Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for 2012-20 vedtaget

Syddansk Vækstforum har vedtaget en ny erhvervsudviklingsstrategi, som sætter kursen for den regionale erhvervsudvikling i perioden 2012-20. I den forrige strategiperiode satte Syddansk Vækstforum en dagsorden, der skulle omstille regionen til højere vækst. Behovet for omstilling er fortsat aktuelt, da væksten i Syddanmark fortsat er lav. Af samme grund sætter den nye erhvervsudviklingsstrategi fokus på behovet for at øge produktiviteten i Syddanmark.

Derfor fokuserer Vækstforum fortsat på følgende tre forretningsområder, hvor Syddanmark har et stort produktivitets- og vækstpotentiale: Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi og Oplevelseserhverv.

Visionen er, at Syddanmark i 2020 skal være kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse. Visionen skal opfyldes ved at bygge videre på det stærke fundament, som Vækstforum har støbt i den forrige strategiperiode, hvor Vækstforum f.eks. har etableret stærke erhvervsklynger inden for forretningsområderne. Vækstforum har også forbedret virksomheders adgang til risikovillig kapital og udviklingsmidler blandt andet ved at oprette en kapitalfond på 100 mio. kr. til investeringer i velfærdsteknologiske virksomheder og udlån til iværksættervirksomheder i regionens yderområder.

Til udmøntning af erhvervsstrategien er der udarbejdet en handlingsplan foreløbigt for perioden 2012-13. Både erhvervsstrategien og handlingsplanen vil blive anvendt til at prioritere de initiativer, som giver størst effekt på Vækstforums mål.

Fakta
Visionen er, at Syddanmark i 2020 er kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse samt af virksomheder, der agerer globalt.

Vækstforum vil med erhvervsudviklingsstrategien arbejde mod følgende to strategiske mål i 2020:

  • Et produktivitetsniveau 10 pct. over OECD –gennemsnittet, og
  • En erhvervsfrekvens på niveau med OECD’s Top 5

Hvert år uddeler Syddansk Vækstforum ca. 200 mio. kr. i støtte til konkrete udviklingsprojekter.

Du kan læse mere om erhvervsudviklingsstrategi 2012-20 og handlingsplan 2012-13 på følgende link: http://vaekstforum.regionsyddanmark.dk/wm221075


Siden er sidst opdateret 05-01-2012
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring