Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Søg om tilskud til innovation i små- og mellemstore virksomheder

Nu er det igen muligt for små og mellemstore virksomheder at søge tilskud til at blive mere innovative. Rådet for Teknologi og Innovation åbner nemlig igen for ansøgninger til ordningen videnkupon, som giver tilskud til, at små og mellemstore virksomheder kan samarbejde med videninstitutioner.

Med en videnkupon kan mindre virksomheder, som har begrænset erfaring i at samarbejde med videninstitutioner, få op til 100.000 kr. i tilskud til at købe viden af eller samarbejde med en offentlig videninstitution omkring en udviklingsidé eller en vigtig udfordring.

En videnkupon kan bruges i forbindelse med en eller flere af følgende innovationsaktiviteter i virksomheden:

  • Produktudvikling og kvalitetsforbedring (herunder udvikling af services)
  • Forretningsudvikling, herunder nyudvikling af markedsføringsstrategier og opdyrkning af nye nationale eller internationale markeder for virksomhedens produkter.
  • Løsning af tekniske problemer og indførelse af nye teknologier på forkant med markedet
  • Forundersøgelser (feasibility-studier) og proof of concept-projekter.

Det er virksomheden, som søger om videnkuponen, og ordningen har løbende ansøgningsfrist.

Læs mere om videnkupon ordningen her: www.fi.dk/videnkupon   


Siden er sidst opdateret 18-05-2012
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring