Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Flere arbejdspladser til Langeland

Koldkrigsmuseet Langelandsfortet skal udvides med et dokumentationscenter, kaldt Dox Shelter. Dokumentationscenteret vil indbefatte et veludstyret multifunktionslokale til afviklingen af eksempelvis konferencer og særudstillinger, udstillingshal udstyret med terminaler og computere, forskerpladser og værkstedsfaciliteter. Dokumentationscentret indgår som en del af en større satsning, som Koldkrigsmuseum Langelandsfort har iværksat med det formål at gøre Langelandsfortet til et af Danmarks førende videns- og oplevelsescentre.

Projektets mål er at tiltrække flere tusinde gæster, hvoraf en del af gæsterne forventes at overnatte på Langeland. Fortet har i dag ca. 32.000 besøgende om året.

Udover dokumentationscenteret indbefatter projektet blandt andet etableringen af helt nye udstillinger bestående af en række unikke genstande, film og interviews, skabelsen af en omfattende forskningsdatabase, beretninger fra den kolde krigs tid samt udstillingen af et historisk vigtigt fly fra Cuba-krisen. Projektet vil i sin endelige og afsluttede form være enestående og unikt, ikke bare i en dansk, men også i en international kontekst.

Partnerne bag projektet er Øhavsmuseet, Koldkrigsmuseet Stevnsfort samt Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet. 

 

Fakta:

Vækstforum har indstillet projektet til støtte fra EU’s strukturfondsmidler på 2.581.250 kr. Desuden modtager projektet midler fra Arbejdsmarkeds Feriefond. Det samlede budget beløber sig – inklusiv egenfinansiering – til ca. 8.6 mio. kr.

Projektet er et anlægsprojekt under den særlige ø-støtte ordning, hvor der, for udvalgte øer, må gives støtte til bygninger/anlæg. Midlerne skal bruges til at bygge en ny udstillingsfacilitet med et tilknyttet dokumentationscenter for den kolde krig ”Dox Shelter”. Centret indgår som en del af en større satsning med det formål at gøre Langelandsfortet til et af Danmarks førende videns- og oplevelsescentre. 


Siden er sidst opdateret 28-03-2011
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring