Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

Fysioterapeuter

Fysioterapi er behandlingsmetoder og aktiviteter, der påvirker kroppen og hjælper dig til at fungere bedst muligt.

Ved lægehenvisning til en fysioterapeut, der har overenskomst, kan du få offentligt tilskud fra Region Syddanmark til fysioterapi.

Hvad kan jeg få tilskud til?

Du kan få tilskud til almindelig behandling ved en fysioterapeut, og der er i nogle tilfælde mulighed for at få behandlingen gratis, såkaldt vederlagsfri behandling.

Kravet er, at den fysioterapeutiske behandling skal have til formål at forbedre dine funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner.

Tilskud til almindelig behandling kræver en lægehenvisning

Du kan få cirka 40 % i tilskud til almindelig fysioterapi via sygesikringen, hvis du har en henvisning. Resten skal du selv betale.

Fysioterapeuten sørger som regel for, at tilskuddet allerede er fratrukket den pris, du selv skal betale.

Vederlagsfri behandling kræver en lægehenvisning

Hvis du har et svært fysisk handicap eller funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi, kan du få gratis fysioterapi. Nogle af de vederlagsfri fysioterapi-behandlinger foregår på hold.

Læs om kriterierne for at få en henvisning til vederlagsfri behandling her.

 

 


Siden er sidst opdateret 17-07-2018.
Kontakt Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |