Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Regionsrådet - Referat - 23. april 2012

Mødedato
23-04-2012 kl. 15:00 - 18:00

Mødested
Regionsrådssalen

Deltagere
  • Carl Holst, V
  • Poul-Erik Svendsen, A
  • Freddie H. Madsen, O
  • Karsten Uno Petersen, A
  • Willy Sahl, A
  • Bente Gertz, A
  • Pia Tørving, A
  • Margot Torp, A
  • William Jensen, A
  • Frede Skaaning, A
  • Ole Finnerup Larsen, A
  • Pierre Topaz, A
  • Jette Jensen, A
  • Andrea Terp, A
  • Kristian Grønbæk Andersen, B
  • Lasse Krull, C
  • John Lohff, C
  • Poul Sækmose, C
  • Bent Bechmann, C
  • Mette Valentin, U
  • Henrik J. Møller, F
  • Iben Kromann, F
  • Ida Damborg, F
  • Torben W. Smith, F
  • John Hyrup Jensen, U
  • Jørgen Pless, L
  • Bjarne Juel Møller, O
  • Thies Mathiasen, O
  • Lars Aarup, O
  • Stephanie Lose, V
  • Carsten Abild, V
  • Sonny Berthold, V
  • Thyge Nielsen, V
  • Preben Jensen, V
  • Bo Libergren, V
  • Claus Warming, V
  • Preben Friis-Hauge, V
  • Susanne Linnet, V
  • Hans Philip Tietje, V
  • Ingeborg Moritz Hansen, V
  • Jens Møller, V

  • Afbud

    Luk alle punkter Referat


    1. Temadrøftelse om talentsatsningen
    2. Generalplan Sydvestjysk Sygehus, Idéoplæg for Fælles Akutmodtagelse i Esbjerg
    3. Generalplan Sydvestjysk Sygehus, Idéoplæg for ny sengebygning i Esbjerg
    4. Igangsætning af udbudsproces vedrørende projektkonkurrence for Fase 2 i Aabenraa
    5. Udpegning af bedømmelseskomité vedr. kunst på sygehusene i Aabenraa
    6. Sundhedshuse på Ærø
    7. Etablering af skaderådgivningstelefon i Region Syddanmark
    8. Kvalitetsindsatser på sygehusene - Rigsrevisionens beretning 2012
    9. Endelig vedtagelse af den Regionale Udviklingsplan 2012-15
    10. Indstillinger og orientering fra Vækstforum
    11. Orientering om Grøn Vækst
    12. Den videre oprensning i Kærgård Plantage
    13. Samtykke til råstofgravning udenfor råstofplanens graveområder ved Gørding
    14. Markering af 150-året for Slaget ved Dybbøl
    15. Regional Telemedicine Forum afslutningskonference
    16. Udpegning af suppleant til AER’s bestyrelse
    17. LUKKET PUNKT - Redegørelse om hændelsen på psykiatrisk afdeling i Odense


    Sagsnr. 12/8665
    1. Temadrøftelse om talentsatsningen
    fold dette punkt ind Resume

    I december 2011 blev der bevilget 77 mio. kr. fra socialfonden og de regionale erhvervsudviklingsmidler til 5 projekter under talentprogrammet. Disse projekter er under opstart. Regionsrådet har på budgettet afsat yderligere 5 mio. kr. i 2012 til at understøtte talentprogrammet. På regionsrådsmødet vil der blive lagt op til en diskussion af, hvordan regionen kan medvirke til at øge virksomhedernes muligheder for både at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft fra ind- og udland.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I dele af Syddanmark er det en udfordring for virksomhederne at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft. Særligt virksomheder indenfor Energieffektivisering og Off-shore erhvervene, men en række øvrige virksomheder giver generelt udtryk for, at det er vanskeligt at tiltrække og ikke mindst fastholde de højtuddannede medarbejdere, de har behov for.

    I foråret 2011 besluttede Syddansk Vækstforum derfor at sætte fokus på denne problematik, hvilket resulterede i udviklingen af 5 projekter. I december 2011 bevilgede Syddansk Vækstforum og Regionsrådet ca. 77 mio. kr. fra socialfonden og de regionale erhvervsudviklingsmidler til de 5 projekter under Talentprogrammet.

    Projekterne er endnu i en opstartsfase.

    Udover disse 5 projekter har regionsrådet afsat 5 mio. kr. på budgettet i 2012 til talentprogrammet. Nogle af midlerne anvendes bl.a. til kvantitative og kvalitative analyser, der skal danne beslutningsgrundlag for hvilke supplerende tiltag og initiativer, der er behov for, som kan sikre den størst mulige effekt. Disse analyser er endnu ikke afsluttet.

    Herudover planlægges en samlet kick-off konference for de 5 projekter til den 27. juni 2012.

    Der er udviklet en hjemmeside: www.bedstehjerner.dk.

    På regionsrådsmødet vil der blive orienteret om talentsatsningen, og der vil blive lagt op til en overordnet drøftelse af, hvad regionen yderligere kan medvirke til at sætte i gang, som sikrer, at talentindsatsen bedst understøtter regionens vækststrategi.

     

    fold dette punkt ind Indstilling

    Til drøftelse.

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

    Regionsrådet besluttede, at der arbejdes videre med udvikling og implementering af tiltag indenfor talentsatsningen.


    Sagsnr. 09/3307
    2. Generalplan Sydvestjysk Sygehus, Idéoplæg for Fælles Akutmodtagelse i Esbjerg
    fold dette punkt ind Resume

    Ved Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg planlægges, som en del af Generalplanen, at etablere en Fælles Akutmodtagelse (FAM).

    Den Fælles Akutmodtagelse vil blive placeret i den eksisterende sengebygning i stueniveau, så snart de nuværende funktioner er flyttet til deres ny- og ombyggede lokationer.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Ved Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg planlægges, som en del af Generalplanen, at etablere en Fælles Akutmodtagelse (FAM).

    Den Fælles Akutmodtagelse er omdrejningspunktet for en optimal faglig og fysisk modtagelse af de akutte patienter, der kommer til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Funktionen skal således i hele sin organisation og indretning understøtte et smidigt og effektivt patientvenligt forløb. Dette fordrer hurtig og sikker tværfaglig diagnostik og behandling, som kræver, at den fysiske struktur indrettes efter patientforløbene. Den Fælles Akutmodtagelse indrettes derfor med støttefunktioner som radiologi, blodprøvetagning, farmaceuter mm. såvel som kliniske specialer for at kunne gennemføre en fælles vurdering af resultater og observationer.

    Den Fælles Akutmodtagelse vil blive placeret i den eksisterende sengebygning, bygning 02 i umiddelbar forbindelse med det nuværende ambulanceankomstcenter, skadestue og lægevagt og senere hen med det akutmedicinske modtagecenter, der i dag er placeret på 4. sal i den nuværende sengebygning. Flytnigen vil ske så snart de nuværende funktioner, dvs. hæmodialysen, klinisk biokemi, klinisk immunologi samt blodbanken og bloddonorklinikken er flyttet til deres ny- og ombyggede lokationer. Udgifterne til ombygningen inkl. ombygning af støttefunktioner er vurderet til 92,1 mio. kr. (indeks 124,9) og planlægges at stå færdig primo 2015.

    Dette kræver udflytning af de nuværende funktioner dvs. dialysen og den klinisk medicinske del af laboratoriet, der p.t. er placeret udenfor laboratoriet. Disse vil kunne udflytte, når henholdsvis nybygningen af dialysen og om- og tilbygningen af laboratoriet, som regionsrådet meddelte anlægsbevilling til på dets møde i januar 2011, står færdigt i 2013.

    Udover at dialysen og den klinisk medicinske del af laboratoriet skal flyttes for at skabe plads til FAM, skal også Kardiologisk Laboratorium flyttes til "Næsen". Flytteudgifterne er vurderet til 1 mio. kr. (indeks 124,9) i 2012.

    Selve udførelsesfasen vil ske i 2 etaper. Første del vedrører selve kernen i FAM, mens anden etape vedrører støttefunktionerne til FAM. For at sikre sammenhæng og koordination mellem projekterne er det dog vigtigt, at rådgivningen sker samlet. Regionsrådet gav på dets møde i juni 2010 en anlægsbevilling til rådgivning vedrørende første etape. Den resterende rådgivning vurderes at koste 3, 5 mio. kr. (indeks 124,9).

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At idéoplægget for etablering af Fælles Akutmodtagelse på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg godkendes.

    At der meddeles tillæg til anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. (indeks 124,9) til rådgivning i forbindelse med støttefunktioner til FAM.

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb i 2012 på 3,5 mio. kr. (indeks 124,9) til rådgivning i forbindelse med støttefunktioner til FAM finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2014 til Generalplanens fase 3.

    At der meddeles anlægsbevilling på 1 mio. kr. (indeks 124,9) til flytning af Kardiologisk laboratorium.

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb i 2012 på 1 mio. kr. (indeks 124,9) til flytning af Kardiologisk Ambulatorium finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2013 til Generalplanens fase 1.

    At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende licitationsresultatet indenfor den meddelte bevilling. 

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 22-03-2012

    Udvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet. I bilaget rettes ”kundeankomst” til ”patientankomst” inden regionsrådsbehandlingen. 

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 09/3307
    3. Generalplan Sydvestjysk Sygehus, Idéoplæg for ny sengebygning i Esbjerg
    fold dette punkt ind Resume

    Ved Sydvestjysk Sygehus planlægges, som en del af Generalplanen, at opføre en ny sengebygning. Den nye sengebygning vil blive placeret på den sydlige side af og parallelt med Haraldsgade, og vil udgøre ca.14.000 kvadratmeter. Sengebygningen vil komme til at rumme op til 158 senge.

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    I forbindelse med implementeringen af Generalplanen, besluttet på regionsrådsmødet 1. marts 2010, er det besluttet at etablere en ny sengebygning på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, rummende op til 158 sengeenheder.

    Den nye sengebygning vil blive placeret på den sydlige side af og parallelt med Haraldsgade, og vil udgøre ca.14.000 kvadratmeter over terræn. Ønsket er, at opnå fuld udnyttelse af sengepladserne ved at disse fleksibelt kan anvendes af flere specialer, ligesom der vil kunne opnås forbedret logistik og ankomstforhold for patienter og pårørende.

    Herudover påtænkes det, at etablere nyt auditorium og forsknings- og undervisningsfaciliteter i kælderplansniveauet, som erstatning for det som nedrives for at gøre plads til den nye sengebygning. Udover nedrivningen af auditoriet vil det endvidere være nødvendigt, at nedrive bygning 05, 06 og 20, der i dag rummer Klinisk biokemisk afsnit, Klinisk Immunologisk afsnit, bloddonorklinik og blodbank samt økonomistaben.

    Programmeringen af sengebygningen forventes at foregå indtil primo 2013, hvorefter nedrivningen af eksisterende bygninger kan ske. Herefter kan den egentlige opførelse igangsættes, hvilket forventes at strække sig ind i 2016, hvorefter sengebygningen vil stå færdig.

    Udgifterne til opførelsen er i Generalplanen vurderet til 321,6 mio. kr. (indeks 124,9) inkl. energitilskud for at leve op til BR2015-krav. Byggeriet planlægges til at stå færdig i 2016.

    Der er i budgettet afsat midler hertil i overslagsårene 2014 og 2015 på i alt 205,5 mio. kr. (indeks 124,9). Udgifterne til rådgivning i 2012 og 2013 er vurderet til 24,1 mio. kr.

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At idéoplægget for opførelsen af en ny sengebygning på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg godkendes.

    At der meddeles anlægsbevilling på 24,1 mio. kr. (indeks 124,9) til rådgivning i forbindelse med ny sengebygning.

    At der afsættes og frigives rådighedsbeløb i 2012 på 11 mio. kr. og i 2013 på 13,1 mio. kr. (indeks 124,9) til rådgivning i forbindelse med ny sengebygning finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2014 til Generalplanens fase 2.

    At sundhedsdirektøren bemyndiges til at godkende rådgivervalget indenfor den meddelte bevilling. 

    fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 22-03-2012

    Udvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

    fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

    Indstillingen anbefales over for regionsrådet. I bilaget rettes ”kundeankomst” til ”patientankomst” inden regionsrådsbehandlingen. 

    fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

    Indstillingen tiltrådt.

    fold dette punkt ind Bilag

    Sagsnr. 12/5387
    4. Igangsætning af udbudsproces vedrørende projektkonkurrence for Fase 2 i Aabenraa
    fold dette punkt ind Resume

    Region Syddanmark har i december 2011 modtaget regeringens endelige tilsagn til udbygning af sygehuset i Aabenraa. Det foreslås, at projektkonkurrencen for Fase 2 igangsættes. Regionsrådet udpegede allerede i august 2010 seks regionsrådsmedlemmer til bedømmelseskomitéen. 

    fold dette punkt ind Sagsfremstilling

    Regionsrådet udpegede på mødet den 23. august 2010 seks regionsrådsmedlemmer til dommerkomitéen til bedømmelse af en projektkonkurrence for Fase 2 i Aabenraa. På baggrund af, at Region Syddanmark den 20. december 2011 modtog Regeringens endelige tilsagn om økonomisk tilskud fra Kvalitetsfonden til udbygning af sygehuset i Aabenraa, foreslås hermed, at processen for projektkonkurrencen igangsættes.

    De 6 udpegede regionsrådsmedlemmer er: Andrea Terp, Pia Tørving, Henrik J. Møller, Carl Holst, Stephanie Lose og Bjarne Juel Møller. Dommerkomitéen vil foruden de 6 udpegede regionsrådsmedlemmer indeholde 3 fagdommere, udpeget af Akademisk Arkitektforening og Foreningen af rådgivende Ingeniører. 

    Processen for udbuddet af projektkonkurrencen er beskrevet i vedlagte bilag. Det fremgår bl.a. at i første trin udvælges 4-6 konkurrencedeltagere, som opfylder kravene til teknisk kompetence og økonomisk formåen. Denne prækvalifikation foretages af direktionen på Sygehus Sønderjylland i samråd med den administrative styregruppe. Andet trin omhandler selve projektkonkurrencen, hvor de indleverede konkurrenceforslag skal behandles og vurderes af bedømmelseskomitéen med henblik på indstilling af en vinder til regionsrådet.    

    Regionsrådet vil i december 2012 blive forelagt konkurrencematerialet til godkendelse. Dommerkomitéens arbejde vil ifølge tidsplanen foregå i august-september 2013. I december 2013 forventes regionsrådet at kunne udpege en vinder af projektkonkurrencen.

    Fase 2 har en økonomisk ramme på ca. 700 mio. kr., som bl.a. skal anvendes til nybyggeri af en sengebygning, ombygning til apotek, intensiv, laboratorium samt forskning og læringscenter. Afholdelse af projektkonkurrencen koster 2,6 mio. kr., som i første omgang foreslås finansieret af likvide aktiver indtil udbetaling fra Kvalitetsfonden. Udgiften omfatter bl.a. et tilbudsvederlag for deltagelse i projektkonkurrencen på 0,3 mio. kr. pr. deltager.

    Afslutningsvis kan i øvrigt oplyses, at regionsrådet den 26. marts 2012 behandlede licitationsresultatet for byggeriet af Fase 1, som igangsættes i maj 2012.  

    fold dette punkt ind Indstilling

    Det indstilles:

    At udbuddet af totalrådgivningsopgaven for Fase 2 i Aabenraa sker som en projektkonkurrence efter EU-udbudsdirektivets bestemmelser herom.

    At bedømmelseskomiteen, foruden de seks udpegede regionsrådsmedlemmer, suppleres med tre fagdommere udpeget af Akademisk Arkitektforening og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, i alt ni personer.

    At de overordnede bedømmelseskriterier i projektkonkurrencen er følgende.

    • Konkurrenceforslagets arkitektoniske løsning: Forslagets samlede arkitektoniske, funktionelle (fleksibilitet, elasticitet og generalitet), logistiske og tekniske løsninger i forhold til konkurrenceprogrammets ønsker og krav.
    • Konkurrenceforslagets funktionsmæssige løsning: Forslagets detailindretning/belysning af bl.a.: 1) Revurdering af helhedsplan. 2) Risici omkring byggeri over Neonatal skal belyses, eventuelt lodret byggeri frem for vandret for at mindske gener. 3) Detailindretning af intensiv, laboratorium, apotek, forskning og læringscenter.
    • Konkurrenceforslagets samlede anlægsøkonomi: Samlet anlægsøkonomi samt vurdering af bygningens drift og vedligehold.
    • Rådgiverhonorar: Udbudsmaterialet vil som udgangspunkt indeholde en tilbudsliste, hvor timesatser udfyldes på baggrund af bestemte medarbejderkategorier og timesatser for nøglemedarbejdere, ligesom der vil blive stillet krav om totalrådgiverens totale honorar. 

      At der meddeles en anlægsbevilling på 2,6 mio. kr. (indeks 124,9) til en projektkonkurrence for Fase 2 i Aabenraa.

      At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 1,3 mio. kr. i 2012 og 1,3 mio. kr. i 2013 (indeks 124,9) til projektkonkurrencen for Fase 2 i Aabenraa, i første omgang finansieret af likvide aktiver.

      fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 22-03-2012

      Udvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Indstillingen tiltrådt.

      fold dette punkt ind Bilag

      Sagsnr. 09/8008
      5. Udpegning af bedømmelseskomité vedr. kunst på sygehusene i Aabenraa
      fold dette punkt ind Resume

      I de 2 store byggeprojekter i Aabenraa er der afsat 4,7 mio. kr. til kunst. Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien har oparbejdet et samarbejde med Statens Kunstfond omkring en kunststrategi. På den baggrund foreslås, at der reserveres 3 mio. kr. til en kunstkonkurrence, og at der udpeges en bedømmelseskomité på 8 regionsrådsmedlemmer til at udpege vinderen af kunstkonkurrencen.  

      fold dette punkt ind Sagsfremstilling

      Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien har i fællesskab kontaktet Statens Kunstfond for at få rådgivning til kunstnerisk udsmykning af de to nye sygehuse i Aabenraa. I 2011 betalte Statens Kunstfond for at få udarbejdet en kunststrategi for sygehusene. Kunststrategiens fokus er på stedspecifikt billedkunst, dvs. unikke kunstværker skabt til konteksten med hensyntagen til de konkrete rumlige forhold, rummets funktioner og de kommende brugeres behov.

      På baggrund af kunststrategien har sygehusledelserne prioriteret, at de 3 nye hovedindgange vægter tungest i forhold til etablering af stedspecifik kunst. De 3 hovedindgange er: 1) Hovedindgang mod syd, hvor Familiehuset skal bygges, 2) Hovedindgang mod nord, hvor det psykiatriske sygehus skal kobles sammen med det eksisterende sygehus og 3) Indgangen til den Fælles Akutmodtagelse (FAM).   

      Statens Kunstfond anbefaler, at sygehusene indbyder 3 navngivne kunstnere til en skitsekonkurrence. Det er Statens Kunstfond, der udpeger kunstnerne. I konkurrencen skal kunstnerne hver især fremkomme med forslag til, hvordan de 3 hovedindgange kan udsmykkes kunstnerisk med stedspecifikke værker. Statens Kunstfond har tilbudt at betale for de 3 skitsehonorarer for 5 måneders arbejde. Invitationen af 3 kunstnere er en afvigelse fra den sædvanlige tilgang til udsmykningsopgaver, hvor blot en enkelt udvalgt kunstner får opgaven tilbudt. Statens Kunstfond ser dog nye muligheder for at afprøve metoder og arbejdsgange i dette store projekt.

      Statens Kunstfond har endvidere tilbudt at støtte sygehusene i den kunstneriske styring og proces ved at betale for en konsulent, der kan følge og rådgive undervejs. Sygehusene skal selv betale for vinderprojektets udførelse. Statens Kunstfond har anbefalet, at der afsættes en ramme på 3 mio. kr. til realisering af de stedspecifikke værker i indgangspartierne. Det vil sige ca. 1 mio. kr. til hvert indgangsparti.

      Der er i alt afsat 4,7 mio. kr. til kunst fordelt med 2,6 mio. kr. i budgettet til Fase 1 og 2,1 mio. kr. i budgettet til det nye psykiatriske sygehus. Det indstilles, at 3 mio. kr. reserveres til finansiering af udførelsen af de konkrete værker fra vinderprojektet fordelt med 2 mio. kr. fra Fase 1 og 1 mio. kr. fra det nye psykiatriske sygehus. De resterende budgetter til kunst reserveres til sygehusledelsernes udmøntning, herunder til evt. afledte udgifter i forbindelse med opsætningen/integrationen af kunstværkerne i de nye byggerier. 

      Til bedømmelse af de tre indkomne skitseforslag skal der nedsættes en bedømmelseskomité. Det foreslås, at regionsrådet udpeger 8 regionsrådsmedlemmer, som har indsigt i de 2 byggeprojekter i Aabenraa, dvs. somatikkens kvalitetsfondsprojekt og det nye psykiatriske sygehus. Det kan i den forbindelse oplyses, at der allerede er udpeget 6 regionsrådsmedlemmer til bedømmelseskomitéen for totalrådgivningskonkurrencen for Fase 2 i Aabenraa. Statens Kunstfond bistår bedømmelseskomitéen med en skriftlig faglig bedømmelse. Det vil være muligt herudover at udpege rådgivere for bedømmelseskomitéen såsom repræsentanter for sygehusledelserne, medarbejdere og rådgivere for de to byggeprojekter.

      Sygehuset har i samråd med Statens Kunstfond inviteret 3 kunstnere til deltagelse i konkurrencen, og konkurrencematerialet er udsendt. Konkurrenceforslagene skal afleveres den 18. september 2012. Der er herefter afsat 14 dage til bedømmelsesarbejdet, og vinderen forventes at blive udpeget af bedømmelseskomitéen medio oktober 2012. Bedømmelseskomitéens medlemmer vil blive indkaldt til et orienteringsmøde i maj om rammerne for konkurrencen og den planlagte proces.

      fold dette punkt ind Indstilling

      Det indstilles:

      At der til udførelsen af vinderprojektet for kunstkonkurrencen på sygehusene i Aabenraa reserveres i alt 3 mio. kr. (indeks 124,9) af de allerede afsatte midler til kunst fordelt med 2 mio. kr. af Fase 1 og 1 mio. kr. af nyt psykiatrisk sygehus.

      At der til bedømmelseskomitéen for kunstkonkurrencen på sygehusene i Aabenraa udpeges 8 regionsrådsmedlemmer.

      fold dette punkt ind Beslutning i Innovationsudvalget den 22-03-2012

      Udvalget anbefaler indstillingen overfor regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Indstillingen tiltrådt.

      Regionsrådet udpegede følgende til bedømmelseskomitéen:

      Carl Holst

      Bjarne Juel Møller

      Sonny Berthold

      Jens Møller

      Andrea Terp

      Pia Tørving

      Henrik Møller

      Bente Gertz


      Sagsnr. 11/5339
      6. Sundhedshuse på Ærø
      fold dette punkt ind Resume

      Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2011 givet tilsagn om midler til etablering af sundhedshuse på Ærø. Tilsagnet blev givet under forudsætning at ministeriets endelige godkendelse af projektbeskrivelsen med anlægsbudget og tidsplan. Regionsrådet skal således tage stilling hertil.

      fold dette punkt ind Sagsfremstilling

      Indenrigs- og Sundhedsministeriet gav den 22-03-2011 tilsagn om midler til etablering af sundhedshuse på Ærø i form af et sundhedshus på sygehusenheden Ærø i Ærøskøbing og i det tidligere rådhus i Marstal. Der blev givet tilsagn om 6,6 mio. kr. til sundhedshuset på sygehuset og 3,4 mio. kr. til sundhedshuset i det tidligere rådhus i Marstal.

      Tilsagnet blev givet under forudsætning af ministeriets endelige godkendelse af projektbeskrivelsen med tilhørende anlægsbudget og tidsplan. Projektbeskrivelse og tidsplan fremgår af byggeprogrammet, som regionsrådet skal tage stilling til.

      Siden Ministeriet gav tilsagn om midler til sundhedshusene har Ærø Kommune, de praktiserende læger i Marstal, sygehusenheden Ærø og regionens sundhedsstab arbejdet med konkretisering af etableringen af sundhedshusene.

      Der foreligger nu en projektbeskrivelse og byggeprogram med tilhørende anlægsbudget og tidsplan. I dette materiale er beskrevet funktionerne og funktionssammenhængene i husene. Materialet skal anvendes til regional og kommunal politisk godkendelse af projektet og godkendelse og endelig frigivelse af midler i Sundheds- og Forebyggelsesministeriet. Dernæst vil materialet danne grundlag for indgåelse af licitation vedrørende aftale med totalrådgiver, der kan bistå med det videre arbejde.

      Efter de politiske godkendelser af byggeprogram med anlægsbudget og tidsplan, varetages det videre arbejde af Ærø Kommune og OUH. I denne proces vil en styregruppe med repræsentation af ovennævnte interessenter påse, at fremdriften følger planen i form af orientering ved centrale milepæle i projektet. Hvis der sker afvigelser i planen, skal styregruppen inddrages. 

      Sundhedshuset på sygehusenheden Ærø
      De overordnede arealkrav til sundhedshuset udgør knap 1.050 m². Etableringen af sundhedshuset andrager 6,6 mio. kr. Sundhedshuset vil være færdigt i 2013. Tidsplanen afhænger af Ærø kommune og dennes rokadeplan for flytning af personale.

      Sundhedshuset på sygehusenheden skal indeholde:

      • kommunal genoptræning,
      • hjemmesygepleje,
      • sundhedspleje,
      • socialpsykiatri, og
      • misbrugsbehandling.

      Der er i dag på sygehuset to praktiserende læger, jordemoder, kiropraktor, lokal psykiatri, som fortsat vil være i huset.

      Da Region Syddanmark ejer sygehusenheden Ærø, skal regionsrådet i denne sag træffe de fornødne politiske beslutninger, hvorefter det videre arbejde efter regionsrådets behandling varetages af Region Syddanmark.

      Sundhedshuset i Marstal
      De overordnede arealkrav til lægehuset udgør godt 300 m² og godt 200m² indrettes til kommunale funktioner. Lægepraksis i Marstal inkl. de kommunale funktioner i stueetagen andrager 3,4 mio. kr. Sundhedshuset vil være færdigt i 2013. Tidsplanen afhænger af Ærø kommune og dennes rokadeplan for flytning af personale.

      Sundhedshuset i Marstal skal indeholde:

      • Praksis for tre praktiserende læger
      • Kommunal jobcenter
      • Kommunal sygeplejeklinik
      • Fodterapi

      Da Ærø Kommune er ejer af det tidligere rådhus, træffer kommunen de nødvendige politiske beslutninger omkring en kommende byggesag.

      fold dette punkt ind Indstilling

      Det indstilles:

      At byggeprogrammet godkendes.

      At der meddeles anlægsbevilling på 6,6 mio. kr. (index 124,9) og anlægsindtægtsbevilling på -6,6 mio. kr.

      At der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 3,3 mio. kr. i 2012 og 3,3 mio. kr. i 2012 (indeks 124,9), der finansieres af midler givet fra statens pulje til etablering af sundhedshuse med -3,3 mio. kr. i 2012 og -3,3 mio. kr. i 2013.

      At sundhedsdirektøren bemyndiges til efterfølgende at godkende licitationsresultatet for anlægsprojektet inden for den givne bevilling.

      At sagen, for så vidt angår sundhedshuset i Marstal, tages til efterretning.

      fold dette punkt ind Beslutning i Akut- og ø-udvalget den 15-03-2012

      Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Indstillingen tiltrådt.

      fold dette punkt ind Bilag

      Sagsnr. 11/20720
      7. Etablering af skaderådgivningstelefon i Region Syddanmark
      fold dette punkt ind Resume

      Der foreslås etableret en skaderådgivningstelefon i regi af regionens fælles akutmodtagelser med opstart den 1. oktober 2012.

      Skaderådgivningstelefonen har som formål, at rådgive om behandling og behandlingsmuligheder, oplyse om ventetider samt nedbringe antallet af unødvendige besøg og bl.a. derved at nedbringe ventetiden på skadestuebehandling.

      Servicemålene for telefonbetjening foreslås at være de samme som hos vagtlægeordningen, hvilket betyder, at 80 % af opkaldende skal besvares i løbet af to minutter, 85 % i løbet af tre minutter og 90 % i løbet af fem minutter.

      fold dette punkt ind Sagsfremstilling

      På regionsrådsmødet den 25. oktober 2010 samt den 22. november 2010 besluttede regionsrådet, at der skulle arbejdes på at oprette en skaderådgivningstelefon i forbindelse med indførelsen af sundhedsfaglig visitation af 112-opkald.

      Aktiviteten på AMK-Vagtcentral har dog vist sig at være noget højere end først antaget. Det er derfor ikke muligt med den nuværende bemanding samt fysiske rammer at betjene en skaderådgivningstelefon.

      Da der allerede i dag sker en telefonisk rådgivning i skadestueregi, og da det vil være en fordel, at personalet på skaderådgivningstelefonen har konkret skadesekspertise fra en skadestue/ akutmodtagelse, vurderes det hensigtsmæssigt at placere skaderådgivningstelefonen på akutmodtagelserne i regionen.

      Formål for skaderådgivningstelefonen er, at:

      • rådgive om håndtering af småskader 
      • guide borgerne det rigtige sted hen
      • medvirke til at nedbringe ventetiden
      • oplyse om ventetider

      Servicemål for skaderådgivningstelefonen
      Der foreslås samme servicemål for betjening af skaderådgivningstelefonen, som der er i dag for vagtlægetelefonen. Det vil sige, at 80 % af opkaldende til skaderådgivningstelefonen besvares i løbet af to minutter, 85 % i løbet af tre minutter og 90 % i løbet af fem minutter. Der etableres et monitoreringssystem for at følge op på servicemålene og performance.

      Antal opkald til skaderådgivningstelefonen
      Ud fra det henvendelsesmønster, der er i dag til sundhedsvæsenet i Region Syddanmark, er det skønnet hvordan henvendelsesmønstret vil være efter oprettelsen af en skaderådgivningstelefon. Det vurderes, at skaderådgivningstelefonen vil få ca. 130.000 opkald om året.

      Bemanding af skaderådgivningstelefonen
      Med henblik på at kunne honorere servicemålene er der samlet set behov for 2½ medarbejdere fra kl. 8-9 og igen fra kl. 20-22, mens der fra kl. 10-19 er behov for 3 medarbejdere. Opkald om natten varetages inden for den normale vagt. Fordelingen af personale sker på baggrund af befolkningsunderlaget for regionens akutsygehuse. Samlet set vil der årligt være behov for godt 12 personer til at betjene den døgndækkende skaderådgivningstelefon. 

      Bemanding fordelt ud fra befolkningsunderlag:

      Optageområde for akutsygehuse

       %-vis andel 

      Personaleandel ved 100.000 opkald

      SVS

      220.000

      18,64%

      2,30

      SHS 

      230.000

      19,49%

      2,41

      SLB

      300.000

      25,42%

      3,14

      OUH

      430.000

      36,44%

      4,50

      Total

      1.180.000

      100,00%

      12,34


       

      Tekniske løsninger bag skaderådgivningstelefonen
      Etablering af en skaderådgivningstelefon forudsætter en række tekniske løsninger i form af et telefonisystem, system til afrapportering af ventetider på skadestuer, medicinsk beslutningsstøtteværktøj, dokumentationssystem og voicelog.

      Telefonisystem
      Skaderådgivningstelefonen skal have et let genkendeligt nummer. Skaderådgivningstelefonen forventes etableret med trykknapvalg, så der er direkte gennemvalg til vagtlægeordningen, og så der kan vælges nærmeste skaderådgivningstelefon. Der forventes desuden vejledning på engelsk og tysk.

      Trykvalgsmuligheder:

      1. Vagtlægeordningen
      2. Odense
      3. Kolding
      4. Aabenraa
      5. Esbjerg

      Telefonisystemet til skaderådgivningstelefon oprettes med overløb/viderestilling.

      Det undersøges, om der kan etableres en funktionalitet, så døve/hørehæmmede/stumme kan kommunikere via SMS.

      Det er vigtigt, at der etableres et godt samarbejde om skaderådgivningstelefonen, dels mellem skadebehandlingsstederne på sygehusene, og dels mellem skaderådgivningstelefonen, praksissektoren og AMK-vagtcentralen med gensidig indsigt og forståelse, så eksempelvis skaderådgivningstelefonen og vagtlægetelefonordningen kommer til at komplementere hinanden.

      Skaderådgivningstelefonen vil blive evalueret efter at have fungeret et halvt år, for at foretage en opfølgning på, hvordan skaderådgivningstelefonen fungerer efter de første måneders drift.

      Økonomi
      Skaderådgivningstelefonen forventes at medføre etableringsudgifter og driftsudgifter på ca. 2,301 mio. kr. i 2012 og årlige driftsudgifter på ca. 5,884 mio. fra 2013 og frem.

      Der har i 2011 været et mindreforbrug til den liggende befordring, som en følge af en afdæmpning af væksten fra 4 % til 1-2 %. Budgettet for 2012 og frem er baseret på en aktivitetsvækst på 4 pct., og med baggrund i regnskab 2011 vurderes det, at der på kontoen er råderum til at finansiere rådgivningstelefonen.

      Tids- og arbejdsplan, herunder implementering:

      • 23. april - behandling i regionsrådet.
      • Maj - september 2012: Implementering af skaderådgivningstelefon.
      • 1. oktober 2012: Opstart af skaderådgivningstelefon.

      For yderligere oplysninger om skaderådgivningstelefonen henvises til det vedlage bilag.

      fold dette punkt ind Indstilling

      Det indstilles:

      At der oprettes en skaderådgivningstelefon pr. 1. oktober 2012 som beskrevet i notatet.

      At der til skaderådgivningstelefonen meddeles bevilling på 2,301 mio.kr. i 2012 og 5,884 mio.kr. i 2013 og frem. Bevillingen indarbejdes i budget 2012 som angivet i notatets tabel 4.

      At skaderådgivningstelefonen finansieres af driftsbesparelsen under praksissektoren med 0,447 mio.kr. i 2012 og 1,787 mio.kr. i 2013 og frem, samt kontoen til liggende befordring med 1,854 mio.kr. i 2012 og 4,097 mio.kr. i 2013 og frem.

      fold dette punkt ind Beslutning i Akut- og ø-udvalget den 15-03-2012

      Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Indstillingen tiltrådt.

      fold dette punkt ind Bilag

      Sagsnr. 11/1909
      8. Kvalitetsindsatser på sygehusene - Rigsrevisionens beretning 2012
      fold dette punkt ind Resume

      Som opfølgning på Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne om pris, kvalitet og adgang til behandling fra 2011, lovede Rigsrevisionen at igangsætte en større undersøgelse om kvalitet i sundhedsvæsenet.

      Rigsrevisionen har på den baggrund udarbejdet Beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene til Statsrevisorerne, som har offentliggjort beretningen den 8. marts 2012.

      Ministeriet for sundhed og forebyggelse skal i den forbindelse afgive en redegørelse til Statsrevisorerne og har i den anledning anmodet Region Syddanmark om eventuelle bemærkninger til beretningen. Svaret til ministeriet skal være godkendt i regionsrådet.

      fold dette punkt ind Sagsfremstilling

      Baggrunden
      Baggrunden for Rigsrevisionens undersøgelse er, at der siden 1990’erne har været stigende fokus på kvalitet på sundhedsområdet og dermed også på sygehusene. På landsdækkende og regionalt plan er der igangsat en række indsatser for at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene.

      Baggrunden for undersøgelsen er endvidere, at den følger op på notat af den 18. januar 2011 til Statsrevisorerne om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse (mammografiundersøgelser). Rigsrevisionen lovede i notatet at igangsætte en større undersøgelse om kvalitet i sundhedsvæsenet.

      Statsrevisorernes konklusion
      "Statsrevisorerne finder det positivt, at der på alle niveauer i det offentlige sygehusvæsen gøres en væsentlig indsats for at sikre og udvikle kvaliteten i patientbehandlingen.

      Statsrevisorerne bemærker, at de mange kvalitetsindsatser øger behovet for at prioritere og lette arbejdet på afdelingerne og dermed øger behovet for at vurdere og koordinere de enkelte indsatsers indhold og relevans. Derfor er det afgørende, at Sundhedsministeriet og regionerne følger op på formål og resultater af kvalitetsindsatserne samt foretager en vurdering af det samlede resurseforbrug."

      Rigsrevisionens hovedkonklusion
      "Rigsrevisionen finder det positivt, at der i de seneste år har været en stigende opmærksomhed på at sikre og udvikle kvaliteten i patientbehandlingen, bl.a. med det formål at sikre behandlinger af høj og ensartet kvalitet til gavn for patienterne. Højere kvalitet på sygehusene kan tillige være med til at sikre et mere omkostningseffektivt sygehusvæsen.

      Behovet for at følge udviklingen i kvaliteten i sundhedsvæsenet skal tilgodese mange hensyn, herunder sikring af udviklingen i behandlingerne samt ledelsesmæssige og politiske hensyn. Ved vurderingen af de forskellige kvalitetsindsatser er det væsentligt løbende at vurdere omfanget af den belastning, som f.eks. registreringer og dokumentation i forbindelse med kvalitetsindsatser medfører på sygehusene. Det skyldes bl.a., at personalets motivation til at sikre og udvikle kvaliteten er afgørende, da det er personalet, der skal omsætte indsatserne til kvalitet i mødet med patienterne.

      Rigsrevisionen skal anbefale, at Sundhedsministeriet og regionerne løbende vurderer hensigtsmæssigheden og indretningen af den samlede kvalitetsindsats på sygehusene. Rigsrevisionen finder det i fortsættelse heraf velbegrundet, at samarbejdet på kvalitetsområdet mellem ministeriet og regionerne styrkes."

      Kommentarer
      Den administrative vurdering i Region Syddanmark er, at det er en grundig og omfattende undersøgelse Rigsrevisionen har foretaget. Desuden har undersøgelsen blik for, at det er vanskeligt at udskille kvalitetsindsatser fra det øvrige arbejde i sundhedsvæsenet, hvilket vurderes som en væsentlig pointe.

      Rigsrevisionens rapport understreger, det er vigtigt at følge op på kvalitetsindsatser. Dette falder fint i tråd med den politisk godkendte kvalitetsstrategi for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark, der har som et kernepunkt, at der følges op på implementeringen af de indsatsområder, der er medtaget i strategien. Endvidere fokuseres der i strategien på, at der i størst mulig udstrækning er evidens for den indsats, der ydes.

      Der er også fokus på, at det er vigtigt, at indsatserne giver mening for personalet og understøtter afdelingernes arbejde. Der gøres i den forbindelse også en stor indsats for it-understøttelse af arbejdet, så det kan foregå så hensigtsmæssigt og effektivt som muligt.

      Regionerne behandles samlet i rapporten, og forholdene i Region Syddanmark vurderes således ikke specifikt.

      En uddybning af konklusioner og metode fremgår af bilag.

      fold dette punkt ind Indstilling

      Det indstilles:

      At orienteringen om Rigsrevisionens beretning tages til efterretning.

      At udkast til høringssvar til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse godkendes.

      fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan den 28-03-2012

      Udvalget vedr. kvalitet prioritering og sundhedsplan anbefaler over for regionsrådet,

      • at Rigsrevisionens beretning tages til efterretning, og
      • at udkast til høringssvar til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse godkendes.
      fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Indstillingen tiltrådt.

      fold dette punkt ind Bilag

      Sagsnr. 10/1155
      9. Endelig vedtagelse af den Regionale Udviklingsplan 2012-15
      fold dette punkt ind Resume

      Forslag til den Regionale udviklingsplan 2012-15 og det tilhørende redegørelsesbilag med redegørelser og miljøvurdering har været i offentlig høring.

      Der er udarbejdet et forslag til behandling af høringssvarene og ud fra det, er der udarbejdet et revideret forslag til den Regionale Udviklingsplan og redegørelsesbilaget. Materialet fremlægges med henblik på regionsrådets endelige vedtagelse af Regional Udviklingsplan 2012-15 og redegørelsesbilaget.

      Desuden foreslås, at det politiske koordinationsudvalg, der har koordineret samarbejdet med kommunerne i forslagets udarbejdelsesfase, videreføres med henblik på at sørge for tilsvarende koordinering i udviklingsplanens implementeringsfase.

      fold dette punkt ind Sagsfremstilling

      Regionsrådet besluttede på sit møde den 12. december 2011 at sende forslag til Den Regionale Udviklingsplan 2012-15 ud i offentlig høring frem til 2. marts 2012.

      Den Regionale Udviklingsplan er den fælles syddanske bane for den regionale udviklingsindsats i de kommende 4 år. Udfordringerne for vækst er alvorlige globalt og nationalt, men løsningerne skal findes og implementeres regionalt og lokalt. Den Regionale Udviklingsplan tager vækstudfordringen op og sætter fokus på Det Gode Liv som vækstskaber. Planen rummer 4 regionale initiativer: Viden til vækst, Uddannelse, Infrastruktur & Mobilitet samt Klima. Desuden er der 4 områdeinitiativer for henholdsvis Sydvestjylland, Sønderjylland, Trekantområdet og Fyn.

      Den Regionale Udviklingsplans initiativer indeholder konkrete tiltag, men det er sigtet, at nye tiltag udvikles i fælles dialog i takt med opnåede erfaringer og resultater.

      I høringsperioden er der indkommet 32 høringssvar fra alle kommuner herunder 1 fælles høringssvar fra de 6 kommuner i Trekantområdet, 9 svar fra styrelser og organisationer, og et enkelt høringssvar fra en borger. Der er desuden modtaget et høringssvar fra Sydvestjyllands kommuner efter høringsperioden.

      Helt overordnet udtrykker høringssvarene opbakning til forslaget til den Regionale Udviklingsplan 2012-15, og planens fokus på Det Gode Liv som vækstskaber. I flere høringssvar fremhæves også som positivt, at man udover regionale initiativer har medtaget områdeinitiativer, der anerkender, at Syddanmark er en sammensat region med forskellige udfordringer og styrker.

      Derudover fremføres en række konkrete ønsker og kommentarer, der kan kategoriseres som følger:

      • Ønsker og forslag til synliggørelse af områder og byers kvaliteter, kommuners strategier og især konkrete infrastrukturønsker.
      • Ønsker til at flere initiativer medtages i planen. Særligt efterspørges flere analyser og flere områdeaktiviteter i forhold til klima, uddannelse, infrastruktur, det grænseoverskridende samarbejde, kultur mv.
      • Ønsker til videreudviklingen af aktiviteter og koordineringen mellem planens initiativer.

      Der er udarbejdet et forslag til behandling af høringssvar, og derudfra et revideret forslag til den regionale udviklingsplan og redegørelsesbilaget. I forslaget om behandling af høringssvar foreslås en generel linje for justeringerne i den Regionale Udviklingsplan. Som udgangspunkt foreslås, at fokus fastholdes på fælles handling, de fælles aftaler og den opnåede enighed, der har været om initiativerne i udarbejdelsesprocessen. Der er således kun foretaget justeringer i den Regionale Udviklingsplan og i redegørelsesbilaget hvis

      • der har været fejl eller uklarheder

      • der har været et behov for opdateringer
      • faktuelle tilføjelser har bidraget til at give et mere retvisende billede/bedre overblik. 

      En række af høringssvarene er på denne måde blevet imødekommet.

      Udover det nævnte forslag til den generelle linje i håndteringen af høringssvar, er der i bilaget også forslag til håndteringen af de konkrete ønsker og forslag, der er fremsat i høringssvarene. Efter regionsrådets behandling, udsendes individuelle svar til afsenderne af høringssvarene baseret på disse forslag.

      Regionsrådet nedsatte på sit møde den 28. juni 2010 et koordinationsudvalg, der skulle varetage koordinationen med kommunerne i udarbejdelsesfasen. Regionsrådet udpegede Lasse Krull, Kristian Grønbæk Andersen, Preben Jensen, Torben W. Smith og Karsten Uno Petersen til koordinationsudvalget. Derudover vedtog man, at RUP-udvalgsformanden også blev formand for koordinationsudvalget.

      Da aktiviteterne i den Regionale Udviklingsplan fortsætter, og behovet for en tæt koordination med kommunerne stadig er til stede, foreslås at funktionsperioden for koordinationsudvalget forlænges til funktionsperioden for den Regionale Udviklingsplan udløber i 2015, og at de 5 udpegede regionsrådsmedlemmer fortsætter i koordinationsudvalget.

      RUP-udvalget har behandlet sagen på en række møder senest den 19. marts 2012. Udvalget anbefaler indstillingen over for regionsrådet.

      Det bemærkes, at der er modtaget et fælles høringssvar fra Sydvestjyllands kommuner efter høringsfristens udløb. Dette høringssvar har derfor ikke været forelagt RUP-udvalget. Administrationen vurderer imidlertid, at de synspunkter, som fremgår af høringssvaret, allerede fremgår af kommunernes individuelle høringssvar, som er blevet behandlet i RUP-udvalget. Det er således administrationens vurdering, at der i det reviderede forslag til den Regionale Udviklingsplan 2012-2015 og det reviderede forslag til redegørelser og miljøvurdering er taget højde for de sydvestjyske kommuners synspunkter, i og med at der er taget højde for de enkelte kommuners synspunkter i forslagene.

      I forlængelse af drøftelse i forretningsudvalget har formanden for RUP-udvalget inviteret de sydvestjyske kommuner til at uddybe deres høringssvar. Der er desuden modtaget et høringssvar fra Region Sjælland efter forretningsudvalgets behandling af sagen. Hovedbudskabet i høringssvaret er et ønske om at bringe mulighederne i fælles fremtidige samarbejdsflader i spil og indeholder ikke ønsker til ændringer i RUP-forslaget.

      fold dette punkt ind Indstilling

      Det indstilles:

      At det reviderede forslag til den Regionale Udviklingsplan 2012-2015 og det reviderede forslag til redegørelser og miljøvurdering godkendes med de foreslåede ændringer samt, at forslag til behandling af høringssvarene godkendes.

      At regionsrådet forlænger funktionsperioden for koordinationsudvalget indtil den Regionale Udviklingsplans funktionsperiode udløber i 2015, og at de 5 udpegede regionsrådsmedlemmer fortsætter indtil udgangen af den nuværende valgperiode, hvorefter regionsrådet i den kommende valgperiode kan tage stilling til udpegningen på ny.

      fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet. Udvalget for regional udvikling kontakter de sydvestjyske borgmestre med henblik på et møde i forlængelse af høringssvaret fra de sydvestjyske kommuner inden regionsrådsmødet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Indstillingen blev tiltrådt med følgende ændring: første sætning i afsnit 4 under områdeinitiativer for Sydvestjylland på side 27 ændres til ”Et iøjefaldende fællestræk for kommunerne er den unikke natur med adgang til Vesterhavskysten og Nationalpark Vadehavet”.

      fold dette punkt ind Bilag

      Sagsnr. 12/503
      10. Indstillinger og orientering fra Vækstforum
      fold dette punkt ind Resume

      På Region Syddanmarks Vækstforums møde den 27. marts 2012 drøftede Vækstforum bl.a. en ny vækstpartnerskabsaftale med regeringen, medlemskab for 2013-14 af Vestdansk Investeringsfremme, destinationsudvikling, en pulje til projektudvikling i regionens yderområder samt behandling af 8 indkomne ansøgninger.

      fold dette punkt ind Sagsfremstilling

      Regionalt Vækstpartnerskab med regeringen
      Regeringen har inviteret formandskabet for Syddansk Vækstforum til et møde den 23. maj vedr. indgåelse af et regionalt Vækstpartnerskab mellem Vækstforum og regeringen.

      Regeringen ønsker konkret at drøfte:

      -         Vækstforums hidtidige indsats for vækst og erhvervsudvikling, herunder opnåede resultater siden 2007.

      -         Vækstforums indsats for at fremme det erhvervsmæssige potentiale på sundheds- og velfærdsområdet.

      -         Perspektiver for et styrket samarbejde mellem Vækstforum og de lokale aktionsgrupper omkring erhvervsindsatser i landdistrikter og yderområder.

      -         Vækstforums arbejde med regionale styrkepositioner, uddannelse samt samarbejdet herom.

      Desuden skal der indgås aftale om Vækstpartnerskab – den tidligere partnerskabsaftale. Vækstforum har tidligere indsendt forslag til fem fyrtårnsinitiativer. På mødet i Vækstforum blev det desuden besluttet at indmelde endnu et fyrtårnsinitiativ vedr. etablering af et nationalt videncenter for Sundheds- og Velfærdsteknologi. Vækstforums oprindelige indspil, indspillet med nyt fyrtårnsinitiativ og regeringens udspil til Vækstpartnerskab, er vedlagt som bilag.

      Vestdansk Investeringsfremme
      Vækstforum drøftede desuden kontingentet for medlemskabet for 2013-14 af Vestdansk Investeringsfremme i 2013-14, der er et samarbejde mellem Invest in Denmark (Udenrigsministeriet), Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. Formålet er at tiltrække internationale investeringer og videnarbejdspladser til Vestdanmark, og Vækstforum har støttet initiativet siden 2007. I perioden 2007 – 2011, er der samlet tiltrukket 731 jobs til Syddanmark. Vækstforum har i samme periode investeret 16 mio. kr. som kontingent til foreningen, hvilket svarer til en pris per job på 21.888 kr.

      Vækstforum indstiller, at regionsrådet bevilger støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 3,2 mio. kr. for medlemskabet af foreningen for årene 2013-14.



      Destinationsudvikling
      Vækstforum har tidligere drøftet den fremtidige rolle- og opgavefordeling på turismeområdet. I den forbindelse er det besluttet at afvikle aktiviteterne i Syddansk Turisme og etablere Visit Syddanmark. Beslutningerne indebærer, at Visit Syddanmark skal videreføre arbejdet med erhvervsturisme gennem Inspiring Denmark, men Visit Syddanmark kan ikke være projektejer eller udarbejde destinationsansøgninger.

      Da der ikke længere er en regional enhed, der kan udarbejde ansøgninger om destinationsudvikling, har Vækstforum besluttet at acceptere ansøgninger fra forskellige destinationer. Vækstforum besluttede endvidere, at Visit Denmarks strategiske ramme for turisme- og destinationsudvikling anvendes som bidrag til vurderingen af turisme- og destinationsudviklingsprojekter. Vækstforum har således behandlet to destinationsansøgninger fra henholdsvis Udvikling Fyn og Sydvestjysk Udviklingsforum på mødet den 27. marts 2012: Destination Fyn og Destination Sydvestjylland.
       

      Pulje til projektudvikling i yderområder
      Vækstforum har siden 2007 afsat en særlig pulje til projektudvikling i regionens yderområder. Formålet med disse midler er at understøtte aktiviteter, netværksdannelse og udvikling af projekter, der kan bidrage til erhvervsmæssige aktiviteter i yderområderne. I handlingsplanen for 2012-13 fremgår det, at Vækstforum vil afsætte særlige midler til at understøtte projektudvikling i yderområderne. Vækstforum indstiller, at der afsættes 3,3 mio. kr. i 2012, som det også har været tilfældet tidligere år.

      Indkomne ansøgninger
      Endelig behandlede Vækstforum på sit møde den 27. marts 2012 8 projekter, herunder som noget nyt, 2 projekter under Grøn Vækst Programmet. Fem af projekterne har søgt om medfinansiering fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, og de indstilles derfor til endelig beslutning i regionsrådet.

      Som bilag er der vedlagt en kort beskrivelse af de fem projekter, som regionsrådet skal tage stilling til.

      fold dette punkt ind Indstilling

      Vækstforum indstiller til regionsrådet

      Vedr. Regionale Vækstpartnerskaber

      -          at regionsrådet tager orienteringen om det Regionale Vækstpartnerskab til efterretning.

      Vedr. Vestdansk Investeringsfremme

      -          at regionsrådet bevilger støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2012 på 3.200.000 kr. per år for medlemskabet i 2013 og 2014.

      Vedr. Destinationsudvikling

      -          at regionsrådet tager orienteringen om destinationsudviklingen til efterretning.

      Vedr. Projektudvikling i yderområder

      -          at der bevilges 3,3 mio. kr. til puljen til projektudvikling i yderområderne i 2012 af de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2012.

      -          at regionsdirektøren bemyndiges til at bevilge midler fra denne pulje efter indstilling fra Vækstforums sekretariat.

      Vedr. projektet Innovationsnetværket Offshore Center Danmark

      -          at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 1.600.000 kr. afsat i 2012 – bevillingen kan maksimalt udgøre 10 % af de godkendte støtteberettigede udgifter

      -          at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden.

       

      Vedr. projektet ”Udvikling af Destination Fyn”

      -          at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2012 på 4.955.300,12 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

      -          at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, og

      -          at projektet, inden den 1. august 2012, fremsender dokumentation til vækstforumsekretariatet for, at projektet koordinerer og erfaringsudveksler med Visit Syddanmark og den etablerede styregruppe for destinationsudvikling, om relevante aktiviteter heriblandt digital oplevelsesformidling. 

      Vedr. projektet ”Destination Sydvestjylland: Samarbejdsformer for succes”

      -          at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2012 på 3.603.775 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter,

      -          at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden, og

      -          at projektet, inden den 1. august 2012, fremsender dokumentation til vækstforumsekretariatet for, at projektet koordinerer og erfaringsudveksler med Visit Syddanmark og den etablerede styregruppe for destinationsudvikling, om relevante aktiviteter heriblandt digital oplevelsesformidling.

      Vedr. projektet ”Naturen til bords – Oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet i Sydvestjylland

      -          at projektet bevilges støtte på op til 895.240 kr. til de projektdele der søges under LAG bekendtgørelsen, bevillingen kan maksimal udgøre 25 % af de støtteberettigede udgifter.

      -          at projektet bevilges støtte på op til 241.380 kr. til de projektdele der søges under Netværksordningen, bevillingen kan maksimal udgøre 20 % af de støtteberettigede udgifter.

      -          at midlerne bevilges fra rammen på 20 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2011 til medfinansiering af projekter inden for turisme og udvikling af fødevareerhverv i det syddanske Grøn Vækst program.

      -          at projektet indgår i og koordinerer aktiviteterne med aktiviteterne i den syddanske fødevareklynge.

      -          Det forudsættes at projektet opnår støtte fra Grøn Vækst Puljens Landdistriktsmidler, samt at den kommunale og private medfinansiering tilvejebringes.

      -         at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden.

      Vedr. projektet ”Digital Oplevelsesformidling i Destination Sydvestjylland”

      -          at projektet bevilges støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler på 397.375 kr. – bevillingen kan maksimalt udgøre 25 % af de godkendte støtteberettigede udgifter.

      -          at midlerne bevilges fra rammen på 20 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler afsat i 2011 til medfinansiering af projekter inden for turisme og udvikling af fødevareerhverv i det syddanske Grøn Vækst program.

      -          at projektet indgår i og koordinerer aktiviteterne med aktiviteterne i Destination Sydvestjylland: Samarbejdsformer og succes.

      -          at det forudsættes at projektet opnår støtte fra Grøn Vækst Puljens Landdistriktsmidler, samt at den kommunale og private medfinansiering tilvejebringes.

      -     at det forudsættes at projektets erfaringer formidles til de øvrige destinationer

      -          at det forudsættes, at de resultater og den viden, der opnås via projektet stilles til rådighed for offentligheden.

      fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Indstillingen tiltrådt.

      fold dette punkt ind Bilag

      Sagsnr. 11/3391
      11. Orientering om Grøn Vækst
      fold dette punkt ind Resume

      Grøn Vækst udvalget afholdt sit første møde 27. marts 2012. På mødet blev der indstillet projekter til NaturErhvervstyrelsen for i alt 12.467.550 kr., hvoraf regionsrådet anmodes om at medfinansiere to projekter med i alt 1.533.995 kr.

      fold dette punkt ind Sagsfremstilling

      Regionsrådet behandlede og godkendte Det syddanske Grøn Vækst program og programansøgning på sit møde den 26. september 2011. Efterfølgende godkendte regionsrådet den 30. januar 2012 den reviderede programansøgning. På baggrund af programansøgningen fik regionen og de syddanske kommuner tildelt en ramme på 69,4 mio. kr. fra EU’s landdistriktsprogram til aktiviteterne, som er defineret i Det syddanske Grøn Vækst Program.

      Regionsrådet har efter indstilling fra Vækstforum afsat 16,5 mio. kr. til at medfinansiere grøn vækst projekter indenfor indsatområderne: Udvikling og markedsføring af syddansk turisme og oplevelsesbaseret forretningsudvikling i fødevareerhvervet. Behandlingen af grøn vækst ansøgninger varetages af Grøn Vækst udvalget (Vækstforum + 2 kommunale repræsentanter), som indstiller til NaturErhvervstyrelsen om finansiering fra EU’s landdistriktsprogram. 

      Grøn Vækst udvalget afholdt sit først møde den 27. marts 2012, hvor udvalget behandlede 12 ansøgninger. I alt indstillede Grøn Vækst Udvalget projekter for i alt 12.467.550 kr., hvoraf regionsrådet anmodes om at medfinansiere to projekter med i alt 1.533.995 kr. jf. dagsordenspunktet om indstillinger fra Vækstforum.  

      fold dette punkt ind Indstilling

      Til orientering.

      fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

      Til orientering.

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Til orientering.


      Sagsnr. 07/19411
      12. Den videre oprensning i Kærgård Plantage
      fold dette punkt ind Resume

      Arbejdet med udvikling, test og vurdering af en række teknikker i indsatsen overfor den kraftige forurening under grundvandsspejlet ved grube 1 og 2 i Kærgård Plantage, er nu afsluttet. Resultaterne viser, at der er flere tekniske muligheder for en oprensning, men at prisen for de mulige løsninger, i forhold til det aftalte formål, langt overstiger det tilbageværende budget. Derfor anbefaler administrationen, at man i stedet for den planlagte oprensning af grundvandet under grube 1 og 2, gennemfører en bortgravning af grube 3 og 4.

      fold dette punkt ind Sagsfremstilling

      Det blev med daværende miljøminister Connie Hedegaard i 2007 aftalt at iværksætte første skridt i en oprensning af forureningen i Kærgård Plantage. Indsatsen, der er rettet mod at forbedre ophold på stranden og i klitterne, blev aftalt indenfor en økonomisk ramme på 50 mio. kr., hvoraf ministeriet og regionen hver betaler halvdelen.

      Siden opgravningsfasen i Kærgård Plantage har regionen arbejdet på at udvikle, teste og vurdere en række teknikker til indsats overfor den kraftige forurening under grundvandsspejlet ved grube 1 og 2. Opgaven er blevet udført af et konsortium bestående af bl.a. COWI, Rambøll, Aalborg Universitet i Esbjerg og to amerikanske firmaer – GeoSyntec og ISOTEC. Arbejdet blev afsluttet i starten af 2012, og konsortiets anbefalinger til en oprensningsmetode af grundvandsmagasinet under grube 1 og 2, ligger nu klar.

      Udviklingsarbejdet har vist, at der er flere tekniske muligheder for at gennemføre en oprensning, som vil kunne fjerne risikoen ved ophold ved gruberne og – på sigt - risikoen ved ophold på stranden. Men selv den mest omkostningseffektive løsning, der vil kunne leve op til det aftalte formål med at reducere risikoen ved ophold på strand og i klitterne, vil klart overstige den resterende del af den aftalte økonomiske ramme.

      Med udgangspunkt i den aftalte budgetramme, ser en fælles administrativ styregruppe med deltagelse fra regionen og Miljøministeriet to muligheder:

      1.                   Oprensning under grube 1-2 til mindre dybde (fra 3 til 6 meter under terræn) end planlagt.

      2.                   Der iværksættes en bortgravning af den stærkt forurenede jord i grube 3 og 4 ned til ½ meter under grundvandsspejlet.

      Løsning 1 vil med stor sandsynlighed ikke give den tilsigtede effekt på forstranden, fordi der efterlades en for stor forureningsmasse i grundvandet.

      Det forventes derimod, at løsning 2 vil fjerne den nuværende sundhedsrisiko ved ophold i klitterne over grube 3 og 4 samtidig med, at løsningen vil fjerne en langt større forureningsmasse fra området end løsning 1.

      Prisen for en afgravning af grube 3 og 4 til ca. ½ meter under grundvandsspejlet vurderes til mellem 17 og 20 mio. kr., og oprensningen vil tage ca. 2 år. Det er aftalt, at Miljøministeriet og Region Syddanmark hver betaler halvdelen af omkostningerne.

      Ingen af de skitserede løsninger inden for den økonomiske ramme vil kunne fjerne risikoen ved ophold på stranden eller føre til en ophævelse af badeforbuddet.

      fold dette punkt ind Indstilling

      Det indstilles:

      At iværksætte en bortgravning af den forurenede jord i grube 3 og 4 indenfor en beløbsramme på 19 mio. kr., hvoraf halvdelen afholdes af Region Syddanmark.

      At der optages forhandlinger med Miljøministeren med henblik på en fælles aftale om at vælge denne løsning.  

      fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer den 29-03-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet. Udvalget bad desuden administrationen beskrive og fremlægge en samlet pris for oprensning af grundvandsforureningen under grube 1-6 med det formål at fjerne risiko ved ophold på og omkring gruberne samt på stranden.

      fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Regionsrådet besluttede, at der optages forhandlinger med miljøministeren med henblik på en fælles aftale om bortgravning af den forurenede jord i grube 3 og 4 samt en drøftelse af fremtiden.

      fold dette punkt ind Bilag

      Sagsnr. 12/6571
      13. Samtykke til råstofgravning udenfor råstofplanens graveområder ved Gørding
      fold dette punkt ind Resume

      Esbjerg Kommune har fremsendt ansøgning om tilladelse til indvinding af rødbrændende ler med anmodning om regionsrådets samtykke. Det ansøgte ligger uden for graveområderne, men i interesseområde for ler i Råstofplan 2008 for Region Syddanmark, hvor der i særlige tilfælde kan meddeles tilladelse. Tilladelse forudsætter i henhold til råstofplanen samtykke fra regionsrådet.

      fold dette punkt ind Sagsfremstilling

      Esbjerg Kommune har fremsendt ansøgning om indvinding af rødler på matr. nr. 13f og 18c Sdr. Gørding By, Gørding og 1x Varho Gde. Gørding. Kommunen oplyser, at det ansøgte areal er på ca. 10 ha., og der forventes at blive indvundet op til 15.000 m3/år i perioden 1. august 2012 til 31. december 2017. Den forventede gravedybde er ca. 2 meter, og der forventes at være ca. 0,5 meter muld. Der graves etapevis, således at 3 ha er åbent ad gangen.

      Nær det ansøgte område er Habitatområde Sneum Å og Holsted Ådal, Natura 2000 opland og et areal beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3 (vandløb/mose). Kommunen vurderer, at begrænsninger i tilladelsen vil sikre, at disse områder ikke vil blive berørt af lerindvindingen.

      Kommunen oplyser, at arealet ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD) og uden for indvindingsoplande til vandværker. Der er mere end 500 meter til nærmeste boring med krav til vandkvalitet. Kommunen vurderer, at indvindingen ikke vil påvirke grundvandet.

      Området er beliggende i et smukt landskab ned til Holsted å. Indvindingsarealet er beliggende mellem kote 30 og kote 20. Åen er beliggende i kote 14. Arealet er udlagt som interesseområde for ler i Råstofplan 2008. Dele af indvindingsarealet ligger indenfor åbeskyttelseslinjen, men udenfor den fysiske ådal. Der skal derfor meddeles en dispensation til indvindingen. Esbjerg kommune er indstillet på at meddele dispensation til indvinding indenfor åbeskyttelseslinjen, men uden for ådalen.

      Esbjerg Kommune vurderer, at indvindingen vil kunne gennemføres uden at påvirke de landskabelige værdier eller kulturmiljøet i væsentlig grad, idet der sker en sænkning af landskabet på gennemsnitligt en meter. I forbindelse med efterbehandlingen skal der derfor stilles krav om, at landskabet skal fremstå med et kurveforløb, der ligner det nuværende mest muligt, dog parallelforskudt og med udglatning af væsentlige terrænspring.

      Kommunen vurderer, at det ansøgte ikke forudsætter en VVM vurdering efter bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkninger på miljøet, samt at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-områder eller forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV.

      Esbjerg Kommune er således indstillet på at give en 5-årig tilladelse til ovennævnte indvinding af rødler under forudsætning af bl.a., at indvindingen sker etapevis og med afstand på 20 m til beskyttede naturtyper. På baggrund af redegørelsen fra Esbjerg Kommune om de geologiske forhold og de tilgængelige boringer i området vurderer administrationen, at grundvandsinteresser ikke tilsidesættes ved en gravning af 1,5 m moræneler. Det vurderes samtidig, at med de angivne begrænsninger i gravningen vil natur- og landskabsinteresser ikke blive tilsidesat.

      Administrationen finder, at det vil være i overensstemmelse med råstofplanen at meddele samtykke til ansøgningen, og at det ikke vil være nødvendigt at indsætte vilkår om efterbehandling til ekstensivt landbrug på baggrund af at de 1,5 øverste meter af lerlaget fjernes.

      fold dette punkt ind Indstilling

      Det indstilles:

      At meddele samtykke til gravning af 1,5 m rødbrændende ler på arealet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer den 29-03-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Indstillingen tiltrådt.

      fold dette punkt ind Bilag

      Sagsnr. 11/21747
      14. Markering af 150-året for Slaget ved Dybbøl
      fold dette punkt ind Resume

      På baggrund af drøftelserne i Syddansk Dybbøl-Forum, foreslås en række temaer for markeringen af 150-året for Slaget ved Dybbøl.

      Det foreslås desuden, at der etableres et formandskab for Syddansk Dybbøl-Forum.

      fold dette punkt ind Sagsfremstilling

      Syddansk Dybbøl-Forum blev nedsat af regionsrådet den 30. januar 2012 og mødtes første gang den 7. marts 2012. Syddansk Dybbøl-Forum har fået til opgave at drøfte hvilke aktiviteter der kan markere begivenhederne i 1864 i et fremadrettet og grænseoverskridende vækstperspektiv.

      Med baggrund i den drøftelse der fandt sted ved det første møde i Syddansk Dybbøl-Forum, foreslås følgende temaer for regionens markering af 150-året for Slaget ved Dybbøl i 2014:

      Kultur, oplevelser og synliggørelse

      Under dette tema afvikles en række kulturelle aktiviteter, som med afsæt i 150-året for Dybbøl kan være med til at binde den dansk-tyske region yderligere sammen, tiltrække turister, og synliggøre regionen som en attraktiv vækstregion til gavn for både borgere og erhvervsliv.

      Fra slagmark til brobyggerregion

      Der sættes fokus på den bevidsthedsændring, der er sket i regionen fra 1864 og indtil nu – herunder mindretallenes rolle for forståelsen på tværs af grænsen. Det er eksempelvis foreslået, at der afholdes én eller flere konferencer, der handler om liv og udvikling i europæiske grænseregioner.

      Historie og bevægelse

      Idrætten og det aktive foreningsliv inddrages under dette tema. Forskellige idrætsbegivenheder mv. bruges til at formidle og illustrere begivenhederne i 1864. Der kan eksempelvis arrangeres en triatlon med udgangspunkt i forskellige historiske steder i regionen.

      Der arbejdes sideløbende med et forslag til en finansieringsplan for Region Syddanmarks markering af 150-året.

      Organisering

      Regionen har påtaget sig en koordinerende rolle i forhold til de samlede aktiviteter, der vil blive iværksat i anledning af krigen i 1864, og der nedsættes således et sekretariat.

      Sekretariatet skal sikre en tværgående koordinering f.eks. i forhold til at undgå overlap i datoer og indhold af aktiviteter. Sekretariatet vil stå for betjeningen af de forskellige fora, der er nedsat i anledning af 150-året. Sekretariatet kan desuden efter konkret behov og aftale, bidrage med praktisk bistand i forhold til markeringen af de historiske mærkedage i 2014.

      Syddansk Dybbøl-Forum vil have en rolle som følgegruppe for arbejdet. For at sikre en effektiv styring foreslås det, at der etableres et formandskab for Syddansk Dybbøl-Forum, bestående af formanden for Syddansk Dybbøl-Forum, formanden for 1864-udvalget (som primært har et historisk fokus i forhold til markeringen) og Sønderborg Kommunes repræsentant i Syddansk Dybbøl-Forum.

      Tidsplan

      - April 2012: Dybbøl Sekretariat etableres.

      - Maj 2012: Der udarbejdes konkrete forslag til aktiviteter til Region Syddanmarks markering af krigen i 1864.

      - Juni 2012: Forslag til konkrete aktiviteter forelægges for Syddansk Dybbøl-Forum.

      - Juli 2012: Detailplanlægningen af de enkelte aktiviteter sættes i gang.

      - November 2013 - juli 2014: Markeringen af 150-året for krigen i 1864 gennemføres.

      fold dette punkt ind Indstilling

      Det indstilles:

      At markeringen af 150-året for krigen i 1864 markeres med baggrund i ovenstående temaer.

      At der etableres et formandskab for Syddansk Dybbøl-Forum, bestående af formanden for Syddansk Dybbøl-Forum, formanden for 1864-udvalget og Sønderborg Kommunes repræsentant i Syddansk Dybbøl-Forum.

      fold dette punkt ind Beslutning i Udvalget for Regional Udvikling den 19-03-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet.

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Indstillingen tiltrådt.


      Sagsnr. 12/7330
      15. Regional Telemedicine Forum afslutningskonference
      fold dette punkt ind Resume

      Der afholdes afslutningskonference på InterregIVC projektet Regional Telemedicine Forum (RTF) den 19. juni 2012 i Luleå, Sverige. På konferencen vil der blive præsenteret ”good practice guidelines”, samt anbefalinger til udformningen af politikker og strategier, der kan fremme implementeringen af telemedicinske løsninger i europæiske regioner.

      fold dette punkt ind Sagsfremstilling

      Der afholdes afslutningskonference på InterregIVC projektet Regional Telemedicine Forum (RTF) den 19. juni 2012 i Luleå, Sverige. RTF-konferencen udgør den første dag af EU’s Regionsudvalgs Arctic Light e-He@lth Conference 2012 (ALEC), som afholdes den 19. og 20. juni 2012.

      RTF-projektet er et samarbejde mellem ni europæiske regioner, som skal fremme brugen af telemedicinske løsninger inden for behandlingen af kroniske patienter med diabetes, KOL og hjerte-karsygdomme. Region Syddanmark er lead-partner.

      På konferencen vil der blive præsenteret ”good practice guidelines” samt anbefalinger til udformningen af politikker og strategier, der kan fremme implementeringen af telemedicinske løsninger i europæiske regioner.

      Regionsrådsmedlemmers deltagelse i udenlandske konferencer skal godkendes af regionsrådet, jfr. den kommunale styrelseslov § 16, stk. 1, litra c, idet regionsrådet skal beslutte, om konferencen har betydning for varetagelse af det regionale hverv.

      fold dette punkt ind Indstilling

      Det indstilles:

      At regionsrådet godkender, at konferencen er omfattet af den kommunale styrelseslov § 16, stk. 1, litra c.

      fold dette punkt ind Beslutning i Forretningsudvalget den 10-04-2012

      Indstillingen anbefales over for regionsrådet. 

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Indstillingen tiltrådt.

      fold dette punkt ind Bilag

      Sagsnr. 10/88
      16. Udpegning af suppleant til AER’s bestyrelse
      fold dette punkt ind Resume

      Regionsrådet skal tage stilling til udpegning af suppleant for den danske landerepræsentant for AER´s bestyrelse.

      fold dette punkt ind Sagsfremstilling

      Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen har hidtil været dansk landerepræsentant i Assembly of European Regions’ (AER’s) bestyrelse (bureau). Da han i marts 2012 blev valgt til formand for AER’s Komité 2, blev han samtidig medlem af bestyrelsen i kraft af denne post.

      Region Nordjylland er ikke repræsenteret i bestyrelsen, og har tilkendegivet, at man er interesseret i at udpege en ny landerepræsentant i bestyrelsen, således at begge danske medlemsregioner er repræsenteret i AER´s bestyrelse. Region Syddanmark kan udpege en suppleant, som deltager ved afbud fra landerepræsentanten og kan deltage i øvrige bestyrelsesmøder som observatør.

      Der har ikke tidligere fra dansk side været udpeget en suppleant. Udpegningen vil gælde frem til den næste generalforsamling i AER, som forventes at finde sted i foråret 2013.

      fold dette punkt ind Indstilling

      Det indstilles:

      At regionsrådet udpeger en suppleant til landerepræsentanten i AER’s bestyrelse.

      fold dette punkt ind Beslutning i Regionsrådet den 23-04-2012

      Preben Jensen blev udpeget som suppleant.


      Sagsnr.
      17. LUKKET PUNKT - Redegørelse om hændelsen på psykiatrisk afdeling i Odense
      fold dette punkt ind Resume
      fold dette punkt ind Sagsfremstilling
      fold dette punkt ind Indstilling

      Siden er sidst opdateret 29-05-2012
      Kontakt Region Syddanmark

      Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring