Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Særlig indsats for kompetenceudvikling

Syddansk Vækstforum har besluttet at der i resten af den nuværende strukturfondsperiode kan søges om midler til en særlig indsats for kompetenceudvikling, hvor der kan bevilges socialfondsmidler til aktiviteter, der rækker ud over Vækstforums forretningsområder.

Kompetenceudvikling er en af vækstdriverne, der skal forbedre konkurrenceevnen i det syddanske erhvervsliv. Syddanske virksomheder har svært ved at besætte bestemte stillinger på trods af, at arbejdsløsheden er høj. Derfor sætter Syddansk Vækstforum nu penge af til at kompetenceudvikle medarbejdere, så de får de efterspurgte kompetencer. 

Initiativet giver Vækstforum mulighed for at støtte projekter, der rækker ud over Vækstforums forretningsområder. Projekterne skal leve op til Vækstforums resultat- og effektkrav, herunder produktivitetsudvikling, samt vækst- og jobskabelse i private virksomheder. Vækstforum opfordrer til, at projekterne har særligt fokus på yderområderne, og kan fremlægge en klar plan for inddragelse af virksomheder i yderområderne. Den særlige indsats for kompetenceudvikling er tidsbegrænset til den nuværende strukturfondsperiode.

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at søge om socialfondsmidler, kan du kontakte Vækstforums hotline på tlf. 30 58 77 77.


Siden er sidst opdateret 19-12-2012
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring