Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden
Region SyddanmarkpilRegional UdviklingpilSyddansk Vækstforum - Historisk arkivpilNyhedsbrevpilVækstforums nyhedsbrev 2011pilForebyggelse er bedre end helbredelse - 66 personer til erfa-møde i Region Syddanmark

Forebyggelse er bedre end helbredelse - 66 personer til erfa-møde i Region Syddanmark

Syddansk Vækstforum har et stort ønske om at gøre det lettere for sine samarbejdspartnere at administrere midler fra EU´s strukturfonde. Det er jo især gennem de støttede projekter, at Syddansk Vækstforum styrker væksten, omstillingen og udviklingen af den syddanske region.

Derfor har Syddansk Vækstforum stor interesse i, at de administrative procedurer kun tager den nødvendige tid, så projekterne kan bruge mere tid på at skabe vækst i Region Syddanmark.

På Erfa-mødet den 1. marts 2011 i Regionsrådssalen fortalte chefkonsulent Susanne Brodersen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, hvilke fejl, der typisk optræder i projekternes statusrapporter, og hvordan disse fejl kan undgås. Alt andet lige tager det ofte ingen eller ganske kort tid at undgå fejl, men ofte lang tid, at rette op på dem. Også her gælder det, at forebyggelse er bedre end helbredelse!

Det andet programpunkt handlede om statsstøtte. Erhvervs- og Byggestyrelsens statsstøtteekspert Steen Frederiksen fortalte om, hvordan statsstøttereglerne kan administreres i praksis og herunder, hvordan man kan dokumentere, at reglerne er overholdt.

Som det sidste punkt fortalte René Poulsen fra Region Syddanmark, hvad projekter med en bevilling fra de regionale erhvervsudviklingsmidler skal indsende, for at få udbetalt næste rate af bevillingen.


Siden er sidst opdateret 28-03-2011
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring