Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Design som vækstmotor

Analyser viser, at de danske virksomheder der anvender design, har ca. 20 % større vækst og højere eksportandel, end virksomheder der ikke anvender design. Derfor har Vækstforum i Region Syddanmark besluttet at støtte Design2innovate – en satsning som skal styrke anvendelse af design som middel til at skabe vækst i de danske virksomheder.

Målet er at få flere virksomheder til at anvende design og få flere ansatte til at kende, og bruge, designmetoder. Konkret skal der skabes efteruddannelse på Designskolen i Kolding, der skal etableres klyngeinitiativer blandt virksomheder, der skal fokus på internationalisering og der skal opbygges et solidt videngrundlag, som det videre arbejde kan baseres på.

Der etableres en selvstændig juridisk enhed, som vil få en bestyrelse med markant virksomhedsrepræsentation, og danne platform for koordinering og udvikling af designområdet. Intentionen er, at dette initiativ skal samle og koordinere de designprojekter, der allerede er i gang, men mere vigtigt at skabe rammerne for at kunne tiltrække flere midler både nationalt og internationalt til fortsat at styrke design.


Siden er sidst opdateret 21-12-2010
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring