Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Sol over Sønderborg

Et ambitiøst projekt skal udvikle en betydelig solcellebranche i Syddanmark og skabe nye arbejdspladser og eksport i milliardklassen. Fem højteknologiske testcentre for solceller opstillet i Sønderborg er først skridt i en ny satsning på at gøre Syddanmark til et kraftcenter for klimavenlig energiproduktion. Syddansk Vækstforum støtter projektet med 12,6 mio. kr.

Anlæggene bygges til storskalaforsøg og kan teste konkrete solcelleanlæg. Hidtil har disse testaktiviteter typisk fundet sted i udlandet.

Testcentrene kan således blive en vigtig brik i den øvrige hjælp fra Region Syddanmark til det sønderjyske område. Området er hårdt ramt af ledighed efter massefyringerne hos Danfoss på Als og LM Glasfiber i Haderslev.

Projektet ”Sunrise”, som støttes med 12,6 mio. kr. af Syddansk Vækstforum, handler om at finde nye anvendelsesmuligheder for solcellepanelerne og gøre det billigere at fremstille og drive solcelleanlæg.

Dermed kan der skabes nye forretningsmuligheder inden for såvel traditionelt salg af komponenter til solcelleindustrien samt systemløsninger.

Klimavenlig energiproduktion og teknologi har højeste prioritet i øjeblikket – og efterspørgslen er stærkt stigende. Det gælder ikke mindst solcellebranchen, hvor erhvervspotentialet er stort.

EPIA (den europæiske interesseorganisation for solcellesektoren), regner med investeringer i størrelsesordenen 30 mia. kr. i 2009 i Europas solcelleindustri, og verdensmarkedet for solceller som gennem en årrække haft årlige vækstrater på omkring 40 pct.

Syddansk Universitet er tovholder på projektet, med deltagelse af bl.a. SYD Energi A/S, Danfoss Solar Inverters, LINAK, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Project Zero.

FAKTA
Projektet ”Sunrise” støttes med 12,6 mio. kr. af Syddansk Vækstforum.

Fem testcentre skal undersøge, hvordan solcellepaneler kan gøre mere effektive og det billigere at fremstille.

Projektet understøtter Syddansk Vækstforums særlige fokus på at hjælpe Sønderborg området med at få nye arbejdspladser til erstatning efter massefyringerne på bl.a. Danfoss og Linak. 


Siden er sidst opdateret 11-12-2009
Vækstforum

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring