Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Grøn Vækst Udvalget har støttet ni syddanske projekter

De første ansøgninger til puljen blev behandlet på et møde i Grøn Vækstudvalget den 27. marts 2012, hvor udvalget besluttede at støtte 9 syddanske projekter.

Et eksempel på et af de støttede projekter er ”Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet”, som skal skabe øget vækst i fødevareerhvervet i det sydvestjyske område via netværksaktiviteter, produkt- og procesinnovation, udvikling af nye kvalitetsprodukter og spiseoplevelser. Projektet vil øge fødevareproducenternes produktion og afsætning af kvalitetsfødevare. Turismetilstrømningen forventes ligeledes at blive øget via stærkt fokus på lokale kvalitetsfødevarer.

Ansøgningerne spænder vidt og dækker bl.a. støtte til oplevelse og natur på Fanø, biodiversitet i diger og hegn som oplevelsesprodukt i kulturlandskaber på Sundeved.

Det syddanske Grøn Vækst program består af følgende fire indsatsområder og strategiske målsætninger:

  • Indsatsområdet turisme: Udvikling og markedsføring af den syddanske turisme
    Målsætning: Højere værditilvækst i turismen i de syddanske landdistriktskommuner
  • Indsatsområdet fødevareerhverv: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet
    Målsætning: Højere værditilvækst i fødevareerhvervet i Syddanmark
  • Indsatsområdet natur: Naturkvalitet og -oplevelser
    Målsætning: Bedre naturkvalitet og bedre tilgængelige naturoplevelser
  • Indsatsområdet energi og miljø: Nye klimaløsninger
    Målsætning: De syddanske kommuner skal være blandt Danmarks mest klimavenlige og klimatilpassede

Fakta:
På baggrund af en fælles ansøgning fra Region Syddanmark og de syddanske kommuner har Fødevareministeriet (NaturErhvervsstyrelsen) meddelt, at det syddanske Grøn Vækst program har fået tildelt en ramme på 69,4 mio. kr. fra EU's landdistriktsmidler.
 


Siden er sidst opdateret 17-01-2014
Vækstforum

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring