Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

16 mio. kr. til Sydfyn

Vækstforum besluttede på sit møde den 21. juni 2010 at støtte det sydfynske projekt "Fremtidsfabrikken" med godt 16 mio. kr. Projektet er bl.a. finansieret gennem EU’s Socialfond og Syddansk Vækstforums ramme til kompetenceudvikling i yderområderne, hvor der er afsat 20 mio. kr. om året i 2009-10.

Baggrunden for projektet er, at der findes et dokumenteret kreativt potentiale på Sydfyn, som hidtil ikke har været fuldt udnyttet til erhvervsmæssig vækst. I 2009 blev der gennemført en behovsanalyse for at kortlægge de opfyldte og uopfyldte behov blandt kreative entreprenører på Sydfyn og øerne. Behovsanalysen viste, at entreprenørerne havde en række uopfyldte behov. Projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn skal imødekomme disse uopfyldte behov, herunder etablering af Iværksætterhus Fremtidsfabrikken.

Ansøger er Sydfyns Udviklingssamarbejde (SUS I/S). Bag projektet står de fire sydfynske kommuner – Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø - Svendborg erhvervsskole, erhvervsrådgivningen i de fire sydfynske kommuner og Væksthus Syddanmark. Der skal deltage 250 kreative entreprenører, som vil blive optaget løbende.


Siden er sidst opdateret 30-06-2010
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring