Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region Syddanmarks vil samarbejde med Kina om velfærdsteknologi

Regionsrådsmedlemmer, universitets- og erhvervsrepræsentanter rejser søndag til Guangdong-provinsen i Kina for at snakke med kineserne om blandt andet velfærdsteknologi, uddannelse og turisme.

Det er regionsrådets tre mand store formandskab, der sammen med repræsentanter fra Syddansk Universitet og erhvervsrepræsentanter, tager på turen til Guangdong - Region Syddanmarks venskabsprovins. Den syddanske delegation tæller i alt 14 personer, og deltagerne tager af sted søndag den 25. november 2012 til tre programlagte dage i Kina.

- I Region Syddanmark er vi dygtige til velfærdsteknologi, og derfor vil vi gerne snakke med kineserne om nogle af de løsninger, vi har udviklet på dette felt. Vi vil også bruge turen til at gøre opmærksom på, at Syddanmark er et spændende mål for kinesiske turister. Interessen for H. C. Andersen er rigtig stor i Kina, og det skal vi selvfølgelig udnytte, siger regionrådsformand Carl Holst (V).

Der er repræsentanter for Welfare Tech, Syddansk Sundhedsinnovation, Odense Universitetshospital, Væksthus Syddanmark og UdviklingFyn med i delegationen, ligesom de sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fakulteter på Syddansk Universitet også deltager.

Møde med guvernøren

Regionsrådsformanden mødes blandt andre med Guangdong-provinsens guvernør Zhu Xiaodan for at drøfte det strategiske samarbejde med provinsen. Erhvervsrepræsentanterne i delegationen skal blandt andet besøge ”Guangzhou Knowledge City” – et moderne og bæredygtigt industri- og udviklingsområde i Guandongs hovedby Guangzhou, der bliver etableret over de næste 20 år og skal rumme 500.000 indbyggere i en fuldstændig CO2-neutral storby.

Derudover er der arrangeret møder med Sun Yat University, Guangdong University of Technology og Guangdong People’s Provincial Hospital. Her skal man drøfte studenterudvekslingsaftaler, forskningssamarbejde og Ph.d. aftaler. Endelig er der arrangeret møder med kinesiske aktører inden for turisme, plejehjems- og sygehussektoren.

Fakta

Region Syddanmark har siden 2007 haft en samarbejdsaftale med den kinesiske provins Guangdong, der har ca. 120 mio. indbyggere og er den mest udviklede provins i Kina beliggende nord for Hong Kong. Region Syddanmark ønsker at intensivere sit samarbejde med Guangdong og følger med dette besøg op på et besøg i april 2012.


Yderligere oplysninger

Regionsrådsformand Carl Holst, Region Syddanmark, mobil 40 32 52 10.

 




Siden er sidst opdateret 23-11-2012
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring