Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Vækstforum træt af at vente på EU

Helt tilbage i september 2009 sendte Region Syddanmark sammen med Sønderborg Kommune en ansøgning til Den Europæiske Globaliseringsfond om hjælp på i alt 76 mio. kr. til de fyrede medarbejdere fra Danfoss, Sauer-Danfoss og Linak.

Netop globaliseringsfonden i EU har til formål at yde støtte til områder, der pludselig rammes af massearbejdsløshed som følge af globaliseringen. Det er med andre ord en slags udrykningspulje. Men hidtil har der ikke været meget udrykning over sagsbehandlingen. Ansøgningen er her 9 måneder senere stadig ikke blevet færdigbehandlet i EU-Kommissionen, og det får nu regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst, til på vegne af Sønderborg Kommune, Vækstforum og Region Syddanmark at sende et brev til EU-kommissær László Andor.

I brevet kritiserer Carl Holst den langsommelige sagsbehandling. Regulativet for Den Europæiske Globaliseringsfond foreskriver, at den særlige indsats for et massefyringsramt område højst må vare i to år fra ansøgningens indgivelse. Ergo vil der højst være et år tilbage af tidshorisonten, når og hvis Kommissionen stiller sig positiv overfor ansøgningen.

Baggrund:

I 2008 og 2009 mistede flere end 1.600 medarbejdere på Als deres job som følge af finanskrisen. Krisen tvang de tre store virksomheder til drastiske og pludselige nedskæringer, som altså resulterede i fyresedler til de mange ansatte.


Siden er sidst opdateret 30-06-2010
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring