Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Millioner til udvikling af velfærdsteknologiske hjælpemidler

Syddansk Vækstforum og Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling har netop bevilget støtte til næste fase af projektet UNIK. Under navnet UNIK2 vil virksomheder opleve vækst i deres forskning og udvikling, mens kronisk syge vil få hjælpemidler til en bedre hverdag.

Børn med sukkersyge og patienter med ondt i ryggen bliver de første til at få nytte af et omfattende projekt, der skal udvikle teknologiske hjælpemidler til kronisk syge. På samme tid får investeringer i forskning og udvikling et løft.

Under navnet UNIK2 skal 11 private virksomheder udvikle sensorer, som man kan bruge i genoptræning, en mobilapplikation og en seminarrække med fokus på eksport for virksomheder, der beskæftiger sig med velfærdsteknologi. Sensorerne skal overvåge kronisk syge i deres fysiske genoptræning, mens unge med diabetes kan få en mere selvstændig hverdag med mobilapplikationen, der både støtter deres sociale liv gennem et fællesskab og ved at analysere billeder giver applikationen gode råd til, om den unge skal spise mere eller mindre.

Projektet er støttet af Syddansk Vækstforum med 5 mio. kr. og er en del af det samlede projekt UNIK, som har et budget på 50 mio. kr.

Fakta:
Projektet består af tre konkrete delprojekter:

A: Fremtidens Træningsplatformer en platform for alle, uafhængig af lidelse og sygdom. Træningsplatformen vil blive demonstreret med udgangspunkt i to specifikke sygdomme, nemlig KOL og ryglidelser.

B: DiaApps konsortietvil udvikle et program (apps), der kan føre til bedre egenomsorg via selvmonitoring for den yngre gruppe af diabetikere, type 1, diabetikere, fra 10-19 års alderen, der oplever udfordringer med at leve en alm. hverdag og samtidig bevare den fornødne kontrol over deres sygdom.

C: VIV Forum – Velfærdsteknologi fra Idé til virkelighed & EuRobotics Forum 2012. Som medlem af VIV Forum får virksomhederne bl.a. viden om relevante markeder, både nationalt og internationalt, forståelse af brugerbehov inden for sundheds- og velfærdsområdet, mulighed for at deltage i forskningsprojekter, deltagelse i workshops med relevante temaer inden for velfærdsteknologiområdet og deltagelse i netværk mellem virksomheder og vidensinstitutioner, der skal skabe basis for anvendelse og kommercialisering af viden inden for velfærdsteknologiområdet.


Siden er sidst opdateret 05-07-2011
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring