Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilArtiklerpilArtikelarkivpilNyheder 2009pilSeptember 2009pilPresseinvitation: Unikt samarbejde skal sikre syddansk ungdom en ungdomsuddannelse

Presseinvitation: Unikt samarbejde skal sikre syddansk ungdom en ungdomsuddannelse

Kommuner, ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedets parter i Syddanmark har indgået et samarbejde om at tage ansvar for de unge. Onsdag den 30. september underskriver parterne Syddansk Uddannelsesaftale. Det sker i Riddersalen på Koldinghus.

Uddannelsesaftalen samler alle centrale aktører til en fælles koordineret indsats mod frafald. Fra grundskole, produktionsskole til ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og arbejdsmarkedets parter. Aftalens formål er at forhindre det massive frafald på flere ungdomsuddannelser og dermed hæve uddannelsesniveauet i Syddanmark.

At samle alle aktører til en fælles front mod frafald er ikke set før. Det åbner op for en helt unik koordineret indsats på tværs af kommunegrænser og aktører. Og frafaldsproblematikken er netop noget, som går på tværs.

Baggrunden for initiativet
I Region Syddanmark er der taget initiativ til at fokusere på 95%-målsætningen, som er en del af regeringens globaliseringsstrategi og en del af partnerskabsaftalen mellem Syddansk Vækstforum og regeringen. Her er det målsætningen, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Det er en stor udfordring for Region Syddanmark, hvor 79% i dag gennemfører en ungdomsuddannelse. Det Regionale UngdomsuddannelsesRåd, som repræsenterer alle ungdomsuddannelserne i regionen, har derfor valgt at fokusere på målsætningen ved at samle alle centrale aktører til en fælles indsats.

Debat mellem parterne
Før underskrivelsen vil der være paneldebat mellem politikere og repræsentanter for uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Debatten kommer til at handle om, hvordan man forankrer aftalerne i praksis samt skaber sammenhæng mellem Syddansk Uddannelsesaftale og nationale initiativer. Blandt deltagerne er bl.a. tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager (R), regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum Carl Holst (V) samt formand for Kommunernes KontaktRåd i Syddanmark, borgmester i Fredericia Kommune Uffe Steiner Jensen (S).

Desuden fortæller Undervisningsministeriet om deres syn på Syddansk Uddannelsesaftale.

Underskrivelsesceremonien finder sted i Riddersalen på Koldinghus onsdag den 30. september fra klokken 9.30 til 14.

Pressen er meget velkommen.

Program
Kl. 9.30 Ankomst og morgenkaffe
Kl. 10.00 Syddansk Uddannelsesaftale: Muligheder og mål for samarbejdet
ved regionsrådsformand Carl Holst
Kl. 10.15 Undervisningsministeriets syn på Syddansk Uddannelsesaftale
ved afdelingschef for erhvervsuddannelserne, Søren Hansen
Kl. 10.30 Paneldebat mellem politikere og repræsentanter for uddannelsesinstitutioner
og arbejdsmarkedets parter
Hvordan skaber vi sammenhænge mellem Syddansk Uddannelsesaftale og nationale initiativer?
Hvordan forankrer vi aftalerne i praksis?
Korte bud fra politikere:
- tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager (R)
- regionsrådsformand Carl Holst (V)
- formand for regionsrådets særlige udvalg for erhverv og internationalt samarbejde
Karsten Uno Petersen (S)
- formand for Kommunernes KontaktRåd i Syddanmark, borgmester i Fredericia kommune
Uffe Steiner Jensen (S)
Bud fra arbejdsgivere:
- direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
- afdelingschef Stine Pilegaard Jespersen, Dansk Erhverv
- erhvervsuddannelseschef Flemming Larsen, Dansk Industri
- adm. direktør Jens-Otto Jeppesen, OUH
Bud fra uddannelsesinstitutioner:
- formand for RUR, rektor Jesper Vilbrad, Svendborg Gymnasium
- rektor Jens Mejer Pedersen, Erhvervsakademi Lillebælt
- rektor Søren Vang Rasmussen, University College Syd
- rektor Jens Oddershede, Syddansk Universitet
Bud fra Undervisningsministeriet:
- afdelingschef Søren Hansen, Undervisningsministeriet
Åben debat
Kl. 12.00 Pause
Kl. 12.15 Præsentation af udfordringer for de enkelte ungdomsuddannelser og initiativer i de indgåede delaftaler
ved repræsentanter fra Regionalt UngdomsuddannelsesRåd
Hver skoletype præsenterer deres hovedudfordringer og initiativer
sammen med deres aftalepartner
Kl. 12.45 Underskrivning af Syddansk Uddannelsesaftale for alle parter
ved regionsrådsformand Carl Holst
Kl. 13.00 Sådan følger vi op på aftalerne
ved regionsrådsformand Carl Holst
Kl. 13.15 Frokostbuffet





Siden er sidst opdateret 28-09-2009
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring