for at opkvalificere medarbejdere på alle niveauer i de syddanske virksomheder.

Løft over hele linjen

På Vækstforums møde den 4. april 2013 besluttede Vækstforum at fordele 23 mio. kr. på fire projekter, som sætter ind over for henholdsvis ufaglærte, faglærte og medarbejdere med videregående uddannelser.

Et af de støttede projekter, ’Samvirk’, fik bevilget ca. 5,5 mio. kr. til at vurdere og udvikle kompetencerne hos ufaglærte og faglærte i op mod 200 virksomheder i hele regionen. Hver medarbejder kan få udarbejdet en uddannelsesplan hos EUC Syd eller et AMU-center, som derefter er udgangspunktet for den enkeltes videre kompetenceløft.

Du kan læse mere og få en oversigt over de støttede projekter her: http://vaekstforum.regionsyddanmark.dk/wm421016 


Siden er sidst opdateret 13-05-2013
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring