Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Sundhedssamordningsudvalget - Referat - 15. maj 2012

Mødedato
15-05-2012 kl. 14:00 - 16:00
 
Mødested
Psykiatrien i Region Syddanmark
Administrationen
Teglgårdsparken 26
5500 Middelfart
 
Deltagere
 
  • Bo Libergren (V)
  • Margot Torp (A)
  • Frede Skaaning (A)
  • Ole Finnerup Larsen (A)
  • Willy Sahl (A)
  • Iben Kromann (F)
  • Ida Damborg (F)
  • Poul Sækmose (C)
  • Thies Mathiasen (O)
  • Susanne Linnet (V)
  • Preben Friis-Hauge (V)

  • Afbud
     
  • Poul Sækmose (C)

  •  

    Luk alle punkter Referat
     

    1. Status på arbejdet med sundhedsaftalerne 2011
    2. Politiske opfølgningsmøder på sundhedsaftalerne
    3. Lokalpsykiatrien og samarbejdet med almen praksis og kommunerne
    4. Shared care - samarbejde mellem psykiatrien og almen praksis
    5. Udkast til praksisplan for psykiatrien
    6. Henvendelse vedrørende oprettelse af speciallægepraksis i dermato-venerologi i Billund
    7. Rammeaftale vedrørende badebehandling i dermatologisk speciallægepraksis
    8. § 64-aftale vedrørende indførelse af ny behandlingsteknik for forstadier til hudkræft
    9. Rammeaftale om sterilisationer af mænd i speciallægepraksis
    10. Drøftelse af status på regionsrådets specialeplan på øjenområdet, Grå stær
    11. Guide til egenomsorg som led i patientuddannelser
    12. Mødeplan 2012
    13. Eventuelt


    Sagsnr. 12/2089
    1. Status på arbejdet med sundhedsaftalerne 2011
    fold dette punkt ind Resume
     

    På baggrund af tilbagemeldinger fra de lokale samordningsfora i både somatikken og psykiatrien kan det konkluderes, at arbejdet med at implementere sundhedsaftalerne skrider planmæssigt fremad. Der er udfordringer med indsatserne omkring kronisk sygdom, særligt implementering af forløbsprogrammerne.

    I løbet af efteråret 2012 vil der blive afholdt en række politiske midtvejsmøder med de kommuner, der ønsker det. Hovedtemaet for møderne er en status på sundhedsaftalerne både overordnet og specifikt i forhold til den enkelte kommune.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I sundhedsaftalerne for 2011-2014 er det aftalt, at de lokale samordningsfora og de psykiatriske samordningsfora afgiver en årlig beretning til Sundhedskoordinationsudvalget samt de respektive parter om varetagelsen af opgaverne i henhold til sundhedsaftalerne samt om forhold, der har været drøftet i det forgangne år. Afrapporteringen er drøftet på møde i Sundhedskoordinationsudvalget den 3. maj 2012

    Der vedlægges en samlet oversigt over indberetninger fra de somatiske og de psykiatriske samordningsfora, samt notat af den 7. marts 2012 med en sammenfatning af afrapporteringerne med fokus på mulige opfølgningspunkter.

    Generelt kan det konkluderes, at der arbejdes planmæssigt og stabilt med at implementere aftalerne, og at der generelt er tilfredshed med udviklingen af det tværsektorielle samarbejde på baggrund af sundhedsaftalerne. I sagens natur udestår der stadig elementer af implementeringen, men der er fokus på, at man lokalt har planer og aftaler for implementeringsprocesserne.

    I forhold til grundaftalen om kvalitet og opfølgning er der jf. aftalen netop udarbejdet et oplæg til en tværsektoriel kvalitetsstrategi. Den blev forelagt Sundhedskoordinationsudvalget til drøftelse på mødet den 3. maj 2012.

    Særligt for det somatiske område:
    Det ser ud til, at der er de største udfordringer i forhold til at implementere forløbsprogrammerne for de kroniske lidelser KOL, hjerte, diabetes og ryg. Der er i den forbindelse netop afsluttet et arbejde med at afdække udbredelsen af patientuddannelser både i regionen og kommunerne. Der tegner sig et positivt billede, idet alle sygehuse og stort set alle kommuner har etableret tilbud som aftalt.

    Forløbsprogrammerne er specifikke indsatsområder i de lokale samordningsfora.

    Særligt for det psykiatriske område:
    De psykiatriske samordningsfora har arbejdet med implementering af samarbejdsaftaler herunder den regionale samarbejdsaftale for det psykiatriske område og samarbejdsaftalen for demensområdet.

    Der vil på baggrund af sundhedsaftalerne 2011-2014 blive afholdt politiske midtvejsmøder på sundhedsaftalerne for de kommuner, der ønsker det. Møderne planlægges til at finde sted i efteråret 2012.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Drøftedes.

    Særligt variationen i tilbud om patientuddannelse og forebyggelse bør afdækkes yderligere.

    Udvalget drøftede sektorovergang og hvornår og hvor tit det ikke virker.

    Ulighed i sundhed drøftedes. Strategi for ulighed kommer i høring.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/253
    2. Politiske opfølgningsmøder på sundhedsaftalerne
    fold dette punkt ind Resume
     

    Sundhedssamordningsudvalget afholder midtvejsmøder med kommuner i efteråret 2012. Dagsorden er en status på sundhedsaftalerne.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    I forbindelse med de politiske drøftelser omkring sundhedsaftalerne 2011-2014, aftalte Region Syddanmark med kommunerne, at der halvvejs i sundhedsaftaleperioden ville blive tilbud om et politisk opfølgningsmøde for hver kommune. Disse møder vil finde sted i sensommeren/efteråret 2012.

    Opfølgningsmøderne vil være en status på de indgåede aftaler samt drøftelser omkring fortsatte fælles udfordringer på baggrund af de indgåede aftaler.

    Der er i forbindelse med planlægning af opfølgningsmøderne udsendt en forespørgsel til kommunerne om, hvorvidt de ønsker et sådan møde. Der vil inden udgangen af maj være overblik over, hvilke kommuner, der ønsker et møde.

    Det er Sundhedssamordningsudvalget, der initierer og afholder møderne. I forbindelse med forespørgslen til kommunerne har Afdelingen for sundhedssamarbejde og kvalitet i samarbejde med Psykiatri- og socialstaben udarbejdet en foreløbig skitse over regionens forslag til en dagsorden. Denne dagsorden kan suppleres med kommunale punkter til de enkelte møder.

    De overordnede forslag til temaer er:
     

    • Gensidig orientering om status på sundhedsaftalerne (herunder FAM, fødeplan og forløbsprogrammer).
    • Status for implementering af den specifikke sundhedsaftale mellem regionen og kommunen.
    • Status for implementering af sundhedsaftalerne på psykiatriområdet (herunder strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med sindslidelser, samarbejdet på demensområdet og fremtidigt samarbejde på arbejdsmarkedsområdet).
    • Samarbejdet med almen praksis og praktiserende fysioterapeuter.
    • Udlagt behandling og anvendelse af telemedicin.

    Der ønskes en drøftelse af, hvorvidt der er enighed om de foreslåede punkter, og/eller der er yderligere input til Sundhedssamordningsudvalget omkring punkter, der bør drøftes på opfølgningsmøderne.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Drøftedes.


    Sagsnr. 12/253
    3. Lokalpsykiatrien og samarbejdet med almen praksis og kommunerne
    fold dette punkt ind Resume
     

    Psykiatrien i Region Syddanmark er i gang med at etablere lokalpsykiatrier i hele regionen. Lokalpsykiatrien som indgangsport til al psykiatrisk behandling lægger op til et endnu tættere samarbejde mellem psykiatri, kommuner og almen praksis.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Psykiatrien i Region Syddanmark har udarbejdet et koncept for lokalpsykiatri. Konceptet er blevet til på baggrund af Psykiatriplanens målsætning om den ambulante psykiatri som indgangsport og omdrejningspunkt for behandlingsindsatsen.

    Konceptet for lokalpsykiatri beskriver behandlingstilbuddene til psykiatriens målgruppe. Behandlingstilbuddene er tilrettelagt ud fra den enkelte patients behov. Behandlingstilbud på basisniveau er til stede i alle lokalpsykiatrier, mens specialiserede funktioner findes i enkelte lokalpsykiatrier dækkende den enkelte afdeling eller regionen som helhed.


    I hver lokalpsykiatri er der en bred vifte af behandlingstilbud bygget op omkring en:

    ·         Almenfunktion - for patienter med behov for den distriktspsykiatriske behandlingstilgang

    ·         Psykosefunktion - bestående af opsøgende psykoseteam samt adgang til tidlig interventionsteam. Der skal være tidlig interventionsteam fire steder i regionen, dækkende alle lokalpsykiatrier

    ·         Akutfunktion - for patienter med behov for hurtig, om nødvendig udgående, indsats med henblik på at undgå indlæggelse

    Ved akut opstået sygdom tilbyder lokalpsykiatrien vurdering og samtale inden for åbningstiden mellem kl. 8-18. Alle indvisiterede patienter henvender sig direkte til deres kontaktperson i lokalpsykiatrien. Alle ikke kendte patienter henvender sig til den praktiserende læge eller i skadestuen, hvorefter der tilbydes tid.

    Samarbejde med patienter, pårørende, praktiserende læger og kommuner i optageområdet er et vigtigt fokusområde for lokalpsykiatrien. Samarbejdet skal løbende sikres og udvikles. Derfor vil det også være relevant med en drøftelse af den organisatoriske tilknytning af praksiskonsulenter, der for nuværende er tilknyttet sengeafdelingerne. Med lokalpsykiatrien som indgangsport til psykiatrisk vurdering og behandling og dermed den primære samarbejdspart for de praktiserende læger, skal tilknytningen formentlig ændres. Dette sker i en tæt dialog mellem psykiatrien og de praktiserende læger.

    Flere steder etableres lokalpsykiatrien i tæt sammenhæng med relevante kommunale tilbud og dermed i fælles bygninger.

    Implementering af koncept for lokalpsykiatri er en løbende proces, og der er forskellige tidsperspektiver rundt om i regionen.
     

    Udvalgene bedes drøfte perspektiverne for et tættere samarbejde mellem almen praksis og lokalpsykiatrien omkring de psykiatriske patienter, når psykiatrien forankres i lokalpsykiatriske centre frem for på sengeafdelinger.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Drøftedes.

    Området er under løbende udbygning.

    Udvalget drøftede relationen til kommunernes socialpsykiatri.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/4070
    4. Shared care - samarbejde mellem psykiatrien og almen praksis
    fold dette punkt ind Resume
     

    Psykiatrien arbejder løbende med projekter omkring shared care. Senest er der indgivet ansøgning til satspuljemidlerne til et større shared care projekt i Vestjylland.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Psykiatrien i Region Syddanmark har igennem de seneste år løbende udvidet og udviklet samarbejdet med almen praksis.

    Ifølge seneste undersøgelser på området vedrører ca. en tredjedel af alle nye henvendelser i almen praksis psykiske problemstillinger. Samtidig behandles op mod 90 % alle psykiske problemstillinger i almen praksis, mens kun 10 % behandles i den regionale psykiatri. Det er primært patienter med angst, depression og stress, der behandles i almen praksis.

    Psykiatrien i Region Syddanmark har bl.a. i forbindelse med den seneste satspulje-udmøntning indsendt ansøgning om projekt for ”fælles udvikling og implementering af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk afdeling Esbjerg”.

    Projektet forventes at involvere hovedparten af de praktiserende læger i Vestjylland og vil systematisk skulle indsamle viden om, hvilken effekt det giver at have en tæt samarbejdsrelation omkring patienter med depression. Indsatserne i projektet er:

    • Casemanagers i psykiatrien, der skal fungere som forbindelsesofficerer mellem psykiatrisk afdeling og den enkelte praktiserende læge.
    • Undervisning og behandling af patienten (både på psykiatrisk afdeling og i almen praksis).
    • Screening og opfølgning.
    • Undervisning af og retningslinjer for praktiserende læge og casemanager.
    • Supervision af casemanager og praktiserende læge ved speciallæge i psykiatri .
    •  Projektet vil løbe i perioden 2012-2015.

    Af andre eksempler på tæt samarbejde mellem psykiatrien og almen praksis kan nævnes:

    • Temamøder omkring angst, depression og stress
    • Samarbejde omkring demens – kurser til almen praksis i forbindelse med almen praksis´ opgave omkring varetagelse af indledende udredning og opfølgning på demens

     Der ønskes en fælles drøftelse af fremtidsperspektiverne for shared care samarbejder.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Drøftedes.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 10/4009
    5. Udkast til praksisplan for psykiatrien
    fold dette punkt ind Resume
     

    Ifølge sundhedsloven skal der i hver kommunal valgperiode udarbejdes en praksisplan. Praksisplanen for psykiatri er under udarbejdelse i et samarbejde mellem de praktiserende psykiatere, praktiserende læger og psykiatrien.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Ifølge sundhedsloven skal der i hver kommunal valgperiode udarbejdes en praksisplan. Praksisplanen for psykiatri er under udarbejdelse i et samarbejde mellem de praktiserende psykiatere, praktiserende læger og psykiatrien. Der ligger nu et udkast, der er tæt på det endelige udkast.

    Den seneste version af psykiatripraksisplanen lægger op til et øget fagligt samarbejde mellem den sygehusbaserede psykiatri og de praktiserende speciallæger i psykiatri.

    Blandt udviklings-/samarbejdsfelterne er f.eks.:

    1. Bedre repræsentation af de praktiserende speciallæger i det psykiatriske specialeråd.
    2. Drøftelse af målgruppekriterier for behandling af patienter i henholdsvis almen praksis, speciallægepraksis og den sygehusbaserede psykiatri i specialerådet. Drøftelsen har til hensigt at sætte klarere rammer for, hvem der skal behandles hvor. Dette for at sikre den mest optimale udnyttelse af speciallægeressourcerne – både i praksis og i den sygehusbaserede psykiatri.
    3. Mulighed for deltagelse i fælles uddannelsesaktiviteter.
    4. Udarbejdelse af klare retningslinjer for informationsdeling i forhold til patientforløb, der rækker ind over flere sektorer, herunder særligt mellem praktiserede speciallæger og den sygehusbaserede psykiatri.
    5. Etablering af samarbejdsfora til drøftelse af samarbejdsrelationerne og patientforløb – både specifikt og overordnet (jf. 4).
    6. Drøftelse af mulighed for etablering af ”hurtig udredning” hos praktiserende speciallæger fulgt op af råd og vejledning til praktiserende læge. Tanken er, at praktiserende læge, med støtte fra en speciallæge i forhold til udredning og videre behandling dels kan varetage en større andel af patienterne, dels kan sikre patientens mentale, psykiske og sociale tilstand, inden den relevante behandling kan iværksættes (relevant der, hvor der forekommer ventetid på behandlingstilbud).
    7. Forsøg med fælles faglig audit mellem praktiserende speciallæger og den sygehusbaserede psykiatri: formålet er at sikre ensartet (høj) kvalitet i udredning og behandling.
    8. Auditten kan f.eks. afvikles i regi af specialerådet.
    9. At der etableres fælles kliniske databaser til erfaringsopsamling i praksis – og sygehussektor.

    Hvad angår kapaciteten i de psykiatriske speciallægepraksis er der i budget 2012 indregnet en besparelse på 4 mio. kr. På mødet vil der blive redegjort for udmøntningen heraf samt de øvrige anbefalinger i praksisplanen.

    Udvalgene vil på et senere tidspunkt blive forelagt praksisplanen til drøftelse. For nuværende ønskes en fælles drøftelse af punkterne 5 og 6 og de to udvalgs tanker omkring tættere samarbejde mellem praksissektoren og sygehuspsykiatrien.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Udvalget blev orienteret om arbejdet med praksisplan for psykiatrien.

    Drøftedes.


    Sagsnr. 12/8259
    6. Henvendelse vedrørende oprettelse af speciallægepraksis i dermato-venerologi i Billund
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionsrådsmedlem Preben Jensen har under overværelse af den lokale presse i Billund fået overdraget 1.255 underskrifter med ønske om oprettelse af dermato-venerologipraksis i Billund Kommune.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Der er via underskriftsindsamling rejst ønske om en udvidelse af kapaciteten inden for specialet dermato-venerologi. Baggrunden for underskriftindsamlingen er et lokalt ønske om at få ventetiden for ikke akutte patienter nedbragt samt et ønske om mulighed for behandling i nærområdet frem for at skulle køre til nabobyerne Vejle, Kolding eller Esbjerg.

    En udvidelse af kapaciteten i de speciallægelige tilbud i praksis gennemføres normalt på baggrund af en praksisplan, hvor kapaciteten i praksis ses i sammenhæng med kapaciteten i sygehusvæsenet. Planen er således et led i styringen af kapaciteten i speciallægepraksis.

    Praksisplanlægningen er reguleret i Overenskomsten om Speciallægehjælp. Overenskomsten foreskriver, at der udarbejdes en praksisplan i hver valgperiode. Planperioden omfatter således 4 år. 

    Ifølge regionsrådets praksisplan for specialet dermato-venerologi, godkendt på regionsrådsmødet den 31. januar 2011, er udgangspunktet, at den eksisterende kapacitet i praksis er tilstrækkelig. Praksisplanen anerkender dog, at det dermatologisk speciale står overfor en række udfordringer, der på længere sigt kan øge behovet for en kapacitetsudvidelse.

    Af planen fremgår det ligeledes, at der bør foretages en regelmæssig opfølgning af kapaciteten sammenholdt med efterspørgslen på dermatologisk behandling.

    Kapaciteten i dermatologisk speciallægepraksis er i dag på 15 fuldtidskapaciteter fordelt på 13 enkeltmands-praksis og 1 kompagniskabspraksis svarende til ca. 80.000 indbyggere pr. fuldtidspraktiserende dermatolog. Geografisk er praksis fordelt med:

    • 3 fuldtidspraksis i Odense,
    • 1 i Svendborg,
    • 2 i Vejle,
    • 1 i Fredericia,
    • 1 i Kolding,
    • 3 i Esbjerg,
    • 1 i Haderslev,
    • 1 i Aabenraa,
    • 1 i Tønder og
    • 1 i Sønderborg.

    Ventetiden til ikke akut behandling i dermatologipraksis varierer fra 5-18 uger. Den gennemsnitlige ventetid i nærområdet er: Vejle 12 uger, Esbjerg 11 uger og Kolding 18 uger. En forespørgsel blandt de praktiserende dermatologer har tidligere vist, at man i den enkelte klinik foretager en visitering af de patienter, der henvender sig. For patienter med et subakut behandlingsbehov er ventetiden ca. 1 uge.   

    Derudover har de praktiserede dermatologer et godt samarbejde med de alment praktiserende læger, så hvis en patient skønnes at have et behov for hurtig behandling, efterkommes dette behov efter aftale mellem patientens alment praktiserende speciallæge og speciallægen.

    Til udvalgets orientering kan det oplyses, at speciallægepraksis ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens krav om maksimale ventetider til behandling af patienter.

    Speciallægepraksis er typisk placeret i de større byer, hvilket bl.a. skal ses i lyset af hensynet til et passende patientunderlag. En udvidelse af kapaciteten med en fuldtidspraksis kræver i henhold til speciallægeoverenskomsten, at der er et tilstrækkeligt patientunderlag til at give speciallægen en omsætning svarende til den gennemsnitlige omsætning i en dermatologipraksis. 

    Den gennemsnitlige omsætning udgjorde i 2011 ca. 4 mio.kr. pr. dermatolog. 1.165 borgere fra Billund Kommune modtog i 2011 behandling hos en praktiserende speciallæge svarende til en omsætning på 1 mio. kr. i alt.

    Billund Kommune har 26.271 indbyggere, hvor Grindsted by, med 9.548 indbyggere, er den største by i kommunen. Dette skal ses i sammenhæng med, at der gennemsnitligt er ca. 80.000 indbyggere pr. fuldtidspraktiserende dermatolog i regionen. 

    Grindsted har kun 9.548 indbyggere, hvilket ikke isoleret set vurderes som tilstrækkeligt patientunderlag til en dermatologipraksis. Placeringen af en speciallægepraksis i Grindsted vil derfor i givet fald skulle betyde, at der kan tiltrækkes et stort antal patienter fra "oplandet".

    Til udvalgets orientering, pågår der i øjeblikket en planlægning inden for de øvrige speciallægeområder, hvor eventuelle behov for kapacitetsændringer vil blive vurderet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Udvalget vil på et kommende møde blive orienteret om ventetider til speciallægepraksis i Region Syddanmark på tværs af specialer og geografi mhp., at det indgår i budgetplanlægningen.

    Det skal synliggøres over for de praktiserende læger, at de kan benytte muligheden for teledermatologi.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 11/27504
    7. Rammeaftale vedrørende badebehandling i dermatologisk speciallægepraksis
    fold dette punkt ind Resume
     

    Indgåelse af rammeaftale om badebehandling i speciallægepraksis.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet godkendte den 31. januar 2011 praksisplan for specialet dermato-venerologi. I planen anbefales det, at der udarbejdes et konkret beslutningsgrundlag for badebehandling i dermatologipraksis, således at badebehandlingen i nærmere beskrevet omfang kommer til at indgå i ydelsessortimentet for specialet.

    Praksisafdelingen har endvidere medio oktober modtaget en ansøgning fra Hud- og Laserklinikken i Esbjerg v/Søren Frankild og Alla V. Petersen vedr. indgåelse af aftale om røde bade i praksis. Baggrunden for ansøgningen er, at man i forbindelse med ombygning af Terapiafdelingen på Sydvestjysk Sygehus (SVS) i Esbjerg ikke længere har mulighed for at opretholde tilbuddet på sygehuset.

    Badebehandling indgår i speciallægeoverenskomsten som en rammeydelse. Det vil sige, at det er tale om en ydelse, der kun kan leveres i praksis, såfremt den enkelte region har truffet beslutning herom.

    I henhold til overenskomsten kan der lokalt indgås aftale om:

    • røde bade til eksemer og blæredannende hudsygdomme,
    • tjærebade til eksemer og psoriasis.

    Røde bade gives som et bad med en kaliumpermanganatopløsning. Badebehandlingen varer ca. 20 minutter, hvorefter huden aftørres og påføres relevant ordineret creme.

    Behandlingen kræver brug af hjælpepersonale, både til selve behandlingen samt til efterfølgende rengøring af badekar og lokale, ligesom der stilles krav om indretning af badeværelse.

    Ydelsen honoreres med 1.045,96 kr. (1. oktober 2011-niveau).

    Tjærebade gives dagligt i en 3-4 ugers periode. Behandlingen foregår ved, at de afficerede hudområder påsmøres tjære, hvorefter der gives en badebehandling med varmt vand i 20 minutter. Herefter aftørres huden og påføres talkum.

    Behandlingen kræver brug af hjælpepersonale, både til selve behandlingen samt til efterfølgende rengøring af badekar og lokale, ligesom der stilles krav om indretning af badeværelse og særlig udsugning.

    Ydelsen honoreres med 1.045,96 kr. (1. oktober 2011-niveau).

    Fælles for badeydelserne er, at de kan erstatte en ambulant behandling i sygehusregi, hvorved patienten kan behandles i sit lokalområde.

    Der blev i 2011 udført 683 badebehandlinger i sygehusregi. Langt størstedelen, 540 badebehandlinger, blev foretaget på SVS, Esbjerg - de resterende 143 på OUH. Af de patienter, der modtog badebehandling på SVS, var 35 patienter svarende til 410 behandlinger henvist fra Hud- og Laserklinikken i Esbjerg v/Søren Frankild og Alla V. Petersen, 7 patienter svarende til 130 behandlinger var henvist fra Speciallæge Magdalena Torzynska. Hver patient modtog gennemsnitlig ca. 13 badebehandlinger.

    Antallet af henviste patienter i Esbjerg har i 2010 og 2011 været stigende, og det kan undre, at antallet af patienter, der modtager badebehandling, er så stort i den del af regionen. Årsagen hertil kan være, at Hud- og Laserklinikken fra det tidligere Ribe Amt havde en ekstra ledig kapacitet, som pr. 1. marts 2010 blev overtaget af en ny speciallæge.

    Ventetiden er normalt en vigtig indikator i forbindelse med vurderingen af en hensigtsmæssig organisering af en given behandling. Badebehandling er ikke omfattet af ventetidsgarantien. Der forefindes ikke oplysninger på www.venteinfo.dk herom.

    En lukning af badebehandling på Sydvestjysk Sygehus må forventes at betyde et øget pres på OUH inden for den nærmeste fremtid.

    Arbejdsgruppens vurdering i forbindelse med praksisplanlægningen var, at ca. 30 personer årligt i hele regionen ville have behov for tjære- og røde bade, at antallet af behandlinger for disse udgør mellem 15 og 20, svarende til en samlet udgift på ca. 420.000 kr.

    Med udgangspunkt i antal patienter (42) og behandlinger (540) udført på SVS vil den samlede udgift til badebehandling i speciallægepraksis i den jyske del af regionen beløbe sig til ca. 650.000 kr.

    Arbejdsgruppens vurdering adskiller sig således fra de faktiske udførte behandlinger. 

    Hud- og Laserklinikken i Esbjerg samt praksis i henholdsvis Haderslev og Aabenraa har tidligere udtrykt ønske om, at Region Syddanmark indgår en aftale med dem om røde bade og tjærebade.

    Praktiserende dermatolog og speciallægerådsformand, Bo Lasthein Andersen har til sagen udtalt, at han finder behandling relevant at udfører i dermatologipraksis.

    Såfremt regionsrådet ønsker at indgå rammeaftale om badebehandlig, bør aftalen indgåes i henhold til praksisplanen, således at der sker fastsættelse af et loft over antal patienter/udførte behandlinger, svarende til arbejdsgruppens vurdering.

    Indgåelse af en aftale bør endvidere sikre, at aftalen indgås, således at der sker en geografisk spredning af badebehandlingen i regionen, svarende til maksimalt 10 patienter pr. klinik.

    Samarbejdsudvalget for Speciallæger har på møde den 27. marts 2012 drøftet sagen. Samarbejdsudvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles, at Sundhedssamordningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler,

    • at vedlagte rammeaftale om badebehandling i speciallægepraksis tiltrædes, og
    • at den årlige udgift på ca. 420.000 kr. afholdes inden for sygesikringsbudgettet.
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 11/11050
    8. § 64-aftale vedrørende indførelse af ny behandlingsteknik for forstadier til hudkræft
    fold dette punkt ind Resume
     

    Praktiserende dermatolog Bo Lasthein Andersen har, på vegne af de praktiserende dermatologer i Region Syddanmark, fremsendt en ansøgning om indgåelse af en § 64-aftale vedrørende introduktion af en ny behandlingsteknik i forbindelse med behandling af aktiniske keratoser (forstadier til hudkræft).

    Den ansøgte behandling er en modificeret udgave af den nuværende brugte fotodynamisk terapi (PDT)-behandling i dermatologipraksis.

    Ansøgeren anslår, at der bliver behov for 60 ydelser pr. dermatologipraksis, svarende til 900 ydelser årligt.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Praktiserende dermatolog Bo Lasthein Andersen har, på vegne af de praktiserende dermatologer i Region Syddanmark, fremsendt en ansøgning om indgåelse af en § 64-aftale vedrørende introduktion af en ny behandlingsteknik i forbindelse med behandling af aktiniske keratoser (forstadier til hudkræft). En § 64-aftale er en aftale, som i henhold til Landsoverenskomsten om Speciallægehjælp kan indgås om forhold, som ligger ud over overenskomsten, såfremt der er enighed mellem overenskomstens parter. Sådanne aftaler skal fremsendes til overenskomstens parter til endelig godkendelse.

    Bo Lasthein Andersen anfører som begrundelse for ansøgningen, at den nye behandlingsteknik kan fjerne aktiniske keratoser lige så godt som traditionel fotodynamisk terapi (PDT)- behandling. Hertil anføres også andre fordele i forhold til først og fremmest den traditionelle PDT-behandling:

    • Behandlingen kan udføres umiddelbart og afsluttes i tilslutning til første konsultation.
    • Patienten skal ikke komme flere gange samme dag.
    • Et større hudområde kan behandles på én gang (f.eks. ansigtet eller en skallet isse).
    • Der skal ikke dækkes med forbinding i flere timer.
    • Færre eller ingen smerter ved behandlingen.
    • Ingen ardannelser.

    Nedenfor vil der kort blive redegjort for, hvad aktiniske keratoser er, og hvilke behandlingsmuligheder der er i dag. Dernæst vil der blive redegjort for den ansøgte behandlingsmetode.

    Hvad er aktiniske keratoser?
    Aktiniske keratoser er forstadier til den hudkræfttype, som kaldes spinocellulær hudkræft. Lidelsen udløses af ophobede solskader i huden, og opstår derfor oftest i ansigtet, på ørerne, oversiden af arme og håndrygge samt øvre del af bryst.

    Spinocellulær hudkræft kan udvikle sig, hvis den ikke behandles i tide. Incidensen varierer - afhængig af studie - mellem 1-2 personer for hver 100 person med aktiniske keratoser.

    Antallet af personer med aktiniske keratoser er stigende som følge af befolkningens øgede brug af solbadning samt solarier. Lidelsen rammer som regel personer over 50 år. Den demografiske udvikling (flere ældre) vil medføre, at der over de kommende år må forventes en stigning i antal tilfælde.

    Den enkelte aktiniske keratose udgør kun "toppen af isbjerget", idet der også er aktiniske keratoser usynligt for øjet i et større eller mindre område omkring den synlige aktiniske keratose. Disse vil over tid bryde frem.

    Nuværende behandlingsmuligheder.
    For at stille en præcis diagnose, skal der foretages en stansebiopsi - enten hos egen læge eller hos en dermatolog. Langt hovedparten af patienter med aktinisk keratose behandles i dag i dermatologipraksis. Et fåtal af patienter behandles og følges i almen praksis.

    De praktiserende dermatologer har i dag en række forskellige behandlingstilbud til patienter med lidelsen, eksempelvis lokalt anvendt creme (Aldera creme), frysning med flydende kvælstof (kryokirurgi), afskrabning (curettage) eller fotodynamisk lys (PDT). Afhængig af sværhedsgraden samt patientens ønske om hurtig/langsom behandling, kan de praktiserende dermatologer i dag tilbyde flere forskellige behandlingsformer. Hertil kommer også andre forhold ind i forbindelse med valg af behandlingsteknik:

    • Forandringernes størrelse, antal, lokation og udviklingsgrad,
    • alder,
    • beskæftigelse,
    • kosmetiske forhold og 
    • eget ønske om behandlingsform (f.eks. selv stå for en cremebehandling).

    Behandling med modificeret PDT-behandling med Metvix-creme og dagslys.
    Dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital har udviklet en ny metode til behandling af aktinisk keratose. Metoden bruges ifølge ansøgeren på alle dermatologiske sygehusafdelinger i Danmark med undtagelse af Hudafdelingen på OUH (som er den eneste i Region Syddanmark).

    Der er tale om en modificeret PDT-behandling. Behandlingen starter med, at patienten får påført solbeskyttelsesfaktor 20. Efter ca. 20 - 30 minutter skrabes smøringen af. Herefter påføres en Metvix-creme i et tyndt lag på huden omkring keratoserne. Herefter skal patienten opholde sig udenfor i dagslys i ca. 3 timer. Efterfølgende vaskes det behandlede hudområde af (hjemme hos patienten), og patienten skal være inden døre resten af dagen.

    Huden reagerer typisk med rødme, let hævelse og tørhed/afskalning. Der er ingen smerter og ardannelser. Helbredsprocenten er opgivet til ca. 85 - 90 %.

    Behandlingen kan på grund af dagslysets intensitet kun bruges fra april - oktober måned.

    Faglig udtalelse
    Ledende overlæge på Dermatologisk afdeling på OUH, Carsten Bindslev Jensen har til sagen udtalt, at  han støtter indførelsen af behandlingsmetoden i dermatologipraksis. Han anfører dog, at den kun bør anvendes på patienter med tynde aktiniske keratoser og ikke over for visse risikopatienter (organtransplanterede og medicinsk immunsupprimerede) samt patienter med aktiniske keratoser ved legemsåbninger.

    Økonomi.
    I de senere år har antallet af henviste patienter til dermatologipraksis med aktiniske keratoser været stigende - en udvikling der, som tidligere omtalt, forventes at fortsætte de kommende år. Alt andet lige vil udgiften til behandling af ovennævnte lidelse være stigende.

    En introduktion af den nye behandlingsteknik vil, alt andet lige - medføre, at der vil ske en substitution fra først og fremmest den almindelige PDT-behandling, og i mindre grad kryokirurgi, Aldera-creme og curettage til Metvix-creme samt dagslys. 

    Antallet af konsultationer må forventes at falde, da patienten dels (typisk) kan nøjes med én behandling, dels vil spare nogle efterfølgende behandlinger, idet behandlingsteknikken - efter det oplyste - dels reducerer antallet af tilbagefald, dels vil et større hudområde kunne behandles i forhold til de nuværende behandlingsteknikker.

    Udgiften til forbindsstoffer vil falde bort, idet der ikke, som i den traditionelle PDT-behandling bruges forbindsstoffer.

    Dermatologens tidsforbrug i forhold til den klassiske PDT-behandling er samlet set mindre, idet der godt nok bruges lidt mere tid i første del af behandlingen med påsmøringen af solbeskyttelsescreme (med efterfølgende afskrabning) og Metvix-creme på et større hudområde. Omvendt skal patienten ikke tilbage til praksis for at få foretaget lysbehandling. Bo Lasthein Andersen har oplyst, at den efterfølgende lysbehandling ved en almindelig PDT-behandling andrager ca. 10 minutter, som klares af en sygeplejerske.

    Omvendt vil en indførelse af den ansøgte behandlingsmetode medføre en stigning i forbruget af den forholdsvis dyre Metvix-creme (ca. 2.150 kr. pr tube med 2 g.) som følge af, at der sker et skift fra behandlingsmetoder, hvor der ikke anvendes Metvix-creme (kryokirurgi, curettage m.m.). I forhold til den traditionelle PDT-behandling anslår Bo Lasthein Andersen, at der vil være et merforbrug på ca. 20 % som følge af, at der skal dækkes et meget større hudområde.

    Tages der udgangspunkt i en honorering på 2/3 af det normale PDT-honorar, bliver der tale om en honorering på ca. 695. kr. (1. februar 2012 niveau). Med 900 ydelser årligt vil udgiften beløbe sig til ca. 625.500 kr. eksklusiv udgiften til Metvix-creme.

    Det anslås, at en Metvix-cremetube rækker til 2 - 3 patienter afhængig af, hvor stort et område der skal behandles. Tages der udgangspunkt i 1,5 person pr. tube, bliver den samlede regionale udgift til Metvix-creme i alt 1.290.000 kr. Alt i alt bliver bruttoudgiften 1,9 mio. kr. Hertil skal fratrækkes de sparede udgifter til de behandlinger, som der substitueres fra (herunder udgiften til Metvix-creme under den traditionelle PDT-behandling).

    Samlet er det vurderingen, at ses der på det enkelte patientforløb, så vil en indførelse af den ansøgte behandlingsmetode formodentlig ikke være dyrere i forhold til de nuværende behandlingstilbud. Tværtimod kan det enkelte patientforløb udgiftsmæssigt blive billigere, først og fremmest som følge af, at patienten som regel kan nøjes med én behandling, samt at eventuelle usynlige keratoser i et ukendt omfang ikke efterfølgende skal behandles.

    Da der imidlertid fortsat er nogle områder, som ikke er fuldt belyst (f.eks. hvor mange der kan nøjes med én behandling, og hvor mange efterfølgende behandlinger der spares ved at behandle et større hudområde), skal det over for regionsrådet indstilles, at der iværksættes en begrænset forsøgsordning med henblik på at få afklaret, i hvilket omfang den ansøgte behandlingsmetode kan bidrage til mere hensigtsmæssige patientforløb samt at få et bedre indblik i de økonomiske konsekvenser ved en indførelse af behandlingsteknikken.

    Med henblik på erfaringsopsamling vil der være knyttet en evaluering til forsøgsordningen.

    Det indstilles, at der iværksættes en forsøgsordning involverende op til 3 dermatologpraksis og løbende over 2 år. De deltagende forsøgspraksis tildeles en årlig kvote på 60 patienter.

    Bruttoudgiften til forsøgsordningen vil andrage ca. 380.000 kr. Herfra skal trækkes sparede udgifter til dels opfølgende behandlinger, dels sparede udgifter til de behandlinger, der substitueres fra. Nettoudgiften til forsøgsordningen forventes således at være udgiftsneutral.

    Det kan oplyses, at den af regionsrådet vedtagne praksisplan for dermato-venerologi i Region Syddanmark anbefaler indførelsen af behandling af aktiniske keratoser med Metvix-creme samt dagslys.

    Samarbejdsudvalget vedr. Speciallægehjælp har på møde den 27. marts 2012 drøftet sagen. Samarbejdsudvalget anbefaler over for regionsrådet, at vedlagte udkast til aftale indgås.

    Aftaleudkastet forelægges til godkendelse med forbehold for overenskomstparternes endelige godkendelse.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles, at Sundhedssamordningsudvalget over for regionsrådet anbefaler,

    • at vedlagte udkast til § 64-aftale om en forsøgsordning vedrørende brug af Metvix-creme og dagslys til behandling af aktiniske keratoser tiltrædes.
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/5933
    9. Rammeaftale om sterilisationer af mænd i speciallægepraksis
    fold dette punkt ind Resume
     

    Regionernes Lønnings- og Takstnævn indgik den 21. december 2011 en aftale med Foreningen af Speciallæger om, at sterilisationer af mænd pr. 1. januar 2012 igen skulle indgå som en rammeydelse i overenskomsten.

    Forinden da havde den nyvalgte regering i 2011 tilbagerullet den tidligere regerings beslutning i 2010 om indførelse af brugerbetaling for sterilisationer af mænd i det offentlige sundhedsvæsen.

    Alle 4 praktiserende kirurger i Region Syddanmark har udtrykt interesse for, at regionen i henhold til § 65 i Landsoverenskomsten om Speciallægehjælp tiltræder rammeaftalen om sterilisationer af mænd i speciallægepraksis.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Med virkning fra 1. januar 2012 blev brugerbetaling for sterilisationer af mænd fjernet. Ordningen med brugerbetaling var gældende i 2011. Før 2011 blev indgrebet udført på et sygehus eller hos en praktiserende kirurg.

    Udførelsen af sterilisation af mænd i speciallægepraksis kunne før 2011 foretages i henhold til en tiltrådt rammeaftale. En rammeaftale omfatter en eller flere ydelser som kun kan udføres i speciallægepraksis, såfremt den enkelte region har truffet beslutning herom.

    Region Syddanmark havde før 2011 indgået ovennævnte rammeaftale med én praktiserende kirurg i Aabenraa. Herudover var der 2 praktiserende kirurger på Fyn (Odense og Svendborg), som havde indgået en midlertidig aftale med Region Syddanmark om udførelse af sterilisationer af mænd i speciallægepraksis.

    I 2010 blev der i alt udført 1620 sterilisationer af mænd i det offentlige sundhedsvæsen i Region Syddanmark, heraf 653 i speciallægepraksis svarende til 40 %.

    2/3 af de udførte sterilisationer i sygehusregi i 2010 blev udført på Friklinikken i Give. Heroverfor var der én praktiserende kirurg på Fyn, som i 2010 udførte 306 sterilisationer svarende til 47 % af samtlige udførte mandlige sterilisationer i speciallægepraksis.

    Normalt er ventetiden en vigtig indikator i forbindelse med vurderingen af en hensigtsmæssig organisering af en given behandling. Til udvalgets orientering er mandlige sterilisationer ikke omfattet af ventetidsgarantien.

    Faglig udtalelse.
    Specialerådsformand for urologi, Ulla Geertsen, har til sagen oplyst, at rent fagligt er der ikke noget, der taler for, at sterilisationer af mænd bør foregå på sygehusene frem for i speciallægepraksis og vice versa.

    Endvidere har Ulla Geertsen oplyst, at sterilisationer af mænd er et forholdsvist simpelt indgreb, som ikke kræver en egentlig rutine.

    Vedrørende sygehusenes uddannelsesforpligtigelse er der behov for et vist antal indgreb. Ifølge Ulla Geertsen er det mere af hensyn til, at de kommende kirurger bliver fortrolige  med at kunne operere på patienter, som har fortrudt sterilisation og ønsker en reetablering af befrugtningsevnen. Sidstnævnte indgreb er betydelig mere krævende end en sterilisation.

    Afslutningsvis finder Ulla Geertsen, at de enkelte kirurgiske afdelinger i Region Syddanmark har behov for ca. 50 sterilisationer pr. afdeling pr. år for at kunne opretholde deres uddannelsesmæssige forpligtelser.

    Økonomi.
    I sygehusregi udløser en ambulant udført sterilisation en DRG-takst på 4.764. Hertil kommer en besøgstakst på ca. 1.100 kr. Sygehusene afregner med 55 % af DRG-taksten (over baseline). Friklinikken Give afregnes med 61 % af DRG-taksten svarende til 2.906 kr.

    I speciallægepraksis er honoraret for en sterilisation (pr. 1. april 2012) i alt 2.515 kr. Ydelsen dækker også forundersøgelse samt kontrol.

    Samarbejdsudvalget vedr. Speciallægehjælp har på møde den 27. marts 2012 drøftet sagen. Samarbejdsudvalget anbefaler over for regionsrådet, at Region Syddanmark tiltræder rammeaftalen for sterilisationer af mænd, således at de praktiserende kirurger tilføres en kvote på 600 sterilisationer pr. år svarende til aktiviteten i speciallægepraksis i 2010. Kvoten foreslås ligeligt fordelt mellem de 4 praktiserende kirurger i Region Syddanmark svarende til 150 sterilisationer pr. år pr. speciallægepraksis.

    Udgiften på 1,5 mio. kr. svarer til den forventede DUT-kompensation, således at en tiltrædelse af vedlagte udkast til rammeaftale bliver udgiftsneutral for regionen.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles, at Sundhedssamordningsudvalget over for regionsrådet anbefaler,

    • at vedlagte udkast til rammeaftale om sterilisationer af mænd i speciallægepraksis tiltrædes.
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/9055
    10. Drøftelse af status på regionsrådets specialeplan på øjenområdet, Grå stær
    fold dette punkt ind Resume
      På baggrund af møde mellem et regionsrådsmedlem og de praktiserende øjenlæger i Esbjerg har formanden for udvalget ønsket en drøftelse af status vedrørende udførelse af grå stæroperationer i øjenlægepraksis.
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Regionsrådet godkendte den 25. maj 2009 en specialeplan, som bl.a. medførte, at Øjenafdelingen i Esbjerg blev nedlagt, mens man videreførte øjenafdelingerne i Odense, Sønderborg og Vejle. En væsentlig del af specialets hovedfunktioner blev planlagt til at skulle udføres i speciallægepraksis. 

    Baggrunden herfor var faglige anbefalinger af at den stigende grad af specialisering, fagets øgede afhængighed af kostbart apparatur, samt kravene til forskning og udvikling nødvendiggjorde større enheder inden for specialet. Specialerådet anbefalede et befolkningsunderlag på 450.000 – 500.000 og et årligt antal grå stæroperationer på 2.400 pr. afdeling med henblik på at sikre faglige bæredygtige miljøer på hovedfunktionsniveau.

    For Region Syddanmark betød det, at der i forhold til eksisterende og kommende opgaver ikke var tilstrækkeligt patientgrundlag og kirurgisk volume til tre øjenafdelinger i Sydjylland.

    Nødvendigheden af et stort antal grå stæroperationer på en øjenafdeling skyldes det forhold, at grå stæroperationer udgør langt hovedparten af den kirurgiske aktivitet på en øjenafdeling. Den kirurgiske aktivitet er afgørende for at understøtte behandlingen af andre øjensygdomme. Hvis den kirurgiske aktivitet (primært grå stær) bliver for lille, vanskeliggør det mulighederne for at opretholde de lægelige kompetencer og rekruttere det nødvendige antal øjenlæger til at kunne opretholde en øjenafdeling med den bredde i opgaverne (akutte og specialiserede), som en øjenafdeling skal kunne varetage.

    Før beslutningen om lukning af øjenafdelingen i Esbjerg var der i den jyske del af regionen:

    • en øjenafdeling i Vejle med godt 3.000 grå stæroperationer årligt,
    • en øjenafdeling i Sønderborg med små 2.000 grå stæroperationer, og
    • en øjenafdeling i Esbjerg med godt 1.000 grå stæroperationer årligt.

    Antallet af grå stæroperationer var således både i Sønderborg og Esbjerg lavere end de faglige og driftsmæssige anbefalinger.

    Med beslutningen om at lukke den mindste afdeling i Esbjerg indgik det at de grå stæroperationer fra Esbjerg, som kunne ”tåle” at blive udlagt til praksis blev udlagt (ca. halvdelen). Resten blev planlagt varetaget i Sønderborg eller Vejle med henblik på fagligt at understøtte og dermed fremtidssikre særligt øjenafdelingen i Sønderborg. Konsekvensen heraf var bl.a. at nogle patienter ville få længere transport til grå stæroperation, hvorfor der i forbindelse med beslutningen blev afsat yderligere 1,2 mio. kr. ekstra til siddende befordrining.    

    Der har i en længere periode være arbejdet på at udbygge og bemande øjenafdelingen i Sønderborg i henhold til regionsrådets beslutninger herom. Nu er specialeplanen for øjenspecialet tæt på at være implementeret; ventetiden til grå stæroperationer i Sønderborg er pt. på 2 uger og afdelingen kan således modtage en stor del af de patienter, der indtil nu er behandlet på Friklinikken i Give eller via DUF.

    Nedenfor følger en nærmere gennemgang af hovedelementerne for det der er foregået til dato.


    En arbejdsgruppe, der havde deltagelse fra blandt andet sygehusene og lokale øjenlæger i Esbjerg, udarbejdede efterfølgende et forslag til implementering af specialeplanens konsekvenser, som godkendtes af regionsrådet i december 2009. Heraf indgik at:

    • man fordelte aktiviteten efter en faglig vurdering i arbejdsgruppen, så knap halvdelen gik til praksis og den resterende del til de øvrige øjenafdelinger,
    • man fortsatte diabetesscreening/vurdering af optagelser lokalt i øjenlægepraksis herunder også den afledte behandling,
    • man oprettede en lokal tilsynsfunktion, bemandet af de praktiserende øjenlæger, med faste tider hver uge til fortsat servicering af indlagte og ambulante patienter på Sydvestjysk Sygehus,
    • man fordelte efter en faglig vurdering i arbejdsgruppen grå stæroperationer – så halvdelen gik til lokale øjenlæger og den anden halvdel gik til sygehusene blandt andet for at sikre et fortsat driftsgrundlag for øjenafdelingerne, samt 
    • arbejdsgruppen vurderede også, at det var nødvendigt at sende grå stærpatienter fra Esbjerg til Sønderborg, dette med henblik på at sikre et tilstrækkeligt patientunderlag til fremtidig uddannelse af nye speciallæger i Sønderborg.


    En stor del af aktiviteten blev således udlagt til lokale øjenlæger og for at kunne håndtere aktiviteten oprettedes der derfor 2 nye ekstra ydernumre i Esbjerg området. Der blev med disse praksis indgået aftale om udførelse af 600 grå stæroperationer (300 pr. praksis) samt aftale om diabetesscreening og bemanding af tilsynsfunktionen på Sydvestjysk Sygehus.

    I forbindelse med udflytningen af aktivitet fra Esbjerg godkendte regionsrådet i marts 2010 at udbygge øjenafdelingen i Sønderborg med 17 mio. kr. og den nye afdeling blev indviet i januar i år. Afdelingen i Sønderborg er nu klar til at modtage blandt andet flere grå stæroperationer, hvilket også kan ses på de meget korte ventetider, som afdelingen pt. har på operationer (2 uger).

    Grå stæroperationer udføres således aktuelt både i sygehusregi og i praksis. I praksis er grå stæroperationer ikke omfattet af overenskomsten, men i henhold til protokollat i overenskomsten kan de enkelte regioner indgå aftale med de praktiserende speciallæger om udførelse af grå stæroperationer i praksis. Aftalerne indgås enten som kontrakter over en flerårig periode eller efter udbud for en enkeltstående opgave i forbindelse med ventelisteafvikling eller lignende.

    I Region Syddanmark er der i dag indgået en flerårig aftale med praktiserende øjenlæger i henholdsvis Vejen, Esbjerg, Trekantområdet og på Fyn. Aftalerne giver praksis mulighed for at udføre et fast antal operationer om året. Til aftalerne er der knyttet en række kvalitetskrav udarbejdet af det regionale specialeråd.

    Det samlede årlige antal grå stæroperationer i praksis var i 2011 på 4.070 ekskl. harmonikaaftalen på Fyn, som kun udløses efter regionens vurdering. Der er indgået aftale med øjenlæger på Fyn, som hver har en kvote på 343 operationer, øjenlæger i trekantområdet der hver har en kvote på 385 operationer og øjenlægepraksis i den sydvestlige del af regionen, der hver har en kvote på 300 operationer.

    Der blev i 2011 udført 4.424 grå stæroperationer i praksis til en samlede udgift på ca. 26,3 mio. kr. Antallet af operationer var fordelt som følgende: Fyn 2.763 (inkl. harmonikaaftale), trekantområdet 768, øjenlægepraksis i den sydvestlige del af regionen 893 heraf blev de 594 udført hos øjenlægepraksis i Esbjerg .

    Ventetiden i øjenlægepraksis i Esbjerg for ikke akutte patienter er 1 til 2 måneder.

    I sygehusregi fik 8.900 patienter i regionen foretaget en grå stæroperationen i 2011. Knap 1.200 patienter fra Esbjerg fik foretaget en grå stæroperation. Heraf blev godt halvdelen opereret på regionens øjenafdelinger, hovedparten 587 i Vejle - kun 18 patienter i Sønderborg. De resterende patienter - 499 - er opereret via DUF i Esbjerg Øjenkirurgiske Klinik og 49 på friklinikken. 

    Prisen i praksis er pt. for grundaftalen 6.028 kr. og for harmonikaaftale 5.947 kr. DUF-taksten er på henholdsvis 4.829 kr. (for øjenlæger med ydernummer) og 5.366 kr. (for øjenlæger uden ydernummer). Meraktivitetsprisen er på 3.398 kr. svarende til 55 % af DRG-taksten.

    Regionsrådet har i forbindelse med budget 2012 besluttet, at der skal ske en besparelse på et sted mellem 2,3 og 4,5 mio. kr. på grå stæroperationer i praksis. Baggrunden herfor er, at den nuværende takst vurderes at være for høj. Der er således i andre regioner indgået aftaler på den lave DUF-takst. Der pågår aktuelt forhandlinger mellem øjenlægernes repræsentanter for at få aftalt en lavere takst.

    "De vagtsomme gamle" (DVG) fra Esbjerg henvendte sig i juli 2011 med en forespørgsel om patienter kunne kontrolleres af lokale øjenlæger efter grå stæroperationer i Esbjerg. Sundhedsstaben afdækkede herefter mulighederne og efter et møde med Øjenafdelingen på Vejle Sygehus enedes man om, at man kunne placere kontrollerne hos de lokale øjenlæger i Esbjerg. Efterfølgende har Praksisafdelingen sonderet mulighederne for at indgå en aftale med de lokale øjenlæger.

    Praksisafdelingen har haft fremsendt forespørgsel til specialerådsformanden og specialerepræsentant for øjenlægepraksis for en tilbagemelding på, hvorvidt de finder, at kontrollen kan foregår i praksis.

    Efter begge parters opfattelse er der intet til hinder for, at alle øjenlæger (også ikke kataraktopererende) kan foretage 1. efterkontrol af patienter opereret i sygehusregi. Secialerepræsentant for øjenlægepraksis oplyste endvidere, at han havde drøftet sagen med øjenlægepraksis i Esbjerg, som var indforstået hermed.

    På baggrund heraf blev brev med forespørgsel om deltagelse i en aftale fremsendt praksis. De indkomne tilbagemeldinger var forskellige. En praksis var indforstået hermed. En mente ikke, der var behov for en aftale, men så det som en selvfølgelighed, at se patienten, ud fra almindelige - skrevne og uskrevne - anvendte lægelige principper for fagligt godt kvalitetsarbejde. De to kataraktopererende praksis ønskede derimod ikke en aftale, men en øgning af deres kataraktkvote.

    Sagen har været drøftet i Samarbejdsudvalget for Speciallæger, hvor det blev besluttet, at praksis specialerepræsentant på ny tager kontakt til de pågældende øjenlæger.

    fold dette punkt ind Indstilling
      Til drøftelse.
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Under forudsætning af at den markedsmæssigt rette pris kan opnås, er udvalget indstillet på at anbefale regionsrådet at udlægge yderligere 400 øjenoperationer til praksis.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 10/496
    11. Guide til egenomsorg som led i patientuddannelser
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der orienteres om udgivelse af Guide til egenomsorg som led i patientuddannelser. Guiden er udviklet i kronikerprojektet ”Egenomsorg som led i patientuddannelse” i 2010-2012 gennemført i Sundhedsstaben.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Formålet med projektet har været at undersøge, udvikle og kvalificere arbejdet med egenomsorg som led i patientuddannelser – på tværs af organisatoriske og metodemæssige forankringer. Mange patientuddannelser og rehabiliterende indsatser har styrkelse af patienters og borgeres egenomsorg som et af deres primære formål. MTV af patientuddannelser (Sundhedsstyrelsen 2009) pegede på et behov for at gøre mål og virkningsmekanismer for patientuddannelse mere klare, særligt i forhold til at vurdere virkninger og effekt. Det er den udfordring, projektet har grebet, og guiden giver sit bidrag til.

    Guiden er baseret på et casestudie, hvor seks forskellige gruppebaserede patientuddannelser er blevet fulgt tæt med både observationer og interview med deltagere og undervisere. Det er Dansk Sundhedsinstitut, der har stået for undersøgelsen, som publiceres i en selvstændig forskningsrapport, tre universitetsspecialer og i en række videnskabelige artikler. På baggrund af undersøgelsen er der gennemført 2 workshop-dage med undervisere og tilrettelæggere af de pågældende patientuddannelser. På disse workshops er undersøgelsens resultater blevet drøftet, og der har været fokus på, hvilke praktiske anbefalinger og pointer, der har kunnet udledes.

    Målgruppen for guiden er ledere, planlæggere og sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med patientuddannelse. Guiden bliver præsenteret på Region Syddanmarks nationale konference Egenomsorg og Patientuddannelse den 8. maj 2012.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Udsættes.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/3
    12. Mødeplan 2012
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Følgende mødeplan blev foreslået og godkendt på mødet i Samordningsudvalget den 17. januar 2012:
     

    • Tirsdag den 12. juni 2012 - Forskerparken, Odense.
    • Tirsdag den 21. august 2012 - Sygehus Sønderjylland, Aabenraa.
    • Tirsdag den 18. september 2012 - Sønderborg Kommune.
    • Tirsdag den 09. oktober 2012 - Tysk uddannelsesinstitution, Sydslesvig.
    • Mandag den 12. november 2012 - Aalborg Kommune.
    • Tirsdag den 11. december 2012 - Center for Kvalitet, Middelfart.
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

    • at næste møde holdes den 12. juni 2012 i Forskerparken, Odense.
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Godkendt.


    Sagsnr. 12/3
    13. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    -

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    -

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     
    • Udvalget drøftede projekt sundhedshuse i Nordborg foranlediget af Willy Sahl. Udvalget vil senere blive orienteret om status og den endelige model for sundhedshus i Nordborg.
    • Frede Skaaning nævnte et ønske fra praktiserende læger om et direkte nummer til alarmcentralen. Udvalget drøftede dette. Der er indført sundhedsfaglig visitation i vagtcentralen, der har ansvaret for at disponere ambulancer.
    • Margot Torp: Der er ikke ret mange jordemødre, der kommer ud til førstegangsfødende. Sundhedsstyrelsen har netop udsendt høringsmateriale til justeret ordning. Udvalget vil få en orientering om dette på næste møde.
    • På foranledning af Willy Sahl drøftede udvalget eventuel videreudvikling af sundhedshus-konstruktionen.  

     

    Sagsnr. 10/496
    11. Guide til egenomsorg som led i patientuddannelser
    fold dette punkt ind Resume
     

    Der orienteres om udgivelse af Guide til egenomsorg som led i patientuddannelser. Guiden er udviklet i kronikerprojektet ”Egenomsorg som led i patientuddannelse” i 2010-2012 gennemført i Sundhedsstaben.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Formålet med projektet har været at undersøge, udvikle og kvalificere arbejdet med egenomsorg som led i patientuddannelser – på tværs af organisatoriske og metodemæssige forankringer. Mange patientuddannelser og rehabiliterende indsatser har styrkelse af patienters og borgeres egenomsorg som et af deres primære formål. MTV af patientuddannelser (Sundhedsstyrelsen 2009) pegede på et behov for at gøre mål og virkningsmekanismer for patientuddannelse mere klare, særligt i forhold til at vurdere virkninger og effekt. Det er den udfordring, projektet har grebet, og guiden giver sit bidrag til.

    Guiden er baseret på et casestudie, hvor seks forskellige gruppebaserede patientuddannelser er blevet fulgt tæt med både observationer og interview med deltagere og undervisere. Det er Dansk Sundhedsinstitut, der har stået for undersøgelsen, som publiceres i en selvstændig forskningsrapport, tre universitetsspecialer og i en række videnskabelige artikler. På baggrund af undersøgelsen er der gennemført 2 workshop-dage med undervisere og tilrettelæggere af de pågældende patientuddannelser. På disse workshops er undersøgelsens resultater blevet drøftet, og der har været fokus på, hvilke praktiske anbefalinger og pointer, der har kunnet udledes.

    Målgruppen for guiden er ledere, planlæggere og sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med patientuddannelse. Guiden bliver præsenteret på Region Syddanmarks nationale konference Egenomsorg og Patientuddannelse den 8. maj 2012.

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Til orientering.

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Udsættes.

    fold dette punkt ind Bilag
     

    Sagsnr. 12/3
    12. Mødeplan 2012
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    Følgende mødeplan blev foreslået og godkendt på mødet i Samordningsudvalget den 17. januar 2012:
     

    • Tirsdag den 12. juni 2012 - Forskerparken, Odense.
    • Tirsdag den 21. august 2012 - Sygehus Sønderjylland, Aabenraa.
    • Tirsdag den 18. september 2012 - Sønderborg Kommune.
    • Tirsdag den 09. oktober 2012 - Tysk uddannelsesinstitution, Sydslesvig.
    • Mandag den 12. november 2012 - Aalborg Kommune.
    • Tirsdag den 11. december 2012 - Center for Kvalitet, Middelfart.
    fold dette punkt ind Indstilling
     

    Det indstilles,

    • at næste møde holdes den 12. juni 2012 i Forskerparken, Odense.
    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     

    Godkendt.


    Sagsnr. 12/3
    13. Eventuelt
    fold dette punkt ind Resume
       
    fold dette punkt ind Sagsfremstilling
     

    -

    fold dette punkt ind Indstilling
     

    -

    fold dette punkt ind Beslutning i Sundhedssamordningsudvalget den 15-05-2012
     
    • Udvalget drøftede projekt sundhedshuse i Nordborg foranlediget af Willy Sahl. Udvalget vil senere blive orienteret om status og den endelige model for sundhedshus i Nordborg.
    • Frede Skaaning nævnte et ønske fra praktiserende læger om et direkte nummer til alarmcentralen. Udvalget drøftede dette. Der er indført sundhedsfaglig visitation i vagtcentralen, der har ansvaret for at disponere ambulancer.
    • Margot Torp: Der er ikke ret mange jordemødre, der kommer ud til førstegangsfødende. Sundhedsstyrelsen har netop udsendt høringsmateriale til justeret ordning. Udvalget vil få en orientering om dette på næste møde.
    • På foranledning af Willy Sahl drøftede udvalget eventuel videreudvikling af sundhedshus-konstruktionen.  

     


    Siden er sidst opdateret 19-11-2012
    Kontakt Region Syddanmark

    Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring