Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Work-live-stay er nu en realitet

Den 9. november 2012 blev foreningen work-live-stay southern denmark stiftet. Work-live-stay skal sikre tiltrækning og fastholdelse af højtuddannet og specialiseret arbejdskraft til regionens virksomheder. Det skal blandt andet være nemmere for nye medarbejdere, der flytter til regionen, at komme godt i gang ved at sikre den rette vejledning og integration for hele familien.

Alt er muligt, når alle gode kræfter trækker i samme retning. Det er grundtanken bag foreningen work-live-stay, der er etableret som en del af Vækstforums talentsatning. Dygtige medarbejdere er en forudsætning for succes og vækst i alle virksomheder. Og når den rigtige arbejdskraft ikke er til stede, må den hentes udefra. Men at flytte sig selv og sin familie til en anden del af landet – eller verden – kan være en meget stor beslutning.
 

Work-live-stay er sat i verden for at gøre det nemmere for syddanske virksomheder, både private og offentlige, at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere fra ind- og udland. Det kunne fx være ingeniører, specialister til offshore- og energisektoren samt medarbejdere til den offentlige sektor.
 

 “Jeg er glad for, at det er lykkedes at etablere work-live-stay og har store forventninger til foreningen. Jeg ser frem til at følge dens liv og færden”, siger formand for Syddansk Vækstforum Carl Holst
 

Ved den stiftende generalforsamling, der blev afholdt d. 9. november 2012 blev bestyrelsen valgt. Den har nu konstitueret sig med Peter Gedbjerg, direktør i Lean Energy Cluster, som formand og regionsdirektør Mikkel Hemmingsen som næstformand. Bestyrelsens sammensætning afspejler de forskellige aktører og interesseorganisationer, der er på området, herunder repræsentanter fra private virksomheder og klynger, kommuner, regionen, Væksthus Syddanmark og beskæftigelsesministeriet.
 

Bliv medlem – første år er gratis
Som medlem er du med til at præge arbejdet i work-live-stay. Du er med til at beslutte, hvor der skal sættes ind, så vi kan tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft i vores region. Du får adgang til analyser og ny viden før andre samt tilbud om at deltage i arrangementer med interesse for din virksomhed eller organisation.


Du kan læse mere om medlemskab og foreningens aktiviteter på hjemmesiden work-live-stay.dk.

Fakta

Work-live-stay arbejder målrettet på, at:

·         synliggøre syddanske job- og karrieremuligheder overfor arbejdstagere i ind- og udland.

·         fjerne de barrierer, som gør det vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere, både i forhold til offentlige myndigheder og virksomheder.

·         forbedre vilkårene og konkret hjælpe tilflyttere med at skabe fundamentet for et godt liv i området.


Siden er sidst opdateret 17-12-2012
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring